Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 69

65
Den er beslægtet med Trav, saaledes at Hesten bevæger
hojre Forben og venstre Bagben og derpaa venstre Forben
°g højre Bagben, men ikke som i Trav de to Ben sam-
tidig men saaledes at det kun er ét Ben der støder mod
Jorden ad Gangen.
Foruden at Hesten har en behagelig Gang kræves
det) at den gaar støt, uden at snuble. Dette synes at
V3ere et temmelig ublu Forlangende, da de Veje og
Terræn man rider paa vilde i mange Tilfælde være
ganske ufremkommeligt for andre end lette og smidige
Heste.
Men frem for alt skal der være en, om man saa maa
8'ge, god Forstaaelse imellem Hest og Rytter. For at
kunne have virkelig Fornøjelse af Ridehestene maa man
ligefrem opfatte dem som sine Venner. Hos Danskere
s°m ikke er vant til at omgaas de islandske Heste horer
rnan tit at de er stædige. Det kendes paa Island at
enkelte Heste er stædige, men ved nærmere Undersøgelse
viser det sig næsten altid, at der ved en eller anden
Dejlighed er blevet indgydt dem Stædigheden ved en
forkert Behandling. Hvis man for Eksempel laaner
Rideheste til udenlandske Turister som bruger dem paa
Hejse, er det meget almindeligt at de i Løbet af ganske
kort Tid bliver odelagt som Rideheste.
De virkelig gode Rideheste er, som forstaaeligt er,
Hjernes Øjestene. Hestene som Helhed kan betragtes
s°m frem for andet at have oppebaaret og vedligeholdt
Jen islandske Kultur. Uden dem havde der ingen Sam-
kvem været indover Landet, ingen Transport alt stivnet
°g dødt. Men foruden at være en Livsbetingelse bereder
gode Rideheste Ejerne en Nydelse af Rang. Alle
som har oplevet at eje en virkelig god Ridehest efter
8lt Sind, opfatter den som sin Ven, som han aldrig kan,
hvor omhyggelig Pleje den faar, give Erstatning for
Jen Glæde Hesten har beredt ham.
Ridehestenes Pris er meget varierende. Men hvis
Jo er virkelig gode betragtes det som en Selvfølge at
V*ltyr Stefånsson: Det islandske Landbrug-. 5