Milli mála - 2017, Blaðsíða 35

BØRGE KRISTIANSEN
35
get i retning af taknemmelighed for denne dybe fred på hav og
himmel” (27). Han føler sig ”gennemtrængt af den store vished
om ubegrænset sikkerhed og fred, der kunne aflæses af naturens
lydløse fremtoning, således som visheden om kærlighed står tegnet
i moderens stilfærdige ømme træk” (25). Den taknemmelighed,
Jim føler for det ’trygge univers’, den moderlige tryghed, den ube-
grænsede fred og evige sikkerhed, der expressis verbis får ham til at
føle sig ”for behageligt afslappet til at nære en aktiv modvilje mod dette
[kaptajnens svinske ord, BK] eller noget andet” (31),12 korresponde-
rer med hans aftagende selvbevidsthed som styrmand og vilje til at
manifestere sig som sømand, hvilket bekræftes af, at han fortaber
sig i sine heltedrømme. Bortset fra beskrivelserne af det fredfylde
hav er drømmene og deres heroiske indhold stort set det eneste,
læseren får at vide om Jim i fasen fra skibet lægger fra havn og til
katastrofen indtræder. De får tillagt en sådan vægt i fremstillingen,
at de afslører, at Jim er i færd med at drømme sig væk fra sin rolle
som styrmand. Han føler sig overbevist om, ”at han ikke behøvede
bekymre sig om noget som helst, der kunne ske ham til hans dages
ende” (27). Denne ubetingede tillid til at befinde sig i et ’trygt
univers’ og til hans egen formåen fremhæves endnu tydeligere ved,
at det hedder om ham:
I sådanne øjeblikke var hans tanker fyldt af tapre gerninger: Han
elskede disse drømme og det heldige forløb af sine fantasibedrifter.
De var de bedste dele af livet, dets hemmelige sandhed, dets skjulte
virkelighed. De var utroligt mandige og havde samtidig ubestemt-
hedens charme; i heroisk sekvens marcherede de forbi hans indre
øje, rev hans sjæl med sig og berusede den med den guddommelige
trylledrik af grænseløs selvtillid. Der var intet, som han ikke turde
møde (27).
I de drømme, Jim fortaber sig i, forveksler han (sømands-) livets
realiteter med en illusorisk virkelighed, med noget, han (endnu)
ikke er. Jim elsker drømmene, oplever dem og det ’heldige forløb
af sine fantasibedrifter’ som ’de bedste dele af livet, dets hemmelige
12 Min fremhævelse.