Milli mála - 2017, Blaðsíða 204

TÆNKNING OG LÆSNING – FORBEREDELSER TIL HANDLINGSLIVET
204
tid og fremtid bliver ophævet. Quasi-virkeligheden er altså ligesom
tænkningen ikke bundet af en lineær tid, men kan frit bevæge sig
i tiden.
Mimesis II kan derfor sammenlignes med det tænkende Jegs
tilbagetrukne og en dømmende observatørs position, hvor hand-
lingslivet kan overskues i sin helhed og fra et metaperspektiv, og
quasi-virkeligheden – en slags fremtrædelsernes verden – som netop
har fået tilført en universel merbetydning gennem et metaforisk
sprog, kan formidles til en læser, selvom mimesis I – forfatterens
erfarede verden – ikke umiddelbart ligner læserens erfarede verden.
Med andre ord så kan den skabte quasi-virkelighed, selvom den er
tidsligt, geografisk eller på anden måde forskellig fra læserens ver-
den, formidles til læseren via sit universelle metaperspektiv på men-
nesket, og læseren formår i mimesis III at få øje på universaliteten
netop pga. den tilbagetrukne observerende position.
Mimesis III (refigurationen) er den proces, hvor forfatteren og
værket deler forfatterens erfarede verden og den skabende proces
med en modtager, og hvor fortællingen opnår sin fulde mening ved
at træde ind i handlingslivets tid igen – dvs. ind i fremtrædelsernes
verden – og ind i den tid, hvor mennesket kan gøre sig erfaringer63.
Refigurationen er på sin vis en genoptagelse af konfigurationen,
hvor læseren følger forfatterens skabelsesproces, men den er også
en fuldendelse af konfigurationen, idet læseren tilfører sit eget per-
spektiv og sine egne erfaringer, som gør, at h*n via en dom, der
bliver frembragt i en form for sensus communis med værket, kan bære
værkets forestillinger om f.eks. ’det gode’ eller ’det onde’ med sig ud
i fremtrædelsernes og handlingernes verden.
Mimesis III får hermed lighed med den reflekterende dømme-
kraft, der kan gøre tænkningens usynlighed synlig i fremtrædelser-
nes verden, idet læserens medskaben og dom under læsningens akt
på samme måde kan give det litterære værk relevans og synlighed
i fremtrædelsernes verden. For selvom læsningens akt umiddelbart
har lighedspunkter med tænkningens akt ved at være en tilbage-
trækning fra fremtrædelsernes verden og en form for handlings-
lammelse, som gør, at læsningen af det litterære værk har lige så
63 Ibid., pp. 121f.