Milli mála - 2017, Blaðsíða 66

IDENTITETSPROBLEMET I JOSEPH CONRADS LORD JIM
66
som lidelser havde gjort blinde for ret og uret. Ganske vist var der
allerede gået menneskeliv tabt, men hvorfor skulle endnu flere lide
samme skæbne?” (349).
Jim udviser en forbløffende medlidenhed med Brown og hans
mænd, der ved deres tilsynekomst trods alt har fået det lille
samfund til at ryste i sin grundvold. Det er muligt, som Marlow
hævder, at Jim ”intet [vidste] om den næsten ufattelige egoisme
hos denne mand” (350), men at han ikke gennemskuer Browns
forbryderiske natur, har sin forklaring i, at han identificerer sig
med Brown, så at den medlidenhed, han udviser over for denne, får
karakter af medlidenhed med den nødstedte person, han selv var i
’Patna’-episoden, og som lidelse også gjorde blind for ret og uret.
Det er det ’svage jeg’, der er dukket frem bag Jims bevidsthed og
har fået overtaget over ’helten’, så det ikke er denne, men det ’svage
jeg’, der træffer den fatale beslutning.
Jims første valg har ikke formået at mortificere det ’gamle jeg’
og ophæve identitetsspaltningen, hvilket træder endnu tydeligere
frem ved, at Jim nærer mistillid til sin egen beslutning om at give
Brown frit lejde. Efter at ”de malajiske høvdinge var gået” (351),
beslutter han at forlade fortet for selv at tage kommandoen i byen.
Da Jewel protesterer under henvisning til hans træthed, afviser
Jim hendes protest og begrunder dette med, ”at der måske i så fald
ville ske noget, som han aldrig ville tilgive sig selv” (351). Da Jim
både udviser medlidenhed med Brown og befrygter, at denne i ly
af nattens mørke kunne foranstalte en massakre på byen, aftegner
der sig i Jim et menneske i vildrede med sig selv. Han har mistet
den faste grund og svæver som i ’Patna’-episoden mellem det ’svage
jeg’ og ’helten’, hvilket afskærer ham fra at træffe entydige beslut-
ninger – og denne identitetsspaltning skal vise sig at få de samme
konsekvenser som i ’Patna’-katastrofen.
Gentleman Brown og hans folk udnytter under Cornelius’ med-
virken friheden til at massakrere de indfødte, der er udsendt for
at overvåge Brown, og da de under massakren også dræber Dain
Waris, Doramins søn, har Jim med sin beslutning om at give
forbryderne frit lejde atter svigtet sit ord. Alt er styrtet sammen,
idet de indfødte, der hidtil har næret blind tillid til Jim, efter ka-
tastrofen har vendt sig fjendtligt mod ham, så selv hans tro tjener,