Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 36

Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 36
1913 36* stór svæði þess í kaf er rigningar ganga. Þegar hitar koma leggur ódaun upp úr jörSinni. Sorpræsting ófullkomin. Vopnaf. Fremur skánar bygging hjer í sveitinni, þó hægt fari, en engin festa er komin í húsaskipun eöa efnisval. Einn byggir timburhús úr uppsprengdum, ljelegum viS, annar portbygSa baSstofu í 2 hólfum meS stóarhúsi og stofu undir, þriSji framhús, en enginn byggir hjer stein- hús. Gluggar stækka og ofnum fjölgar, eSa lítil eldstó er notuS sem ofn í baSstofu, og til smáelda. Vatnsveita er komin á stöku staS. Dagleg böS munu fátíS, en þó baSa sig flestir eSa þvo stöku sinnum. —- Útlendur fatnaSur er töluvert notaSur. HöfuSföt nál. öll útlend og sömuleiSis yfir- hafnir. HeimilisiSnaS er naumast aS telja. Þó er eitthvaS spunniS og prjónaS í prjónavjelum, en lítiS um heimavefnaS. Plögg eru víSast tætt á bæjum. H r ó a r s t. Húsakynni eru víSa ljeleg. BaSstofur kaldar, ljóslitlar, rakar og loftillar og miSur vel um þær gengiS víSa. Steinhúsum smá- fjölgar. Bygging yfirleitt verri en í Fljótsdalshjer. og stafar þaS af því, aS búskapur er hjer í rýrara lagi. Vatnsveitum fjölgar mjög. F 1 j ó t s d. Gömlu baSstofurnar oft rakar, kaldar, ljóslitlar og loft- illar. ÓvíSast er lagt í ofna, færist þó heldur í vöxt. Á þessu ári hefir veriS byrjaS á 8 steinhúsum í hjer. Steinhúsin reynast misjafnl., þykja köld og r.akasöm og víSa er herbergjaskipun óhentug. Stundum eru þau óþarfl. stór og standa herbergi auS og auka aS eins kulda. Bjartara er þó í steinhúsunum og loftbetra. Salerni eru víSa utanhúss. SumstaSar nota menn fjósiS á vetrum til þarfinda sinna. — Yfirleitt mun þrifnaSur víSa lakari en í þessu hjer.. þrátt fyrir ýmsa meingalla. Gólf eru oftast þvegin en ekki sópuS, giugg- ar hafSir opnir ;aS vetrarlagi, víSa eru hrákadallar. Gamlir menn sjást hrækja á gólf, yngri örsjaldan. Útlendur klæSnaSur færist í vöxt. HeimilisiSnaSur er lítill, nema á stöku bæjum. Á sumum er ekkert unniS á vetrum. Unga fólkiS er frábitiS tó- skap, sjerstakl. karlmenn. Þeir hanga og slæpast í eldhúsum á kvöldin. Á einstaka heimilum er talsvert unniS af fatnaSi, aSallega þó hjá gömlu búfólki. FáskrúSsf. Húsakynni þolanleg og fara heldur hatnandi. Torf- bæir eru sárfáir, viSast timburhús aS nafninu til. Steypuhús hafa nokkur veriS bygS síSustu árin. Vestm. eyj. Menn eru nú teknir aS byggja hús úr steypu. Raka- söm eru þau flest fyrsta áriS og kann þaS aS koma af því, aS sjór er not- aSur í steypuna. UtanhússþrifnaSur fer batnandi, síSan áburSarverksmiSj- an tók til starfa. Skólpi er helt í garSa og stafar óþrifnaSur af þvi, er erfitt aS koma forum viS, vegna þess aS húslóSir eru ekki nema 600 fer- álnir. Aftur óvíst, aS holræsi stýfluSust ekki þó lögS væru, vegna vatns- leysisins, þar sem hallinn væri ekki þvi meiri. — ÞorpiS hefir veriS raflýst. E y r a r b. Húsak. alþýSu fara batnandi. Til sveita eru víSast járn- varSar baSstofur á palli, á stöku staS timburhús, en þau reynast köld. Lak- ast er aS húsakynrii eru víSast of lítil. Gluggar eru sæmil. stórir en sjaldan opnaSir. Ofnar óvíSa. Salernufn er aS fjölga. — Neysluvatn er viSast tekiS úr brunnum og dregiS upp meS vindum. — Fráræsla víSa erfiS sökum hallaleysis. — ÞrifnaSi víSa ábótavant.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Heilbrigðisskýrslur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Heilbrigðisskýrslur
https://timarit.is/publication/1524

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.