Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 25
5
fortsat denne sanering i retning af klassisk stil, sandsynligvis fordi
legenden stilmæssigt skulle rettes ind efter de andre legender i
samlingen.
Der er dog endnu et kendetegn, som må siges at være karakte-
ristisk for de gamle legender i gruppe 1, deres prolog eller epilog.
Der er tilfælde hvor en sådan prolog har stået foran den legende,
der kom først i en af de omtalte smågrupper, eller gruppen har været
afsluttet med en epilog. Senere kan disse prologer eller epiloger
være vokset sammen med den legende den var knyttet til, efter at
den var løsrevet fra sin gruppe. Eksempler på sådanne indled-
ninger eller afslutninger findes ved følgende numre i Ungers ud-
gave: 5, 12, 17, 23, 26, 34 osv. og findes også knyttet til legen-
derne i den latinske form.
Oversættelserne i gruppe 1 må siges at være ret frie, og der gør
sig en tendens gældende til at dramatisere fremstillingen f. eks. ved
at indføre replikskifter, hvor fortællingen når sit højdepunkt.
Til gruppe 2 har jeg regnet håndskrifter, der har tydelige spor af
en ordning af legenderne. De kan være ordnede efter emner eller
efter personer og for nogle legenders vedkommende efter stedet,
hvor miraklerne er hændt. Der er således legender om bisper,
klerke, munke og nonner; de legender der stammer fra Hugo Far-
situs og som beretter om mirakler, der indtraf i Soisson, står
samlet ligesom underne fra Laon og Roc-Amador (Rothomador i
de islandske). Denne ordning kan iagttages i de registre, der følger
med MarE, og som er aftrykt s. 686-690 og 1016-1022. Da vi yder-
ligere ved, at MarS (Ungers St.) for den største dels vedkommende
er et uddrag af den første del af MarE (MarE1) på et ældre stadium
(MarE er et ungt håndskrift fra det 15de århundredes første del,
mens MarS sættes til det 14de århundredes første fjerdedel), må
den samme ordning have været gældende for MarS, selvom den
ikke nu springer i øjnene, da så mange jærtegn er udeladt, og orde-
nen undertiden er forrykket. MarS er aftrykt s. 157-331 med ind-
skud fra MarG.
Registrene til MarE oplyser hver for sig om inddelingsprincippet.
MarE ^registret har inddelt legenderne i fire grupper. Første
gruppe omhandler »bisper og andre klerke« (o: verdensgejstlige).
Anden bog omhandler abbeder og klosterfolk, den tredje konger og
andre verdslige og fjerde bog endelig handler om billeder af Jomfru