Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 37

Kilderne til den norrøne Nicolaus saga.
Af Ole Widding
Den første tekst, som Gustav Morgenstern har aftrykt i Arna-
magnæanische Fragmente (1893), er et brudstykke af Nicolaus
saga, som tidligere Unger havde aftrykt i Heilagra Manna Sogur II
s. 41-46. Den er hentet fra AM 655,4° frg. III og kaldes i det
følgende med den signatur, den har i Den Arnamagnæanske Kom-
missions Ordbog, NikF. I sine noter oplyser Morgenstern, at kilden
til denne tekst (efter Unger) er Vincentius Bellovacensis: Speculum
Historiale bog XIII kap. 67-81. Der ligger heri en mindre til-
snigelse, for Ungers oplysning gælder i virkeligheden den saga,
han kalder I (her Nilc1), medmindre man antager, at Morgenstern
har godtaget Ungers påstand, at NikF og Nik1 er samme over-
sættelse.
Unger har dateret NikF til den første del af det 13de århundrede,
og Morgenstern skriver samstemmende hermed ‘aus dem Anfange
des 13. Jhds.’; Anne Holtsmark: En isl. Scholasticus daterer som
Kålund til ca. 1200, og Seip i sin Paleografi til ‘Etter 1200. Visstnok
norsk forelegg’.
Der er imidlertid flere ting, der rimer meget dårligt sammen i de
opfattelser, der her er kommet til udtryk. Den ene er, at hverken
NikF eller Nik1 dækkes af teksten i Speculum Historiale (i det føl-
gende SpecH). En anden er, at NikF ikke — som Unger vil mene —
kan være samme oversættelse som Nik1, dertil er afvigelserne imel-
lem dem for mange og for store. Det ser ud til at være to af hin-
anden uafhængige oversættelser af samme tekst. Hertil kommer
så den indvending, at SpecH for tidens skyld næppe kan være
kilden til teksten i et fragment fra ca. 1200 eller fra kort efter 1200.
Der er da også en ulighed med hensyn til teksten i NikF og
Nik1, som man hidtil har set bort fra. Ligheden mellem dem slut-