Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 48

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 48
28 skrifter, der er uafhængige af denne (jfr. Seip: Paleografi s. 28 og 58)? NikF hører til en gruppe af gamle håndskrifter, der viser stærk indflydelse fra latinskriften. Det kommer til udtryk på forskellig måde, som det her skal vises. NikF hører således til de gamle håndskrifter, der udelukkende anvender det latinske/, hvad der kan skyldes, at det er så gammelt, at det angelsaksiske / endnu ikke var blevet optaget i skriften, eller kan bero på, at det hører til en skriveskole, der har fastholdt det latinske / på trods af de modernistiske tendenser, der gik sejr- rige ud af konkurrencen. Det latinske / findes ofte — og således også her — sammen med d med lodret opstreg; mens d med svungen opstreg, da det først vandt indpas i skriften, fortrinsvis blev anvendt i ord, der særligt skulle fremhæves, det gælder ord efter punktum, egennavne, ord som dominus, drottinn osv., har det her fundet videre anvendelse og forekommer i almindelige ord, men det er dog i undertal i for- hold til d med lodret opstreg. Forholdet imellem dem er som 1:3, og dette vekselforhold er jævnt gennem hele fragmentet. Et andet træk røber indflydelse fra latinskriften. Der er ikke skelnet klart imellem u (skrevet v og undertiden v) og y (skrevet v eller v eller y). På tilsvarende måde betegnes diftongen ey med ligaturer af av eller ay (ai/)1. En sådan ejendommelighed i vokal- systemet er kendt fra en række håndskrifter (jfr. Anne Holtsmark: En isl. Scholasticus s. 10), der alle viser indflydelse fra latinskrif- ten, og som ser ud til at høre til samme skrifttradition. Da det er en betegnelsesmåde, som forfatteren af første grammatiske afhand- ling opponerer imod, er det rimeligt at betragte denne skriftretning som ældre end — eller i hvert fald uafhængig af — den deri forfæg- tede skriftretning. I denne undersøgelse må det særligt fremhæves, at der ikke på dette punkt kan påvises forskelle imellem de forskel- lige dele af fragmentet. Det kan også tages som udtryk for indflydelse fra latinskriften, at der tre gange skrives th for p. Denne betegnelse for spiranten er kendt fra enkelte andre håndskrifter, især i egennavne eller i ini- tial stilling. I NikF er th kun den ene gang anvendt i initial stilling 1 Vedrørende betegnelsen a+v i andre håndskrifter kan der henvises til Seip: Paleografi s. 54 f.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.