Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Side 72

En god bøn
Ved Hans Bekker-Nielsen
I det lille blandingshaandskrift AM 433c,12° fra ca. 1500
(Kålunds datering) som indeholder en saga om St. Margareta, der
blandt andet er skytshelgen for kvinder i barnsnød1, og en del
mindre tekster paa latin og islandsk af opbyggelig karakter, op-
dagede jeg paa bl. 47v en bøn med overskriften ‘betta er god bæn’.
Bønnen viste sig at være en paralleltekst til Alfr III 86ls-8810,
udgivet af Kr. Kålund efter AM 431,12°, der sædvanligvis ogsaa
dateres til ca. 1500.
Den gode bøn er en bøn om god forløsning for en kvinde i barns-
nød, og i AM 431,12° er den da ogsaa anbragt mellem andre bønner
og signelser — nogle af dem fra den folkelige religiøsitets overdrev,
som lover hjælp ved vanskelige fødsler. Desværre indeholder tek-
sten i AM 431,12° adskillige meningsforstyrrende fejl, som Kålund
i enkelte tilfælde har kunnet rette udfra sammenhængen, men
uden at alle meningsløshederne er blevet udryddet. I AM 433c,12°
finder vi bønnen i en ikke forvansket skikkelse, som Kålund for-
mentlig vilde have foretrukket, hvis han havde været opmærksom
paa den. Nedenfor aftrykkes den, og til sammenligning gengives
teksten i AM 431,12° i et nyt aftryk, hvor udgiveren afstaar fra
emendationer, og endelig citeres til sammenligning en latinsk
tekst, som har sin egen historie.
I bønnen nævnes (nedenfor, s. 57) St. Leonard (af Noblac, f ca. 559),
som vist ellers ikke er nævnt i den norrøne litteratur udover de
par steder, hvor hans messedag nævnes. Han var en af Remigius’
disciple, men har ikke nydt den ære at blive omtalt i sagaen om
biskoppen af Reims (HMS II, 222ff.). Om Leonard fortæller et
vita2, som er blevet til adskillige aarhundreder efter hans død, og
her finder vi den episode, som forklarer, hvorfor Leonards navn
1 Se Helen Roeder, Saints and their Attributes (London 1955).
2 ActaSSNov III, 150 ff.