Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Blaðsíða 95

75
før ca. 1300. I samlingerne til Den Arnamagnæanske Kommissions
Ordbog er formen eiga noteret i StaOarholsbok af Grågås, hvor
den veksler med eigu, samt i AM 75, fol. og AM 325 VII,4°, to
håndskrifter, der indeholder Olaf den Helliges saga.
Begge de to håndskrifter er stærkt norskprægede, og man har
ret til at antage, at også formen eiga for eigu hører ind i billedet af
de norskprægede håndskrifter.
Resultatet af denne analyse af hånd A i GkS 1157, fol. kan gøres
op således, at hånden repræsenterer en skriver, der både sprogligt
og palæografisk står under norsk indflydelse og næppe kan have
skrevet før ca. 1300, snarere senere, og antagelig senere end hånd B.
Det er derfor en sandsynlig antagelse, at kristenretten har måttet
ændres og er blevet skrevet om. Skriftens noget uensartede karakter
og de enkelte blade i de to første læg kunne endda tyde på, at
omskrivningen ikke er foretaget i et stræk, men er udført i flere
stadier.
Det kan indvendes, at den sidste side, som hånd A har indført,
er en normal dobbeltspaltet side med 35 linjer på siden som på de
foregående sider (dog 36 på de første sider til og med 5r), og at sid-
ste linje er fuldt udskrevet. Det er dog svært at danne sig en fore-
stilling om, hvad øvede skrivere har kunnet opnå for færdigheder,
og skriften forekommer noget ujævn. Det skal nævnes, at en date-
ring af Kristenretten i Konungsbok ud fra indre kriterier til efter 1326
har været hævdet af Gu8 brandur Jonsson1.
Den her foretagne analyse gør det tvingende nødvendigt at
ændre på Kålunds karakteristik af hånd A i GkS 1157, fol., og
den åbner nye perspektiver for forståelsen af kristenrettens sam-
mensætning og historie.
1 Frjålst Verkafolk å fslandi (Rvfk 1934) 26 ff.