Saga - 2022, Qupperneq 130

Saga - 2022, Qupperneq 130
verið túlkað.42 Þetta hefur líklega verið lítið goðorð en samt eru margir nefndir í forsvari fyrir það. Enginn þeirra kemur mikið við frásagnir eða virðist vera nema í mesta lagi stórbóndi.43 Tveir af þrem aðilum eru hópar sem byggjast á búsetu eða ætterni. Því er vel hugsanlegt að enginn hafi í raun átt þetta goðorð nema þingmenn þess sjálfir og frásögnin telji aðeins upp hina helstu þeirra. Í íslensku er fornafnið „þeir“ oft haft á undan upptalningu þar sem ekki eru allir nefndir með nafni. Því má vera að fleiri en þeir sem eru nefndir hafi talist eiga goðorðið. Ekki er sagt að þeir hafi gefið Hrafni goð - orðið heldur ráðið það undir hann og gæti það merkt að þeir hafi falið Hrafni meðferð þess, valið hann sem goða sinn fremur en að þeir hafi fært honum eignarhaldið þótt ef til vill hafi það gleymst þegar fram liðu stundir. Fjöldi ákvæða er í Grágás um hvað gerist þegar goði brýtur af sér, gerir mistök eða fylgir ekki forskrift laganna. Viðurlögin fela oftast í sér að hann missi goðorðið, jafnvel þótt brotið sé ekki stór- vægilegt. Má þar nefna ef hann kemur ekki til þings á réttum tíma hvort sem það var vorþing eða alþingi eða fékk sér grið (heimili) hjá þingmanni annars goða.44 Miðað við það sem við vitum um áhrif og arfgeng völd goða á síðari hluta þjóðveldisaldar eru þessi ákvæði í meira lagi undarleg. Hvers vegna ættu goðar að gera það svo auð - velt að láta svipta sig goðorðum? Og ekki aðeins sig persónulega heldur alla afkomendur líka? Á miðöldum voru eignir ekki aðeins persónulegar heldur var einnig litið á þær sem réttindi ættar og erf- ingja eins og fram kemur meðal annars í ákvæðum um arfskot sem axel kristinsson128 42 Lúðvík Ingvarsson (Goðorð og goðorðsmenn III, 234–235) og fleiri hafa talið þetta hluta af sama goðorði og Hrafn erfði eftir föður sinn en það er mjög hæpið því engin dæmi eru um að goðorði hafi verið svo smátt skipt og á öðrum stað er talað um goðorð Seldæla í fleirtölu (Sturlunga saga II, 164–165, en raunar er þar munur á handritum Sturlungu). Sjá einnig Jón Viðar Sigurðsson, Frá goðorðum til ríkja, 47 og Gunnar Karlsson, Goðamenning, 71. 43 Mögur var stórbóndi á Mýrum norðan Dýrafjarðar (Sturlunga saga II, 79, III, 322, 337). Keldudalur er lítið byggðarlag við utanverðan Dýrafjörð sunnan megin og þar er Hraun sem hefur hugsanlega talist höfuðból þótt við þekkjum ekki ábúendurna. Ekki er víst að yfirtakan hafi verið jafnvinsamleg og segir í sögunni því seinna kemur fram að Hrafn átti „mála“ á Mýrum, sem útgef - endur túlka sem forkaupsrétt, en Mögur, sem þá var þingmaður Hrafns, seldi þær engu að síður án þess að gefa honum færi á að kaupa. 44 Sjá Gunnar Karlsson, Goðamenning, 184; Lúðvík Ingvarsson, Goðorð og goðorðs - menn I, 97–99. Hér vekur einnig athygli að gert er ráð fyrir að goði sé ekki endi- lega húsbóndi á eigin heimili (Grágás Ia, 138).
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.