Læknaneminn - 01.10.1971, Blaðsíða 53

LÆKNANEMINN
J,5
vis af papir blev produceret. Hvor meget af det udover det konstante
bidrag til universitetsdebatten, der egentlig kom til at danne grundlag
for undervisningsministeriets forste udkast til ny lov for universitet-
ernes styrelse, der fremkom i december 1969, er ugennemskueligt.
Midt i en stadig kogende debat var det ikke underligt, at lovudkastet,
der nu skulle behandles pány af universiteterne fra alle sider blev ud-
sat for en skánselslos kritik. Ingen gruppe hadve ensidigt fáet opfyldt
sine krav.
For studenternes vedkommende havde man kun i studienævnene
fáet gennemfört sit krav om 50% repræsentation. I de ovrige beslutt-
ende organer havde man fáet 30% repræsentation. Dette sammenholdt
med en bestemmelse i lovudkastet om studenterrádets opbygning og
valg, tolkede man fra officiel studenterside som et indgreb i organisa-
tionsfriheden, og man var yderst fjendtligt stemt overfor undervisnings-
ministeriet.
Som et notabene er det værd at bemærke i nordisk sammenhæng,
at den danske universitetsdebat har beskæftiget sig meget lidt seriost
med repræsentationsforholdene for ovrigt universitetspersonale.
Loven.
Endelig den 4. juni 1970 blev sá lov om universiteterners styrelse
vedtaget af folketinget. Der blev i loven indsat en bestemmelse om,
at samme lov skulle devideres senest i folketingsáret 1972-73. Stort
set var loven identisk med lovudkastet. Dog var der f.eks. stroget
afsnittet om studenterrádet. Sáledes at det nu ikke længere var stu-
denterrád, der skulle repræsentere de studerende i universiteterners
styrende organer, men derimod individuelt eventuelt pá liste opstillede
og valgte studenter.
Et universitet ledes herefter af en rektor i forbindelse med et
konsistorium samt de ved universitetet oprettede fakultets- eller fag-
rád, institutrád og studienævn.
Rektor vælges blandt universitetets professorer af universitetets hel-
tidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere samt af de
studerendes repræsentanter i fakultets- og fagrád.
Konsistorium bestár af rektor, der er formand, prorektor, dekanerne
for de enkelte hovedomráder, et af undervisningsministereren fastsat
antal heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere, der
vælges af og blandt fagkultets- og fagrádenes medlemmer for 3 ár ad
gangen, samt % studenterrepræsentanter, der vælges af og blandt
universitetets studerende.
Loven fastsætter herefter, at et universitets videnskabelige forskning
og undervisning kan foregá inden for folgende hovedomráder: Teologi,
samfundsvidenskab, lægevidenskab, humaniora og naturvidenskab.
Forskningen og undervisningen inden for hvert hovedomráde ledes af
et fakultetsrád, med mindre konsistorium har opdelt omrádet i fag-
grupper.
Hvert fakultetsrád bestár af et antal medlemmer, valgt for 3 ár
ad gangen af og blandt de heltidsbeskæftigede videnskabelige med-
arbejdere og lærere, mindst ét medlem valgt for 1 ár ad gangen af