Læknaneminn - 01.10.1971, Blaðsíða 55

LÆKNANEMINN
41
heder for opbygningen af en hensigtsrnæssig administrationsstruktur,
nár hvert styrende organ nojcre specificerer sit kompetanceomráde,
samt pá forhánd enes om en konfliktlosningsmodel.
Studieordningen 1954.
Alle beslutninger vedrorende undervisning, forskning og planlæg-
ning henlá under det lægevidenskabelige fakultet, der bestod af samt-
lige professorer ved fakultetet; fakultetets forretninger varetoges af
medlemmerne pá skift for et ár ad gangen. Et sádant organ af ikke-
valgte, pá hvert sit omráde fagkyndige personer indeholdt en höj
koncentration af sagkundskab; dette indebar i sig selv indlysende for-
dele, men kunne vanskeliggore afgorelser, som mátte træffes udfra
et hensyn til hele omrádets tarv, eventuelt i modstrid med det
enkelte fags interesse. Hvert medlem var jo netop fagkyndig pá sit
felt, og hans mening kunne derfor — i praksis — aldrig underkendes.
En forskningspolitik som udtryk for det samlede hovedomrádes be-
stræbelse var sáledes vanskelig at mobilisere.
Med hensyn til studenternes forhold til fakultetet kunne det me-
dicinske studenterrád, hvis særlige emner skonnedes at have de stu-
derendes specielle interesse, indkaldes til disse punkter. Forst i midten
af trésserne fik det medicinske studenterrád en fast observatorstatus
ved et begrænset del af forhandlingerne.
Med hensyn til undervisningsmæssige forhold havde man dog noget
tidligere sogt at imodekomme de studerendes behov for meningstil-
kendegivelse om deres eget studium i form af et særligt klagenævn.
Ny studieordning 1967.
I studieordningsbetænkningen (1964) blev det foresláet, at de læge-
videnskabelige fakulteter skulle nedsætte undervisningsudvalg. Under-
visningsudvalgets opgave var at folge den daglige undervisning, tage
stilling til foreliggende studieproblemer samt kontinuerligt at stille
forslag til studiereformer.
Undervisningsudvalget bestod i Árhus af 5 lærere og 2 studenter,
alle med stemmeret. Med studieordningens indforelse 1967 opstod
mangfoldige problemer, sáledes at undervisningsudvalgets arbejdsbyrde
blev langt storre, end det havde været muligt at forudse. Til problem-
erne omkring indforelsen af en ny studieordning kom desuden kapaci-
tetsproblemer som folge af de store studentertal. Pá grund af arbejdets
omfang kunne en dyberegáende diskussion ikke længere overkommes
i fakultetet men mátte naturligt bero i undervisningsudvalget. Dette
gjorde undervisningsudvalget til et sagkyndigt udvalg, som i praksis
tog den endelige sagsafgorelse.
Styrelsesloven 1970.
Med styrelsesloven arbejdede det lægevidenskabelige hovedomráde
videre pá den vej, der var banet fra undervisningsudvalgenes tid. Med
studienævnene tog man ikke blot afgorelsen i praksis, man afgjorde
ogsá sagerne formelt. Kompetancestridigheder har man hidtil undgáet
mellem fakultetsrád og studienævn, ikke mindst máske fordi man alle-