Læknaneminn - 01.10.1971, Síða 54

46
LÆKNANEMINN
og blandt de ved det págældende hovedomráde indskrevne studerende.
Antallet af de studerendes repræsentanter udgor i/3 af fakultetsrádets
samlede medlemstal.
Under hvert hovedomráde eller faggruppe nedsættes et studienævn,
der bestár af et lige stort antal lærere og studerende, der vælges af
henholdsvis de lærere, der underviser og de studerende, der studerer
inden for det págældende studienævns omráde. Studienævnene træffer
— efter regler der fastsættes af undervisningsministeren -— afgorelse
i sager vedrorende studiernes indhold, undervisningens tilrettelæggelse
og afholdelse af examiner. Endvidere træffer studienævnene afgörelse
om ansættelse af undervisningsassistenter, instruktorer og tilsvarende
lærere og skal udtale sig om oprettelse og nedlæggelse af andre lærer-
stillinger samt om de pædagogiske kvalifikationer hos ansogere til disse
stillinger. Lærerstillinger inkluderer professorer.
Endelig indeholder loven nogle bestemmelser vedrorende faggruppers
dannelse, om institutters ledelsesform, om valgregler m.v. Nævnes kan
en interessant bestemmelse om, at der én gang om áret skal afholdes
moder mellem repræsentanter for universiteterne og repræsentanter
for offentlige institutioner, organisationer og de dele af erhvervslivet,
der bsskæftiger universitetsuddannede kandidater, med henblik pá
droftelse af de enkelte universitetsuddannelsers indhold.
Bureaukrati eller demokrati.
Pá intet tidspunkt under lovens tilblivelse, har man kunnet gennem-
fore en koldsindig tilbundsgáende droftelse af sagsgangenes mest
hensigtsmæssige og smidige afvikling. Dertil har der bestandigt været
for mange interesser involveret. Allerede universitetsadministrations-
udvalgets betænkninger bærer præg af, at de daværende magthavere
i de styrende organer er nervose for at afgive magten — naturligvis
under henvisning til at man frygter sagerne vil blive behandlet af
mindre kompetente folk med deraf folgende dárligere sagsbehandling.
Med dette udgangspunkt fastlást kan man nok sá meget onske gennem-
fort on egentlig organisationsanalyse — ingen vil onske en sádan, —
ingen vil rette sig efter en sádan. Overfor dette forsvar for det be-
stáende stod de udenforstáende — kommende magthavere, hvoraf ogsá
en del mere sá pá repræsentationens storrelse, som et mál for ind-
flydelsen end pá opbygningen af en smidig administrationsstruktur.
Pá intet tidspunkt har det derfor været muligt at nærme sig en
realdiskussion af noget, der kunne ligne et rimeligt bureaukrati.
Parallel med denne diskussion bolgede de politiske meningsmodsætninger
mod hinanden. Forsvaret for det bestáende med angst for en inkom-
petent sagsforvaltning overfor en radikal omvæltning af det daværende
system med onsket om det fuldendte demokrati — én mand, én stemme
i alle led, máske ofte uden nærmere klargoring af hvad dette skulle
betyde i den aktuelle forvaltning.
Loven mátte blive, og den blev en balancegang med en række skjulte
kompetanceproblemer, som nu forelobig kun tiden og praksis kan lose.
Loven er helt utvetydigt en stor forbedring i retning af storre demo-
krati i universitetets styrende organer, og den rummer ogsá mulig-