Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2023, Page 227

Citeret norrøn tekst er normaliseret til ONP’s standard med undtagelse af
suffixet -legr (p. 39). Dog benyttes œ for ǿ, t.eks. i ordene andfœtingr (p. 64) og
dœma (p. 195) og konfirmera er normaliseret med c, confirmera (p. 192), frem for
k (sål. ONP). Hvad angår tekster fra „the sixteenth century“ normaliseres de iføl-
ge det pågældende sprogtrin (p. 39). Det kan sproghistorisk set være et udmær-
ket princip, men det kan dog skabe lidt forvirring, når det drejer sig om ord fra
kilder, der faktisk indgår i ONP (der medtager ordstof indtil 1540), som t.eks.
armóð.2 I afhandlingen lemmatiseres dette ord som armóður, medens det skal
søges under feminin-formen i ONP. Westergård-Nielsen (1946:16) lemmatiserer
ligeledes med fem.-formen som hovedform, men tilføjer dog „måske også ar -
móður“; hos Veturliði Óskarsson (2003:215) findes mask.-formen uden at den er
behandlet nærmere. Det ville have været oplagt med en nærmere drøftelse af
dette og lignende tilfælde. I en anmærkning (p. 39) bemærker forfatteren, at
ONP-standarden ikke altid stemmer overens med „the expected phonemic adap-
tion of loanwords“, og han fremhæver i den forbindelse kóróna, som bl.a. i den
islandske homiliebog skrives ‹coróno›. Denne skrivemåde stemmer tilsyneladen-
de overens med den latinske form, corōna. Der findes ikke nogen optegnelser om
normaliseringen af dette konkrete ord i ONP’s arkiver, men den skyldes for-
mentlig hensyntagen til det fænomen, at vokallængde i en trykstærk, åben stavel-
se (her kó-) ikke er et distinktivt træk i oldislandsk (Hreinn Benediktsson
2002:170); denne stavelsestype har almindeligvis ikke længdemarkør i homiliebo-
gen (ibid., 172), der ellers er meget systematisk i benyttelsen af accent over lang
vokal. Senere har sprogbrugerne rimeligvis tolket stavelsen som lang.3
Tarsis bog er klassisk opbygget med et indledende afsnit (Introduction), hvor
emnet afgrænses, der gives en teoretisk baggrund såvel som en generel forsk-
ningshistorie og endelig beskrives metode og den anvendte terminologi. Derpå
følger selve undersøgelsen af det excerperede materiale i otte kapitler. Der run-
des af med en konklusion (Conclusions), hvor bogens resultater præsenteres i
oversigtlig form med flere diagrammer over ordstoffets og typernes fordeling.
Men for virkelig at komme ned i materien kan man ikke nøjes med disse over-
sigter; man skal derimod (udover til selve detailgennemgangen) gå til de konklu-
derende afsnit i hvert kapitel, der går i dybden for hver gruppe af tekster. Under -
søgelsens otte kapitler falder i det store hele sammen med de ovennævnte genre-
grupper, idet dog nr. 8, 9 og 10 behandles under ett. Hvert enkelt af de otte
hoved kapitler behandler de herhenhørende værker for sig.
Ritdómar 227
2 Som optræder i værket Nikuláss saga af Tólentínó i Reykjahólarbók, der dateres til
omtr. 1530–1540.
3 Andrea de Leeuw van Weenen normaliserer til kóróna i sit glossar til homiliebogen
(2004:91). Hun tager ved sin normalisering udgangspunkt i ONP’s ortografiske norm
(ibid., xviii–xix), men afviger også flere steder fra den, når homiliebogens egen ortografi
giver anledning dertil. Mht. vokalkvantiteten i nævnte stavelsestype har hun bestemt den
på baggrund af etymologi og den moderne islandske form, således også t.eks. det nægtende
præfiks ó- (1993:51).