Fróðskaparrit - 01.01.1960, Síða 56

62
Heimrustir
Eina tílíka brúkshevd kunnu annars allir eigarar í heim*
rustum vinna. Hevur ein maður havt eini hús á heimrust
í 20 ár, hevur hann framvegis rætt at hava tey har, ið
hvussu er til tey falla av. Lunddahl sigur,117) at tað er
ivasamt, »hvor længe en ledigbleven Tofte eller en p. t.
ubenyttet Høstø kan henligge, uden at hjemfalde til Fæb
liget,« og tað er heldur ikki lætt at seta greinligar reglur
fyri hesum.118) Brúkshevdin er uttan iva ikki til meira, tá
ið avvarandi ikki brúkar økið longur til tað, hann hevur
nýtt tað,119) ella einki brúkt tað í yvir 20 ár.
*) Viðvíkjandi niðursetubygdini Slættanesi, sbr. Tax. B. s. 184 og
meira seinni.
2) Sjá um hetta Olafsen 1914 s. 47—48, Kulturhist. Leks. I. teig 421
og Shetl. Ordb. s. 289 og 290.
3) Prentað í Dipl. Fær. s. 49—50.
4) Antologi II s. 266.
5) Sbr. H.J.Jacobsen 1958 s. 187. — 1 donskum textum verður hin
danskaði formurin »rusteren« nýttur, sbr. skriv Sandoyar sýslu 12.6.
1914 (F.A.J. 1914—664) viðvíkjandi Skopun og skriv frá somu sýslu
dagf. 12.10. 1932 (í b. 357132) viðvíkjandi viðurskiftunum heima á Sandi.
6) Sbr. Tax. B. s. 184.
7) 1. c. s. 186.
8) 1. c. s. 207 og skriv frá Sandoyar sýslu 12.10.1932 (nevnt í notu 5).
9) Sbr. Lunddahl í LBK II s, 427 og meira seinni.
10) Sbr. LBK II s. 426-28.
11) Winther Liitzen 1924 s. 21 nevnir heimabeiti sum »mindre Græs*
ningsarealer beregnede til kalve, lam, der skal holdes hjemme, eller
køer«; sjá eisini Bonnevie 1940 s. 434.
12) Hagabýtissáttmáli frá 22.1.1858 viðvíkjandi Traðarhaga, har sagt
verður: »Af dette her benævnte haugestykke« — t. v. s. húshaganum —
afdeles først et lidet stykke ved husene, som tilforn haver været ind=
hegnet og en Del deraf opdyrket, men før vor Tid affalder igjen, kab
det Nuilændet; det skal ligge til fælles Brug herefter som tidligere,
nemlig for Heimabeit... « o. s. fr.
13) Sbr. H. J. Jacobsen 1958 s. 184. At flagskurður eisini hevur verið
vanligur á rustarinum sæst av ti í notu 5 nevnda skrivi frá 12.10.1932.