Fróðskaparrit - 01.01.1960, Side 68

Fróðskaparrit - 01.01.1960, Side 68
74 Heimrustir den enkelte eier, má derfor betragtes som hjemlet ved hans brussret.« 117) LBK II s. 427. I'8) í tí í notu 116 nevnda dómi, verður sagt um hetta: »Derimod er det ikke principielt udelukket, at sagsøgerne kan have erhvervet brugshævd pá arealet, idet det má antages, at hvis en bruger og hans forgængere i besiddelsen har benyttet et heimrust-stykke pá en bestemt máde i 20 ár eller derover, er det udelukket, at andre kan benytte stykket, sá længe brugen opretholdes. Hvis brugen ophører, falder are- alet efter en vis tids forløb tilbage til fælliget til almindelig brug, og det kan ikke, som sagsøgerne hævdet, antages, at vedkommende be- sidder bevarer en udelukkende brugsret til arealet.« Henda síðstnevnda (skeiva) áskoðan var eisini uppi í sakarmálinum, sum nevnt er í notu 115, har saksøkjarin í skrivi frá 18.10.1928 førdi fram, at tað var gamalur bygdasiður í Svínoy, at næstrarættin arvaði »de Grundrettigheder, som deres Forfædre har brugt, om saa Grundene har ligget jævnede med jorden i Mandsminder c< Tvørtur ímóti sigur dómurin: sUnder hensyn til, at Toften har henligget ubebygget siden 1874 og til den Brug, der har været gjort af Toften efter det .... op- lyste, findes sagsøgeren ikke at have erhvervet sig en saadan Brugsret, at han derved har forhindret, at Toften er hjemfaldet til Fælliget.« ■19) 1 FRD 2.2.1960 (b. 518/58) var hildið, at saksøkjararnir høvdu vunnið brúkshevd á einum heimrustarstykki til hoystøði, men tá teir óivað ikki gjørdu hesa nyttu burtur úr tí longur, var teirra brúkshevd ikki til longur, »saaledes at de ikke i kraft af denne kan modsætte sig de sagsøgtes benyttelse af pladsen.« Um sama spurning sigur FRD 1.4.1959 (b. 451/58): »Heimrustir benyttes ofte af bygdens beboere efter behov, men nár den enkeltes benyttelse ophører, f. eks. ved at en bygning opgives eller nedrives, falder arealet i hvert fald efter en vis tids forløb tilbage til fælliget.« SUMMARY In the old Faroese village, heimrustir are the areas round the houses of the village, which are used for building, grazing, and for digging turf and clay for house-building. In the southern islands these areas are called skattagrundir or rustari. Etymologically, heimrustir means the areas cleared of stones near the houses of the village, while skatta= grundir means the plots on which taxes are paid. Sometimes these areas are also called almenningur; but, in fact, this
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118

x

Fróðskaparrit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.