Fróðskaparrit - 01.01.1963, Blaðsíða 4

10
Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
till Sysselmanden, naar han omreiser at føre Sager at lefvuere Næbene
og giøre Regnskab derførre. Og hver Mand som er fembten Aar at
lefvuere ett Næb eller ett Skind derfore; og Ingen at forskonis under
deris Faldtzmaal.«
Sum her sæst, var nevtollurin ein skylda hjá øllum tih
komnum monnum at lata eitt nev árliga, og varð hetta
ikki gjørt, at gjalda eitt skinn í bót. Hetta ber væl saman
við frásøgnina hjá Lucasi Debes, sum frammanfyri er endur*
givin, meðan Olaus Magnus talar um samsýning. Sum
seinri skal verða sagt frá, var tað ein tílík samsýningar*
skipan, sum kom í staðin fyri nevtollin, tá hann varð av*
tikin í 1881, og heilt óhugsandi er heldur ikki, at ein
samsýningarskipan hevur verið, áðrenn vit fingu nevtollin,
og at nevtollurin er settur í gildi, tí ov lítil dugur hevur
verið í hini skipanini. Tað sanna man hels vera, at frá»
søgnin hjá Olaus Magnus sum sagt ikki er heilt álítandi.
I einum, sum ikki er uttan týdning, eru frásagnirnar
hjá Lucasi Debes og Olaus Magnus samsvarandi: Teir
siga báðir, at ætlanin við hesi skipan er at oyða ravnin.
1 Kommissionsbetænkningen 1709— 101) stendur eisini bert
um skyldu at lata ravnsnev, og tí kundi verið líkt til, at
upprunaliga hevur nevtollurin bert viðvíkt ravni.
Orsøk kann tí vera til, áðrenn meira verður sagt um
søgu nevtollsins, at greiða eitt sindur frá, hvussu stórur
skaðafuglur ravnurin er mettur at vera í Føroyum:
Ravnurin (Corvus corax) man uttan iva vera tann fugh
urin í Føroyum, sum fram um allar aðrar hevur verið verst
dámdur, og sum mest hevur verið ligið eftir. Longu Lucas
Debes sigur, at ravnurin »gør megen skade pá de smá
lam og svage fár, hvorfor den her er meget forhadet®2),
og í Kommissionsbetænkningen 1709—10 verður sagt um
nevtollin, at hann »efter sædvane udgives for at lægge
ravnene øde, thi ellers gjorde de altfor stor skade pá fárene,
*) Degns útg. 1934 bls. 153—54.
2) 3. útg. bls. 62.