Fróðskaparrit - 01.01.1963, Qupperneq 37

Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
43
óvist, »i hvilken Hauge eller i hvilket Bjærg den Ravn
ynglede«, 2. at tað var torførari at søkja ravnin í fremm*
andum haga, 3. at teir eigarar, sum høvdu úrtøkuna úr
haganum, eisini áttu at endurgjalda »at Skade, som Rov<
dyr eller Rovfugle, der have Tilhold hos dem, foraarsage
andre, forsaavidt de ikke gjorde alt, hvad der stod i deres
Magt for at faa dem fældet«, og 4. at skyldan at søkja
ravnin, »egentlig er en gammel Pligt, der er forbunden
med saa ringe Ulejlighed, at den vil blive næsten umærke*
lig for den enkelte«.
Stjórnin var samd við løgtinginum í tess áskoðan. 1
ríkisdagsálitinum1) verður sagt, at síðani nevtollurin var
avtikin í 1881, hevði tað víst seg, »at saadanne særlige
Lovbestemmelser, hvorved der paalægges andre end de
direkte interresserede en Pligt til at efterstræbe Rovfuglene,
ikke kunne undværes«, og at lata samsýning hevði ikki
nyttað, »idet Klagerne over Ødelæggelserne blandt Lammene
ligesom ogsaa i Fuglebjærgene have i de senere Aar lydt
højere og højere«.
Uppskotið frá løgtinginum varð samtykt við einstøkum
smábroytingum av ríkisdegnum og staðfest sum lóg nr.
34 frá 11. mars 1892 »om Ødelæggelse af Ravnens Yngel
paa Færøerne«. Lógin er enn í gildi.
Her skal verða sagt eitt sindur um tað, sum lógin ásetir:
Eftir § l pkt. 1 hvílir á »Ejerne og Brugerne af Jorde*
godset i hver Bygd« at »opsøge de Ravnereder, der findes
i Bygden, og ødelægge Ravnens Yngel«. Frammanfyri er
greitt frá grundgeving løgtingsins (og ríkisdagsins). Eingin
ivi man vera um, at henda skylda er bert hjá markatalinum
í bygdini, og bert hjá honum, sum eigur í haga, smbr.
§ 2 pkt. 3. Hagaleysur bøur og traðir hava onga skyldu
at søkja ravnin. Nýtir eigarin ikki sjálvur jørð sína, er
skyldan hjá honum, sum hevur hana í hondum; ognar*
maðurin man tó helst hava ábyrgd fyri vansketni hjá upp»
i) R. T. A. 1891192 teigi 3066.