Fróðskaparrit - 01.01.1963, Blaðsíða 36

42
Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
tingið umhugsa »hvorvidt der er Grund til ved Lov at
paabyde Ødelæggelse af Ravnens Reder med Unger«'). 1
umsóknini stendur, at tað er »almindelig bekjendt«, at
ravnurin legst ikki á »Lam tæt ved det Sted, hvor den
yngler, men søger til noget fraliggende Haugeparter«,
soleiðis at eigararnir í tí haganum, har ravnurin eigur,
»kun have ringe Interesse i at tilintetgøre Yngelen i Reden
(søge Ravnen)« meðan eigararnir í tí haganum, har ravn*
urin ger skaða, »kunne have Vanskelighed ved at gjøre
dette, og i alt Fald ikke imod Haugeejernes Protest ere
berettigede dertil«. Hetta kann lættliga føra við sær, at
»Ravne ikke blive »søgte«, hvilket er til Skade saavel for
den enkelte som for Samfundet i det hele taget«.
Málið varð viðgjørt í løgtingssetuni 18901 2), har menn
vóru samdir við umsøkjarunum, at tað átti at vera skylda
at »søge ravnen«. Tað hevði kortini »stedse været anset
for en moralsk Pligt for en Hauges Ejer at opsøge de
Ravnereder, der findes i Haugen eller i noget til samme
stødende Bjærg og dræbe Yngelen, hvorved Ravnen anses
for det paagjældende Aar i Regelen at være gjort uskade*
lig«, men tá tað var vanlig áskoðan, so sum eisini við«
merkt í umsóknini úr Øravík, at bølandi ravnur ikki leggur
eftir lombum nærindis reiðrinum, »have Haugeejere ikke
sjældent undladt at efterkomme denne Pligt, naar de mente,
at Ravnens Hærjen ikke gik ud over dem, men navnlig
over Besætningen i Nabobygdens Hauger«. Ein minniluti
helt tað tó vera »ubilligt at paalægge den, der formener
sig ingen Skade at lide af de ynglende Ravne, desuagtet
at opsøge deres Rede, og at det maatte anses for til*
strækkeligt at tillade den, der formener sig at lide Skaden,
selv at opsøge Reden og dræbe Yngelen«. Meirilutin á
tingi helt harafturímóti: 1. at meðan eingin ivi var í,
at allur ravnur, sum hevði reiður, gjørdi skaða, var tað
1) Legt. 1889 bls. 95.
2) Løgt. 1890 bls. 70-76.