Sagnir - 01.06.2000, Qupperneq 80

Tilvísanaskrá:
1 Dansk identitetshistorie 1-4. Redaktor Ole Feldbæk. Viborg, 1991-1992.
2 Mythen der Nationen. Ein europdisches Panorama. Udgiver Monika Flacke.
Miinchen, 1998.
3 Máden, dette vil blive gjort pá, er, at de latinske udtryk vil blive sat i
parentes. Her vil folgende system blive anvendt: 1) I de fleste tilfælde er
det latinske udtryk stræbt normaliseret m.h.t. stavemáde og ved anforsel
af udtrykket i nominativ, hvis der er tale om et adjektiv eller et substantiv
(eller begge dele). Er der tale om et præpositionsled, vil styrelsen
naturligvis stá i den kasus præpositionen tilsiger. Alle disse tilfælde vil
være kursiverede. 2) I andre tilfælde er den latinske tekst citeret direkte.
Dette er gerne, nár der er tale om en tekstpassage. Disse vil være angivet
med citationstegn. A) Er disse latinske belæg anfort midt i et citat fra den
danske oversættelse, vil de være anfort i en skarp parentes. B) Er de anfort
i selve fremstillingens tekst, da i almindelig parentes. Endelig bor det
bemærkes, at opklarende oplysninger i citerede tekststykker vil være
ukursiverede, uden citationstegn og i skarp parentes.
4 Zientara, Benedykt: „Populus - Gens - Natio: Einige Probleme aus dem
bereich der ethnischen Terminologie des fríihen Mittelalters".
Nationalismus in vorindustrieller Zeit. Redaktor Otto Dann. Miinchen, 1986,
s. 16.
5 Kahl, Hans-Dietrich: „Einige Beobachtungen zum Sprachgebrauch von
natio im mittelalterlichen Latein mit Ausblicken auf das neuhochdeutsche
Fremdwort „Nation"." Aspekte der Nationenbildung im Mittelalter.
Ergebnisse der Marburger Rundgesprdche 1972-1975. Udgivere Helmut
Beumanna og Werner Schröder. Sigmaringen, 1978, s. 103-106.
6 Zientara, Benedykt: Fruhzeit der europdischen Nationen. Die Entstehung
von Nationalbewufitsein im nachkarolingischen Europa. Miinster, 1997 (Polsk
originaludg. Warzawa, 1986), s. 24-30.
7Ælnoths Kronike. Oversættelse Erling Albrectsen. Viborg, 1984, s. 15.
8 For kongeme angives deres regeringsár.
9 Eller: „ikke-borger".
10 Ælnoths Kronikc, s. 110. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum.
Kobenhavn, 1908-1912, s. 135.
11 Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum, s. 96.
12 Ælnoths Kronike. s. 48f.
13 Ælnoths Kronike, s. 30.
14 Denne betegnelse var ellers normal som fællesbetegnelse til ind i
13.árh., skont der o. 1200 var tydeligt dialektskel mellem ost- og
vestnordisk. Se fx: Sellevold,Berit Jansen et al.: „Mennesker og sprák."
Viking og Hvidekrist. Redaktor Else Roesdahl. Uddevalla, 1993, s. 118.
15 Her menes Bedas Historia ecclesiastica Anglorum (i.e. „Englændernes
kirkehistorie").
16 Ælnoths Kronike. s. 49. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum,
s. .96.
17 Ælnoths Kronike, s. 49. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum.
s. .96f.
18 Ælnoths Kronike. s. 50.
19 Ælnoths Kronike, s. 50f. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum,
s. .97.
20 Ælnoths Kronike, s. 52. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum,
s. .98f.
21 Lydon, James F.: „Nation and Race in Medieval Ireland." Forde, Simon
et al.: Concepts o/National Identity in the Middle Ages. Leeds, 1995.
22 Ælnoths Kronike, s. 51. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctomm Danorum,
s. .98.
23 Ælnoths Kronike, s. .87. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum,
s. 121 og 122.
24 Ælnoths Kronike, s. 39. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum,
s. .90.
25 Ælnoths Kronike, s. 40.
26 Egl.: „tilkomne".
27 Egl.: „tilkommende".
28 Ælnoths Kronike, s. 56. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum,
s. 101.
29 Ælnoths Kronike, s. 32. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum, s. .85.
30 Ælnoths Kronike, s. 33. Samt: Gertz, M.Cl.: Vitae sanctorum Danorum, s. 85.
31 Friis-Jensen, Karsten: „Middelalderens Danmark og det romerske imperium."
Imverium romanum. Realitet, idé, ideal 2. Fra middelalder til oplysningstid. Redaktorer Otto
Steen Due og Jacob Isager. Árhus, 1993, s. 202.
32 Skovgaard-Petersen, Inge: Da tidernes herre var nær. Kobenhavn, 1987, s. 216.
33 Skovgaard-Petersen, Inge: „Saxo's Denmark." The Birth of Identities. Redaktor Brian
Patrick McGuire. Viborg, 1996, s. 139.
34 Saxos Danmarkshistorie 1-2. Oversættelse Peter Zeeberg. Viborg, 2000. Fortale, kapitel
I, afsnit 1. Samt Fortale, kapitel I, afsnit 6. (For fremtiden vil henvisninger til være ved
angivelse af dennes forkortelse (GD) efterfulgt af bog med arabertal, kapitel med
romertal og afsnit med arabertal. Nærværende henvisning vil altsá hedde: GD Fortale I
1. Samt: Fortale I 6. (Hvorved Fortalen gor det ud for en bog). Henvisningen vil gælde
báde den danske udgave og den latinske udgave, der har samme inddeling: Saxonis
Gesta Danorum 1. Udgivere J. Olrik og H. Ræder. Kobenhavn, 1931).
35 Skovgaard-Petersen, Inge: Da tidernes herre var nær, s. .92.
36 Sverrir Jakobsson: „Defining a Nation: Popular and Public Identity in the Middle
Ages." Scandinavian Journal ofHistory 24:1 (1999), s. 100.
37 Sverrir Jakobsson: „Defining a Nation: Popular and Public Identity in the Middle
Ages." s. 101.
38 GD Fortale 11.
39 Udover naturligvis det bemærkelsesværdige i hans betegnelse pontifex maximus og
ikke det mere ydmyge archiepiscopus eller evt. antistes, der benyttes andetsteds i værket;
det er vel den romerske parallel, der spiller ind her.
40 GD Fortale I 6.
41 GD Fortale II1-5.
42 GD Fortale I 6.
43 GD 5 V 5.
44 GD 5 V 6.
45 GD 8 VI 2.
46 GD 12 VIII.
47 GD 12 VII 2.
48 En blide er et belejringsváben; en slags katapult.
49 GD 13 IX 6.
50 GD 13 XI 2.
51 GD 14 V 9.
52 Vel egentlig: „hos de udenlandske".
53 GD 14 XXVIII 21.
54 GD 6 VIII5.
55 GD 6 VIII 6.
56 GD 6 VIII 7.
57 GD 61X1.
58 GD 6 IX 2.
59 GD 6 IX 9.
60 Jaeger, C. Stephen: The Origins of Courtliness. Civilizing Trends atid the Formation of
Courtly Ideals 939-1210. Philadelphia, 1985.
61 Jaeger, C. Stephen: The Origins of Courtliness, s. 185.
62 Jaeger, C. Stephen: The Origins of Courtliness, s. 186f.
63 GD 8 IV 2.
64 GD Fortale I 6.
65 GD 14 XL 9.
66 GD 10 III.
67 GD 14 XXVIII10.
68 GD 14 XXVIII15.
69 GD 14 XXVIII16.
70 GD 12 V 2.
71 GD 12 VI 6.
78