Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1830, Qupperneq 72

Skírnir - 01.01.1830, Qupperneq 72
þartil öíirum jarSaráröxtum eí bjargaS, en [>á komu illviSrin, og liefir þeim eigi létt síöan. Höfnina lier fyrir utan borgina lagði me5 ís snemma á jólaföstu, en á jólum mátti gánga og ríða og aka j fir Eyrarsund, og eru þess fá dæmi svo snemma, frostiS náSi 16 mælistigum liér í Kaupmannahöfn, eptir Reaumurs liitamælir. j>ykj- ast menn eigi muna hér svo harSan vetr síSan 1799, en ]><> kom hann ekki svo snemma á sem [>essi. Kvprta menn hér mjög yfir harSindum, en [>ó eru [>au miklu meiri í iiinum suSlægari löndum. Náttúran sýnist aS hafa gfeymt sínum venjuliga gángi meS öliu, þvíaS vetrinn má heita J>ví harSari sein sunnar er, en austr eptir, svo sem í Pétrsborg og öSrum norSlægum stöSum GarSaríkis, miklu linari enn nokkur [>ykist dæmi tii vita. FerSamenn segja, aS þess sunnar sera menn komi í þýzkalandi, því meiri verSi snjör- inn. I Mnnken (höfuSborgiuni í Ba^'ern) komst frostiS yfir 20 mælistig (gráSur). I Frakklandi og Spaniu, sem aldrei hafa vitaS af kulila aS segja, liefir frostiS gegnt allri furSu. I París var 13 mælistiga kuldi, þann 26. janúar, í Túlúse var einu- sinni 19’ kuidi, og hafSi hann nærri sálgaS presti nokkrum í stólnum; í MadriS liefir veriS 6 til 8 mælistiga kuldi jafnaSarliga. Sama er aS segja frá Yallandi. Eymdin í [>essum löndum er óskap- lig, þvíaS menn liafa þar engan útbúnaS móti kulda. A Frakkiandi er lítiS um kakalofua, en 'í Spaníu eru ]>eir engir. FólkiS streymdi útí skóg- ana og fellcli þá sér til eldiviSar. Hafa menn orSiS aS senda út lierliS á Frakklandi og víSar,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.