Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1972, Blaðsíða 78

82
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
dansk blev der kun publiceret et udtog i 1775. Olafsen og Povelsen’s
Islandsrejse blev derimod udgivet pá dansk f0rst — i Sor0 1772 i to
bind — og i de f0lgende ár udsendtes tyske, franske og engelske og
endelig 1943 en islandsk udgave.2 •
Arbejde i sommeren 1970 med denne Islandsbeskrivelse, der blev
skelsættende for Islands historie, bragte for dagen, at de originale
farvelagte forlæg til bogens „51 Kobberst0kker og et nyt forfærdiget
Kort over Island“ befandt sig i Societetets arkiv.3 En nærmere gen-
nemgang af dette billedmateriale viste tilmed, at der yderligere
fandtes godt 120 ubrugte tegninger og akvareller i arkivet, hvilke var
ukendte i Island. Da det tilmed viste sig at mange af dem var sær-
deles smukt udf0rte, og at kunstnerne til dem iflg. de gængse hánd-
b0ger allerede forlængst var oph0rt med illustrationsarbejde, mátte
det anses for berettiget at drage billedernes existens og deres op-
rindelse frem i lyset.
Baggrunden for Rejsebogen fra Island.
Fra Sagatiden havde der været interesse for denne fjerne 0 i den
civiliserede verden; Sakse’s omtale af Island er for st0rstedelen rig-
tig; i 1539 kom Olaus Magnus’ beskrivelse over norden med til-
h0rende kort og i det 17’ árhundrede publicerer islandske skribenter
(Arngrimur Jónsson, Guðbrandur Thorláksson, Sigurdur Stefánsson
og Th. Thorlacius) fremstillinger, der pá væsentlige punkter kor-
rigerer de mange fejlagtige opfattelser og fabler forskellige rejsende
havde givet til bedste.4 F0rst i det 18’ árhundrede kom der gang i
landets udforskning — sáledes unders0gte Arni Magnusson og Páll
Vidalin 1702—13 0en og udgav en jordebog over landet. I de f0lgende
ártier kortlagdes 0en af ingeni0rkaptajnerne islænderen Magnús
Arason (f 1728) og nordmanden Th. H. H. Knoff (1747 Major ved
Ingenieurtropperne, 1752 kaptajn ved Infanteriet), hvilken sidste
fik sit fra 1734 hemmeligholdte tegnede generalkort trykt i Niels
Horrebow’s i 1752 udgivne rejsebeskrivelse.r> I 1730’erne forfattede
filologen Jon Olafsson (1705—79) en uudgiven afhandling om Is-
lands fisk og s0dyr.6 Men de vigtigste beskrivelser af 0en udkom
i anden halvdel af det 18’ árhundrede; Horrebow’s (1752), Olafsen
og Povelsen’s (1772) samt Olafur Olavius’ (1780).
I forhandlingsprotokollen for Societetet’s m0de den 24’ marts
1749 meddeler dets sekretær Henrik Hielmstierne7 sáledes:
„Da Professor Horbov8 har giordt ans0gning hos hs Excellence
Presidenten0 og Geheimeraad Raben,10 at hs broder Niels Horbov,11