Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1972, Blaðsíða 95

REJSER GENNEM ISLAND
95
9 Lensgreve Johan Ludvig Holstein (1694—1763), oversekretær i Danske Kancelli
til sin dod. Han var nær ven af kongen — og Societetet’s moder holdtes, nár
han ikke var pá landet (Ledreborg), i Holstein’s palæ (nuv. Stormgade nr.
10).
10 Frederik Raben (1693—1773), stiftamtmand over Lolland-Falster; fra 1754 præ-
ses for Collegium Medicum og fra 1744 æresmedlem i Societetet.
11 Niels Horrebow (1712—60), dr. jur. fra 1740 og fire ár senere assessor i hojeste-
ret. Áret efter sekretær i hofretten; sml. Garboe, A.: Geologiens Historie i
Danmark. 1959:1:111.
12 Balthazar Johannes de Buchwald (1697—1763), 1720 dr. med. i Kbhvn. efter
kirurgisk uddannelse. Praktiserede 1722—25 i Kbhvn. og var de flg. 14 ár land-
fysikus i Maribo pá Lolland. 1739 professor i medicin ved Kobenhavns universi-
tet. 1745 medlem af Societetet og 1740, 1749 og 1758 universitetets rektor. Virk-
som ikke blot som anatom, men ogsá som botaniker og obstetriker — oversatte
faderens „Specimen Med. Prakt. Botan.“ Kbhvn. 1721, sml. Christensen (note
33) 1924—26:1:64—66.
13 Lomholt (note 2) 1960:3:101.
14 Nystrom, E.: Luxdorph’s Dagboger. I—IX. Kbhvn. 1915—30. 1915:1:16.
15 Tre disputatser om matematiske emner samt Almanak 1731—38 og Skriv og
Reyse-Calender 1731, 1733, 1735, 1737—38 vidner derom. Sml.: Ehrencron-
Mtiller, H.: Forfatterlexikon. 1927:4:153.
16 Thott’s Saml. 956 foi. 13 pp., udat. — sml. Lomholt (note 2) 1960:3:102.
17 Biskop Ludvig Harboe (1709—83) havde været generalvisitator i Island og dér
vundet stor respekt. 1743 blev han udnævnt til biskop i Trondhjem — 1748
kaldtes han hjem til Kobenhavn for at hjælpe sin svigerfar biskop Peder
Hersleb. 1750 medlem af Societetet.
18 Ernst Gottlieb Ziegenbalk (1716—58) blev 1747 professor designatus i mathema-
tik ved Kobenhavns universitet.
19 Skuli Magnússon (1711—94) var som den forste islænding 1749 blevet landfoged
og kæmpede i disse ár ivrigt for landets okonomiske ophjælpning ved hjælp af
overgang til fri handel, sml. Bricka, C. F.: Dansk biografisk Lexikon. 1897:
11:65.
20 Otto Manderup Greve Rantzau (1719—68) fungerede fra 1745 som stiftamtmand
over Island, selv om han ligesom sine fra 1648 forgængere aldrig kom derop;
1750 virkelig stiftbefalingsmand. Han var interesseret i kunst og videnskab —
og det var ham der ved 1747 pá Holtegárd at præsentere Frederik V for et par
stykker af Holberg fik vækket majestætens interesse for dansk skuespilkunst.
Samme ár æresmedlem af Societetet; sml. Bloch J.: Stiftamtmænd og Amt-
mænd i Kongeriget Danmark og Island 1660—1848. Kjbhvn. 1895:145.
21 Bernhard Mollmann (1702—78), historiker, der efter konkurrence 1741 blev
professor i fædrelandets oldkyndighed. 1756 kgl. historiograf og 1764—65
rektor for Kobenhavns universitet. Han horte til Societetet’s ældste medlem-
mer (fra 1743) og blev 1754 æresmedlem af Kunstakademiet.
22 Hans Gram (1685—1748), historiker, fra 1730 bibliothekar ved det kgl. Biblio-
thek, kgl. historiograf og arkivsekretær. 1742 stifter af Videnskabernes Selskab.
Som ven og inspirator kom han til at influere pá folgende i denne studie
nævnte personligheder: Biskop Ludvig Harboe (note 17), Bolle Luxdorph (note
26), Landfoged Skuli Magnússon (note 19), Bernhard Mollmann (note 21) og
historikeren Gerhard Schoning (note 49). Gram erhvervede sig en stor bogsam-
ling og „Suhm fortæller, hvordan Gram for sin Dod tog Afsked med sine Boger,
som hans Tjener bragte ham en for en; i Betragtning af deres Antal, má det
formodes at have forlænget hans Liv“, sml. Plesner, K. F.: Boger og bogsam-
lere. Kbhvn. 1962:102.