Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 105-lat
sisamangorncK 13. maj 1965
Nr. 10
kalåtdlit aningaussait
ukiortåmit atorungnåisåput
navdlunåt aningaussait taorsiuneKasavdlutik, Nationalbankip
KGH atåssuteKautigisavdlugo
Bliver forårsmødet
Fra åbningen af landsradssainlmgen — landsradip atautsiminerane angmainermit
kalåtdlit aningaussait Kavdlunåt a-
ningaussåinik taorserneKartugsså-
ngorput aipågo januarip autdlancau-
tåne.
KGH aningausserivigssuardlo Na-
tionalbanke tamåna pivdlugo isuma-
KatigingniuteKartarsimåput, aulaja-
ngerneKarpordlo kalåtdlit aningau-
ssait ukiup nutåp autdlartineranit a-
torungnaersineKåsassut.
aningaussat pivdlugit aperKut Grøn-
landsrådime uvdlormut OKaluseri-
ssagssanut ilåungikaluartoK OKaluse-
rineKarpoK, tåssa Kalåtdlit-nunåne i-
nuit amerdliartupilornerat OKatdlisi-
gititdlugo aperKut tikineKarsimang-
mat. OKatdlinerme tåssane ersserKig-
sarneKarpoK Kalåtdlit-nunåne méncat
34 procenté uverssagaussut, tåukulo
amerdlanerssait arnanit inusugtunit
15-nit 20-nut ukiulingnit Kitornartå-
rineKartartut.
OKatdlinerme tamatumane kalåtdlit
ilaussortaussut ilåta taivå, atoKati-
gingnerme igdlersutausinaussunik a-
ningaussamik nåkartitsinardlune pi-
siniartarfit Kalåtdlit-nunanitut ka-
låtdlit koruniat atorsinåungikåt. ta-
måkununga Kavdlunåt koråniat kisi-
me atorneKarsinauvoK ukiuneranilo
atorneKarsinaussaratik Kerrusimassa-
ramik.
direktør Hans C. Christiansenip ta-
matumunga tungatitdlugo oKautigå
ukiup uliå nåkartitsinardlune pisivfi-
ussartunut atulersiniardlugo, sordlo
niuvertarfingne mingnerne ugtutinut
ukiunerane Kerrutortartunut ukiup
uliå atorneKartartoK. kalåtdlit koru-
niat pivdlugo OKarpoK, ilumortoK ta-
måko atorsinåunginerat, atorungnaer-
siniarneKartutdlo Kavdlunåtdlo koru-
ninik taorserneKardlutik . . .
taimailiornikut mérKat amerdliar-
tupilornerat unigtimineKarsinaulisa-
gunarpoK.
permanent?
På baggrund af G-60 betænkningen måtte man forudse, at der ville
blive så mange hastende og vigtige opgaver for landsrådet, at forårs-
modet antagelig ville blive en permanent foreteelse.
Landsrådets ekstraordinære møde,
nvor det vigtige skolelovsforslag står
Øverst på dagsordenen, åbnede man-
døg den 10. maj kl. 11. Ricard Peter-
sen> der er på kursus på pastoralsemi-
nariet og Magdakalåt Ancé, der på
grund af vanskelige rejseforbindelser
Var forhindret i at komme, deltager
ikke i møderne. I stedet for Ricard
Petersen deltager suppleanten, Marius
Sivertsen i det ekstraordinære møde.
Ved mødets åbning udtaler forman-
den N. O. Christensen, bl. a.:
Det er 3. gang i 3 på hinanden føl-
gende år, landsrådet samles til ekstra-
°rdinært forårsmøde, hvilket i sig selv
er et talende udtryk for de store pro-
blemer og for den store aktivitet, der
foregår med hensyn til grønlandske
forhold i disse år. Efter landsrådets
ordinære møde i 1964 er Grønlands-
udvalgets betænkning offentliggjort,
og diskussionen om betænkningens
forslag og den måde, hvorpå de skal
føres ud i livet, må forudses at pålæg-
ge landsrådet en meget stor arbejds-
byrde i de nærmeste år. Der vil blive
så mange hastende og vigtige opgaver
for landsrådet, at det ser ud til, at
forårsmødet bliver en permanent fo-
reteelse.
SKOLELOVSFORSLAGET
Jeg tror, at det er kendt overalt i
De grønlandske penge
afskaffes til nytår
Man vil gå over
repræsentant.
til danske penge, men KGH bliver Nationalbankens
De grønlandske mønter og pengesed-
ler vil blive erstattet af danske møn-
ter
år.
og pengesedler fra 1. januar næste
Mellem KGH og Nationalbanken
har der været ført en række forhand-
linger om sagen, og det er besluttet
at inddrage de grønlandske penge fra
det nye års begyndelse. ,
Spørgsmålet om pengene kom uden
at være på dagsordenen til behand-
bng i Grønlandsrådet, fordi man un-
der en debat om befolkningseksplo-
sionen i Grønland kom ind på spørgs-
haålet. Det blev under debatten fast-
riået, at 34 pct. af alle børn i Grøn-
and fødes udenfor ægteskab, og at de
Peste af disse børn blev født af unge
Piger i alderen fra 15 til 20 år.
1 den forbindelse gjorde et af de
grønlandske medlemmer opmærksom
Pa> de præservativ-automater, der er
opstillet i Grønland, ikke kan anven-
des til grønlandske enkroner. Man må
Pruge danske enkroner, og desuden
virker automaterne ikke i vinterpe-
rioden, fordi de fryser.
Direktør Hans C. Christiansen op-
yste i den forbindelse, at man ville
ga over til vinterolie i automaterne,
rgesom man havde gjort det i de
hiindre butikker, hvor vægtene frøs
om vinteren, så de ikke viste den rig-
ige vægt. Med hensyn til de grøn-
landske enkroner var det rigtigt, at de
ikke kunne bruges, men de ville jo
nu blive afskaffet og erstattet med
danske enkroner ..
Man kan vel så heraf slutte, at der
bliver større mulighed for børnebe-
grænsning.
Grønland, at hovedårsagen til dette
ekstraordinære møde er forslagene til
en skolelovgivning. Forslagene blev
ganske kort forelagt på det ordinære
møde i efteråret 1964, og har i den
forløbne vinter været drøftet livligt
rundt om på møder i Grønland og i
presse og radio.
Da skolelovgivningen er så vigtig
for det grønlandske samfund, og på
grund af emnets bredde og vanskelig-
hed, har jeg ment det rigtigst, at der
åbnes mulighed for, at landsrådet kan
vedtage at undergive skolelovgivnin-
gen to behandlinger i landsrådet —
først nu og derefter ved det ordinære
møde til efteråret. Først derefter sen-
der landsrådet forslaget tilbage til mi-
nisteriet med rådets bemærkninger,
som ikke vil kunne undgå at få over-
ordentlig stor vægt ved den endelige
udformning af skolelovgivningen i
Folketinget.
REVISION AF ERHVERVSLOVEN
Også andre meget vigtige spørgsmål
skal tages op på dette møde.
Jeg har for ganske få dage siden fra
Ministeriet for Grønland modtaget re-
geringsforslag til en revision af er-
hvervsloven og regeringsforslag til en
lov om oprettelse af et nyt organ kal-
det „Grønlands Afsætningsråd", som
skal centralisere afsætningen af grøn-
landske produkter. Disse forslag byg-
ger på G-60 betænkningens indstillin-
ger. Jeg agter at fremsætte forslagene
i indeværende samling, men på grund
af det store og vanskeligt tilgængelige
materiale, som ministeriet har sendt,
forventer jeg ikke, at forslagene kan
gøres til genstand for mere end en fo-
(Fortsættes side 3).
Her bygges Grønlands største hus
Tre siore kraner har man i disse dage rejst på sletten i Godthåb, hvor ned-
ramningen af pæle til Grønlands største hus er begyndt. Blok „P" bliver 153
meter lang og 5 etager højt. I huset skal der være 80 boligsføttelejligheder og
40 lejligheder for udsendte.
MHriiXV..
igdluliorfigssuaK Nup Kericane
kivitåussuit pingasut uvdlune måkunane narssarssuarme nåparneKarsimåput,
tamåne suliarineKalersimavdlune nunavtine igdlut angnerssagssåf. igdlorssuaK
153 meterinik takissuseKåsaoK tatdlimanik Kuleriusavdlune. boligsføffemit inig-
ssist 80-iusåput aggersifanutdlo inigssiat 40-usavdlutik. igdlorssuaK igdlumait
120 naligfsavåt.
landsråde upernåkutaoK
atautsimitåinåsanerpa?
G-60-ip isumaliutigssissutå tungavigalugo ilimagissariaKarpoK
landsrådime pilertortumik suliagssat pingårtutdlo ima amer-
dlatigilerumårtut upernakut atautsimitarneK atåinalisavdlune
landsrådip ingmikut itumik atautsi-
minera, atuarfit pivdlugit inatsisig-
ssamut sujunersumik angnerussumik
OKatdliseKarfiussugssaK angmarne-
KarpoK atausingornerme majip Kuli-
ngane nal. arKanermut. Richard Pe-
tersen palasigssat iliniarfiåne kur-
suseKartoK åma Magdakalåt ÅrKé av-
Kutigssat ajornakusornerat pissutiga-
lugo aggersinåungitsoK, atautsiminer-
me pøKatéusångitdlat. Richard Peter-
senimut taorsiutdlune sivnissugsså
Marius Sivertsen atautsiméKatauvoK.
atautsimlnerup angmarneKarnerane
sujuligtaissoK N. O. Christensen ilåti-
tåssa ukiune tugdleriginame pinga-
sune pingajugssånik landsråde ingmi-
kut itumik upernakut atautsimilerpoK,
tamånar piar dio takussutigssauvdluar-
POK ukiune måkunanerpiaic aperKUtit
Kalgtdlit-nunanut tungassuteuartut
Kanon angnertutigalutigdlo sulissuti-
giniarnerisa xanoK aulaniuneKartigi-
nerånut. landsrådip 1964-ime ilernu-
ssumik atautsimérérnerata kingoma-
tigut Grønlandsudvalgip isumaliutig-
ssissutå avåmut sarKumiuneicarpoK,
isumaliutigssissutivdlo tåussuma su-
junersutitartai kanordlo ilivdlugit pi-
viussungortiniagaunere pivdlugit o-
limagissariaKalersimavoK landsråde
ukiune aggersune xaningnerpåne i-
måinåungivigsumik suliagssaxartitau-
ssorujugssudngusassox. landsråde ima
nukingingnartigissunik imalo pingå-
rutexartigissunik suliagssinexartaler-
sugssauvox agdlåt ilimagissariaxale-
runardlune upernåkortumik atautsi-
minex aulajangersimassumik pissali-
sassox.
atuarfingnik inatsisigssaK
isumaKarpunga Kalåtdlit-nunåne
tamarme nalunéruterérsoK måna ing-
mikut itumik atautsimitugssångor-
nermut pissutaussut pingårnerssait
tåssaungmata atuarfeKarnerme inat-
sisigssatut sujunersutit oKaluserine-
Karnigssait. sujunersutit tåuko ukiar-
me 1964-ime ilerKussumik atautsiml-
nerme naitsunguamik sarKumiune-
Karsiméput, tamatumalo kingornati-
gut ukiup kaujatdlagkiartornerane
Kalåtdlit-nunåne tamane tamåne a-
tautsimissutigeKåtårdlugit åmalume
avisitigut radiukutdlo sujunersutit
tåuko eKérsimårutigivigdlugit OKat-
dlisigineKartarsimavdlutik.
atuarfeKarnerup inatsisiliorfigissau-
nera inuiangnut kalåtdlinut taimak
pingåruteKartigingmat, åmalume a-
perKutit tamatumane pineKartut a-
perKutinut avdlanut agtumåssuteKa-
Kalutigdlo aj ornakusoruteKaKingmata
aj unginerutilersimavara atuarfeKar-
nerup inatsisiliorfigissauneranut tu-
ngassut landsrådime mardloriartumik
(kup. 3-me nangisaox)