Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 7

Planer om seks trawlere og
17 linebåde til Grønland
Det grønlandske fiskeri har gode fremtidsmuligheder på bankerne, hvor
der årligt fanges 5Q0.000 tons.
•De vestgrønlandske fiskere vil i løbet af få år gøre springet fra sejldugsjoller
°Q mindre kuttere til 500 tons trawlere og større linebåde. Den kongelige grøn-
landske Handel har anmodet et firma i Bergenl som er specialiseret i konstruk-
tion af trawlere, om at tegne en trawler, der vil være særlig velegnet til fiske-
rmt, og når man er blevet enige om trawlertypen, kan kølen ventes lagt til i
første omgang 6 trawlere.
Hver trawler vil få en besætning på
15—16 mand og en motorstyrke så
kraftig, at man kan trawle på de
størst mulige dybder. Desuden vil man
anskaffe 17 linebåde. Deres størrelse
°g indretning foreligger der endnu
ikke afgørelse om.
Grønlandsrådet, som har anbefalet
Planerne om den grønlandske fiskers
overgang til havgående fartøjer, kon-
staterer med tilfredshed, at råstof-
situationen for den grønlandske pro-
duktion slet ikke er så alvorlig, som
■han skulle tro efter nedgangen i ind-
handlingen sidste år på over 40 pct.
sivering af biologernes arbejde. Far-
tøjet er i øjeblikket under projekte-
ring, og Finansudvalget har bevilget
pengene til formålet. Det er muligt,
at man vil henlægge Grønlands Fiske-
riundersøgelser under Danmarks
Fiskeriundersøgelser, så en større stab
af biologer kan stilles til rådighed i
visse perioder for undersøgelserne ved
Grønland.
UDVIDELSE AF REJEFABRIKKERNE
Grønlandsrådet har ligeledes anbe-
falet, at der sker en udvidelse af reje-
fabrikkerne i Diskobugt-området. Man
ønsker især, at der bliver anskaffet
flere rejepillemaskiner, så de både,
man i øjeblikket har til rejefiskeri, ca.
90, ikke mere skal være undergivet en
rationeringsordning. Hvis man bringer
rejefabrikkernes årskapacitet op på
800 tons rejer, vil man kunne aftage
alt, hvad de 90—100 kuttere skal iland-
bringe, og gennem en ny prisordning
vil man søge at animere de grønland-
ske fiskere til at fange store rejer.
NYE REGLER FOR ERHVERVS-
STØTTELÅN
Da udviklingen tydeligt viser, at
den grønlandske fisker må til havs, vil
man nu gå i gang med at lave er-
hvervsstøttereglerne om, så det bliver
lettere at få lån til større, søgående
fartøjer. Det gælder for områderne
Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppen
og Holsteinsborg.
Derimod skal man ikke vente en
epokegørende udvikling af fiskeriet i
Sydgrønland, hvor storisen hindrer
fiskerne i at komme til havs. Man vil
ganske vist søge at udvikle fiskeriet
også i disse områder, men man må
forvente, at der i hvert fald de første
10 år ikke bliver tale om havgående
fiskeri. Dog venter man sig en del af
fjord- og kystfiskeriet efter rejer og
laks, og man vil derfor søge at få op-
rettet fryserier i Julianehåb, Nanor-
talik og Sydprøven. Til det sidste sted
var der allerede bevilget 350.000 kr.
til et fryseri i år, men på grund af
statens spareplaner måtte fryseriet
udsættes til næste år.
sigssuivfik kalåtdlit aulisarnikut ine-
riartornerånut pingåruteirartoruj ug-
ssusimavoK, Grønlandsrådivdlo inå-
ssutigå angatdlat 150 tonsilik pigssar-
siarineKarKuvdlugo imånik aulisagka-
nigdlo misigssuissut suliaisa angner-
tusilerneKarnigssåne atugagssau. a-
ngatdlat måna titartarneKarpoK, ani-
ngaussat tamatumunga atugagssat a-
kuerssissutigineKarérput. ilimanarpoK
Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik misig-
ssuivfingmut atatineKalerumårtOK,
taimailigpat ukiup ilåne imånik auli-
sagkanigdlo misigssuissut amerdlane-
russut Kalåtdlit-nunåne misigssuisi-
neicarsmaulisåput.
rejelerivfit agdlisåput
GrønlandsrådivtaoK inåssutigisimavå
rejenik sulivfigssuit Diskobugtimitut
agdlilerneKarnigssåt. pingårtumik kig-
sautigineKarpoK maskinatt rejenik Ka-
leruaiautit ilaneicarnigssåt rejerniutit
måna piniutigineKartartut 90 migssi-
liortut kigdlilersuivfiginéruniåsang-
mata. rejenik sulivfigssuit ukiumut
niorKutigssiarisinaussait 800 tonsinik
amerdlåssuseKalersikaluaråine rejer-
niutit 90—100 tulåusinaussait tamaisa
pisiariortorneKalisagaluarput, akitdlo
nutåmik årKigssuneKarnerisigut ka-
låtdlit aulisartut angnerussunik rejer-
niartarnigssånut kajumigsårneitåsa-
galuarput.
aulisariutit anginerit sanaor-
Tværtimod har biologerne fastslået
i deres seneste undersøgelser, at der
trods svingninger i udbyttet er et be-
tydeligt råstofgrundlag i Davisstrædet.
Fiskeriet kan nu med den rette teknik
drives hele året rundt.
Med de korte afstande, der er fra
fiskebankerne til de grønlandske tand-
læg, har de grønlandske fiskere spe-
cielt gode muligheder for under be-
hørig kvalitetskontrol at levere rå-
produkter til fremstilling af konsum-
fserdige varer i særklasse, fastslår
biologerne.
GRØNLÆNDERNE skal
have større andel i
TORSKEFANGSTERNE
Den seneste udvikling af det in-
ternationale fiskeri i Davisstrædet
viser, at de samlede årsfangster
ligger på omkring 500.000 tons,
hvoraf grønlændernes andel kun
udgør 6—7 pot. I Labrador og New
Foundland, som ikke ligger læn-
gere fra Vestgrønland, end at man
i givet fald vil kunne fiske dér også
med de store grønlandske trawlere,
ligger fangsterne på omkring
800.000 tons. I Østgrønland der-
imod er fangsterne kun på 50.000
tons.
SO pct. af fangsten, som de grøn-
landske fiskere i øjeblikket hjembrin-
ger, tages i sæsonen fra maj til sep-
tember. Det internationale fiskeri hav-
he i begyndelsen af 1950’erne en gan-
ske tilsvarende sæson, men billedet er
nu ændret til helårsfiskeri. I årets
første fire måneder fanges der kun
rned trawlere, mens langlinefiskeri
f°regår fortrinsvis i oktober, novem-
ber, december. Norske fiskere er dog
af den opfattelse, at langliner også
oaed godt udbytte vil kunne anvendes
1 januar, februar og marts.
STØRRE SAMARBEJDE MED
HAVBIOLOGERNE
Grønlands Fiskeriundersøgelser har
haft stor betydning for udviklingen af
det grønlandske fiskeri, og Grønlands-
rådet anbefalede, at man anskaffer et
fartøj på 150 tons til brug for inten-
' si FOTO KOP
i ns?*9
*
-9
„ATELIER
ELEKTRAa/s
‘'■ornpag ni stræde 22 MI 4222
København
torneKagssamårtut
kilisautit arfinigdlit ningitagarssutitdlo 17 nunavtine atugag-
ssat sanaortorneKagssamårtut ★ lkånerssuarne ukiumut 500.000
tonsinik aulisagarfiussartune kalåtdlit amussivdluartalernigssåt
neriutigineKartoK
aulisartut Kalåtdlit-nunåta kitåne najugagdlit ukiut ardlaKdngitsut Kångiug-
pata umiårKanik aulisariutinigdlo mikissunik aulisauteKarungnaerdlutik kili-
sautinik 500 tonsilingnik ningitagarssutinigdlo angisunik aulisauteualisåput.
Bergenime kilisautinik titartaissarfik KGH-p xinuvigisimavå kilisdumik piu-
kunardluartumik titartaerKuvdlugo, kilisautdlo sananeKartugssaK isumauati-
gissutigineKarpat kilisautit sananeKarnårtugssat arfinigdlit kujågssait „iline-
Karsinaulisåput".
kilisautit tamarmik 15—16-inik i-
nugtaKåsåput imalo såkortutigissunik
motoreKåsavdlutik imåne itinerpåne
agdlåt kilisautausinåusavdlutik. tama-
tuma saniatigut ningitagarssutit 17
pigssarsiarineicåsåput. KanoK angitigi-
nigssait Kanordlo atortulersorneKar-
nigssait sule aulajangerneKångilaK.
Grønlandsrådip kalåtdlit aulisartut
imarpigsiutinik aulisauteKalernigsså-
nik pilerssårutinik ilalerisimassup
tugdlussutigisimavå kalåtdlit tuni-
ssagssiarisinaussait ilimagissamit i-
kingnerungingmata, sujorname tuni-
ssat 40 procentimik ikileriarmata ta-
måna ilimanaraluarmat.
imånik a'^lisagkanigdlo misigssui-
ssut misigssuinermingne kingugdler-
påne påsisimavåt pigssarsiarineKar-
tut amerdlåssutsimikut åssigingisitå-
raluartut Davisstrædeme aulisagar-
pagssuaKartoK. atortorigsåråine auli-
sarneit ukioK kaujatdlagdlugo måna i-
ngerdlåneKarsinauvoK.
ikånerssuarnit aulisarfiussunit Ka-
låtdlit-nunåne tunissagssiorfingnut
taimak Kanigtigingmat kalåtdlit auli-
sartue tunissamik pitsåussusisigut nå-
kutigineKardluarunik inerdlugit neri-
ssagssiagssanik pitsaussorujugssuar-
nik tunissaKartarsinaussut imånik au-
lisagkanigdlo misigssuissut oicarput.
Frisk og afvekslende
kost året rundt
UKIOK' TAMÅT NUTÅNIK
TAMALÅNIGDLO NERISSARIT
IVIGTUT Kerititsiviutå pigititdlugo ig-
dlume nerissagssiorneK ajornartorsiu-
taunaviångilaK. nautitat, paornat, auli-
sagkat, neKitdlo åma nerissagssiat lne-
rigkat IVIGTUT Kerititsiviane ukiup
KanoK ilinera aperKutiginago uningati-
neKarsinåuput.
IVIGTUT åssigingitsut pingasQput:
HF 5175
175 literisut imartutigissoK, takissusia
720 mm, sillssusia tigumivia Kiversartui-
lo nilångutdlugit 700 mm, portussusia 840
mm. atautsimik koriussartalerdlugo tu-
nineKartarpoK.
HF 5250
250 literisut imartutigissoK, takissusia
920 mm, sillssusia tigumivé Kiversartui-
lo ilångutdlugit 700 mm, portussusia 840
mm. atautsimik koriussartalerdlugo tu-
nineKartarpoK.
HF 5350
350 literisut imartutigissoK, takissusia
1260 mm, sillssusia tigumivé Kiversartui-
lo ilångutdlugit 700 mm, portussusia 840
mm. mardlungnik koriussartalerdlugo
tunineKartarpoK.
IVIGTUT tamarmik åssiglngitsunik 7-i-
nik aulajangersumik nigdlatårtitsissute-
Karput 27° C anguvdlugo nigdlertisinau-
ssunik. KUtdléraKarpoK augpalugtumik
tåunalo ikumassarpoK — 12° C-imit nig-
dlernerugångat. niulue iluarissamik i-
nigssineKarsinåuput Kiversartuilo ajori-
ngujuitsoKardlutik. tigumivé parnaer-
sauteKarput åtataussartaKardlutigdlo.
Kerititsivit tamarmik uvsigsagåuput
polyurethanimik angmartartuilo ikune-
Karsinåungitsumik kissagtiuitsumigdlo
KaleKarput.
naKitsissutå ukiunut tatdlimanut Kular-
navérKusigauvoK Kerititsiviuvdlo ator-
tuisa sivnere ukiumut atautsimut. IVIG-
TUT Kerititsivisa pisiarinerinit ukioK
a+auseK atorérnerat anguvdlugo taorsiv-
figineKarsinåuput 1000 kr. anguvdlugit.
imarissåt ajoKuserneKarsimagpata Keri-
titsiviup sananerdliorneKarneratigut i-
malQnlt sarfaerutorneratigut.
Med IVIGTUT dybfryser i huset er
madlavning ikke mere noget problem.
Grøntsager, frugt, fisk, kød- og flæske-
varer og færdigfremstillede retter op-
bevares i IVIGTUT i den rette fryse-
temperatur uanset årstiden.
IVIGTUT leveres i tre størrelser:
HF 5175
175 1. rumindhold, længde 720 mm,
bredde incl. håndgreb og hængsler 700
mm, højde 840 mm. Leveres med 1
trådkurv.
HF 5250
250 1. rumindhold, længde 920 mm,
bredde incl. håndgreb og hængsler 700
mm, højde 840 mm. Leveres med 1
trådkurv.
HF 5350
350 1. rumindhold, længde 1260 mm,
bredde incl. håndgreb og hængsler 700
mm. højde 840 mm. Leveres med 2
trådkurve.
Alle IVIGTUT har 7 trins termostat og
kan fryse ned til 27 grader C. En rød
kontrollampe lyser, så længe tempera-
turen i boksen er lavere end minus 12
grader C. Benene er indstillelige og
hængslerne fjederbelastede. Håndgrebet
er med lås og trykknap. Alle boksene
er isoleret med polyurethan, og lågene
er forsynet med skære- og varmefast
bordplade.
Der ydes 5 års garanti på kompressoren
og 1 år på alle øvrige dele, og indhol-
det af en IVIGTUT fryseboks er i et
år fra indsendelse af garantianmeldel-
sen gratis forsikret for indtil kr. 1000.-
for skader forårsaget af temperatur-
stigning som lølge af strømsvigt eller
fejl ved boksen.
BiviGTUT
DYBFRYSERE
K’ERITITSIVÉ
Repræsentation: ROBERT BOSCH A/S, København N.
sårugdligtat ilait amerdlanerit
kalåtdlit pissarisavait
inuiait avdlat Davisstrædeme u-
kiune kingugdlerpåne aulisarneri-
sigut påsineuarpoK katitdlutik au-
lisagartarissartagait 500.000 tonsit
migssiliordlugit amerdldssuseuar-
tut, tduko G—-7 procentinait kalåt-
dlit pigssarsiarissarpait. Labrado-
rime New Foundlandimilo pissari-
aKalisagaluarpat kalåtdlit kilisau-
tdinit angisunit ornisavdlugit u-
ngasigissagssdungitsune pissarine-
kartartut 800.000 tonsit migssilior-
pait. Tunume pissaussartut 50.000
tonsit migssiliulnarpait.
kalåtdlit måna pissarissartagaisa 80
procenté majimit septemberimut pig-
ssarsiarineKartarput. inuiait avdlat
1950-it autdlartineråne taimatordlui-
naK pigssarsissaraluarput månale uki-
ok kaujatdlagdlugo aulisalerdlutik. u-
kiup Kåumataine sujugdlerne sisama-
ne kilisautåinait aulisautigineKartar-
put ningitagarssortoKarnerussardlune
oktoberime, novemberime decemberi-
milo. norgemiut aulisartue isumaitar-
put ningitagkat januarime, februari-
me martsimilo åma pigssarsivdluau-
tausinaussut.
ilisimatut peicataunerusåput
Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik mi-
taorsigagssarsissarnerme
maligtarissagssat nutåt
ineriartornikut erssencivigsumik ta-
kuneKarmat kalåtdlit aulisartue ava-
lagterdlutik aulisartariaicartut inutig-
ssarsiutitårnianut ikiorsivdlune taor-
sigagssarsiniartarnerme maligtarissag-
ssat avdldngortineKarnialerput angat-
dlatinik imarpigsiutinik anginerussu-
nik pisårniartut taorsigagssarsiniar-
tarnerat ajorndnginerulernidsangmat.
tamatumane Påmiut, Nåk, ManitsoK
Sisimiutdlo erKarsautiginercarput.
Kujatånile aulisarnikut ineriartu-
pilorneK ilimagissariaKångilaK, auli-
sartut avalagtertarnigssånut sikorssuit
akornutaussarmata. tarKavanisaoK au-
lisarneK sujuarsarniarneKåsagaluar-
poK, ilimagissariaKarpordle ukiune su-
jugdlerne Kuline avatåsiordlune auli-
sartoKalernaviångitsoK. kangerdlung-
<nile nunavdlo eritåne aulisarneK a-
ngussaKarfiuvdluarumårtoK — rejenik
kapisilingnigdlo — ilimagineKarpoK.
taimaingmat K’aicortume, Nanorta-
lingme Agdluitsup pånilo Kerititsi-
vingnik pilersitsipiartoKarpoK. taine-
Kartumut kingugdlermut Kerititsivig-
ssaK 350.000 kr-lik akuerssissutigine-
KaréraluarpoK, nålagauvfiuvdle sipår-
niarnera pissutigalugo Kerititsivigssap
sananigsså åipågumut kinguartitaria-
Karpoir.
pujortaut BBB nunarssuarme pufortau-
tiliorfit angnerssane sananeKartarpOK.
taimåitumik pujortautitårniaruvit pitsau-
ssumlk pisåsavdlutit Kularisångllat sa-
naneKartarmata pujortausiagssat pitsau-
nerpåginavit atordlugit ukiorpagssuarne
illniardluarsimassunitdlo nåkutigineKar-
dlutik uningatlnekarKårtartut; atulltiga-
lugit mamagssartik pigerértarpåt. tupa
pitsaussok BBB-mik pujortauserdlugo
sule mamamerulersarpoK. Tuluit-nunSne
sananeKartarpOK.
Model 318 pineKarsinauvoK merKilik TWO STAR, manigsoK ImalQnft
manilakulugtumik Kållk.
7