Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 23

Et geografisk storværk
En bog om „Europa — vor egen verdensdel", som også vil være af
betydelig interesse i Grønland.
I årene efter den anden verdenskrig
er verden blevet mindre og forholdene
hiellem landene sådan, at vi kommer
hinanden ved i langt højere grad end
før. Hvor det før krigen kunne tage
uger at komme fra Grønland til Kø-
benhavn og omvendt, så drejer det sig
nu kun om nogle få timer. Man flyver
fra København til Schweiz på et par
timer eller tre, en time yderligere og
uian er i Rom, hundred tusinder pas-
serer hvert år Atlanten mellem Ame-
rika og Europa på færre timer, end
het før tog døgn.
Hele denne udvikling har medført,
at vi hyppigere og lettere kommer i
forbindelse med andre mennesker, og
at der er opstået et stort, behov for at
få noget nutidigt at vide om disse
andre lande og deres befolkninger. Vi
vil vide klar besked om, hvordan men-
nesker lever, så vi kan drage sam-
menligninger med os selv og vore for-
hold.
For at imødekomme dette behov har
forlaget Branner og Korch nu påbe-
gyndt udsendelsen af et værk: Europa
— vor egen verdensdel, og skal man
dømme ud fra 1. hefte og de løfter
dette såvel som værkets redaktion gi-
ver, så må dette geografiske værk nød-
vendigvis komme til at indgå i under-
En kedelig sag i
Grønlandsrådet
Nedskæring af anlægsprogrammerne på grund af sparebestræbelser og
forsinkelser i 1964.
Hen første sag, Grønlandsrådet hav-
he til behandling under møderne i
København, var ikke særlig behagelig.
Hen drejede sig om anlægsprogram-
hierne og en nedskæring af disse. Det
hør dog retfærdigvis indrømmes, at
nedskæringerne kun udgør en meget
ringe del af de store anlægsprogram-
mer for 1965. Alene til byggeri og an-
Img vil man bruge 144 miil. kr., efter
at sparekniven har været fremme, og
23 mili. kr. til såkaldt ikke-kapacitets
krævende arbejder, f. eks. fiskefar-
tøjer, der fremstilles i Danmark og
herfor ikke berører arbejdskraften i
Grønland. I alt investerer staten altså
167 miil. kr. i Grønland i år.
Nedskæringerne er foretaget som
et led i de politiske forhandlinger
og omfatter 7,8 miil. kr., hvortil
kommer, at arbejder for henved 4
miil. kr. ikke blev færdige i 1964.
Det skyldtes usædvanlig dårligt
vejr og for sen igangsættelse.
Nedskæringerne rammer i særlig
grad Sukkertoppen, hvor man for’
tredje år i træk må udskyde afslutnin-
gen af atlantkajen. I forvejen er der
investeret 4—5 mili. kr. i den, og de
afsluttende arbejder ville have kostet
2,7 mili. kr.
Desuden berøres industrianlægget i
Frederikshåb. Arbejdet her til 2,8
mili. kr. er blevet forsinket, og anlæg-
get, der skulle have været færdigt i
1966, kan nu ikke ventes klar før i
forsommeren 1967.
Det var meningen, at Sydprøven
i år skulle have haft et rejefryseri til
350.000 kr., men det er også udskudt
til næste år. Det samme gælder en
bedding, der skulle have været byg-
get i Julianehåb. Det er særlig kede-
ligt, fordi man i forvejen kun har to
store beddinger, der kan tage de store
linefartøjer. Det er i Holsteinsborg og
Egedesminde.
En række mindre færdiggørelses-
arbejder er også blevet udskudt, men
det betyder ikke noget særligt. F. eks.
har man måttet udskyde overflade-
behandlingen af vejene ved de nye
heliports. Men det betyder jo bare,
at folk får sig en lille, ekstra rystetur,
når de skal transporteres til og fra
flyvepladsen, og det har de fleste jo
prøvet så tit.
Grønlandsrådet tog de forelagte
nedskæringer til efterretning. Det var
også det eneste, man kunne gøre, for
rådet er kun rådgivende. Det har in-
gen besluttende myndighed, og ned-
skæringerne var i forvejen vedtaget
af regeringen.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
stærkere, hvidere tænder!
visningen, ikke blot i det sydlige Dan-
mark men også i det nordlige — Grøn-
land, hvor man netop i årene efter
krigen gennem radio og presse har
fået åbnet vinduerne ud til den øvrige
verden for at lære nyt at kende, for
at kunne hente impulser og drage sam-
menligninger.
Branner og Korhs forlag har valgt
at udgive dette storværk i heftesub-
skription, fordi man har erfaring for,
at denne udsendelsesform er populær.
Der vil komme 10 hefter i år og 4 i
1966, hvert hefte er på 32 sider af for-
matet 24,5X32 cm og hele værket vil
rumme beskrivelser af 30 lande med
18 specialtegnede kort. Ialt bliver bo-
gen på 528 sider, af hvilke de 348 er
tekst og 180 helsidebilleder, 80 af disse
er trykt i fire farver, og prisen bliver
19,75 kr. pr. hefte. Redaktionskomi-
teen består af professor Axel Schou,
professor Fridtjov Isachsen, magister
Merete Rentsch, magister Sven Hedin,
docent Carl Mannerfelt, magister Kurt
Liljequist og værkets fotograf er Hans
Hammarskiold.
Ved det møde, hvor forlaget gjorde
rede for værkets udgivelse, og hvortil
også Grønlandspostens redaktion var
indbudt, talte professor Axel Schou,
som indledningsvis fremhævede, at vi
efter de to verdenskrige oplever et
Europa, der er ved at finde sig til ret-
te. Imidlertid er der en almindelig
desorientering om fremtidsperspekti-
verne, og endelig er det sådan i vore
rejsetider, at mange mennesker vender
hjem og savner stof om landene, de
har besøgt. Professoren omtalte den
nye situation Europa er kommet i med
basis i industrien, som opstod i Vest-
europa, nemlig den, at vi skal intro-
ducere industrikulturen i andre ver-
densdele. Vi er sammen med USA og
Sovjet med til at lære andre dele af
verden at udnytte industrikulturen,
men spørgsmålet er, om Europa har
ressourcer nok til at yde denne hjælp.
Værket Europa — vor egen verdens-
del, har sit særpræg derved, at der
tydeligt vil kunne spores et intenst
samarbejde mellem illustration og
tekst og mellem geografer og histori-
kere, sådan at teksten altid vil være
baseret på en historisk baggrund men
alligevel være helt aktuel. Billederne
er valgt efter nye principper, idet man
vil vise billeder fra folkeliv og af men-
nesker i arbejde, sådan at værket
bliver så talende som muligt. Bogen
er baseret på nordisk samarbejde, men
den bliver tilrettelagt på en sådan
måde, at den vil være let at finde ind
i og sådan, at man for de enkelte lan-
des vedkommende altid let kan blive
klar over, hvilken udvikling der er
sket indtil i dag. En femtedel af hele
jordens befolkning bor i Europa, men
uden for Europa stiger befolkningstal-
lene, sådan at dette forhold vil blive
forskubbet. Værket viser den meget
interessante udvikling, der er sket ef-
ter koloniepokens afvikling.
Hensigten med den nye bog, som
først og fremmest bør findes på sko-
ler og biblioteker som håndbog for
dem, der skal vejlede andre, har væ-
ret at kæde billeder og kort, land-
skabsskildring og erhvervsbeskrivelse
sammen i en geografisk fremstilling
med historisk baggrund, men værket
har i lige så høj grad værdi for den
enkelte, som er interesseret i vor ver-
densdel, Europa. sic.
Grønlandsradimut
tugdlunångitsoK
sanaortugagssat ikilineKartut sipamiarneK 1964-imilo kinguar-
tomeK pissutigalugit
Grønlandsrådip Københavnime a-
tautsiminerane OKatdlisigineKartOK
sujugdleK nuånerpatdlångilaK. sa-
naortugagssat ikilineKarnigssåtdlo er-
KartorneKarput. oxautigineKåsaordle
ikilissutaussut 1965-ime sanaortugag-
ssat amerdlaxissut ilåinaminérångua-
rigait. sipårnigssaK pissutigalugo ilå-
ngarterinerup kingoma igdluliomeri-
narmut sanaortornerinarmutdlo 144
mili. kr. atorneKåsåput, 23 miil. kr-tdlo
sulissugssaKamiamermut akomutåu-
ngitsunut, tåssa sordlo aulisariutinik
Danmarkime sanaortornermut tamå-
nalo pivdlugo Kalåtdlit-nunåne suli-
ssugssaKarniarnermut tungåssuteKå-
ngitsunut. nålagauvfik ukioK måna ti-
kitdlugit Kalåtdlit-nunånut 167 mili.
kr-nik aningaussalisaos:.
ikililerinerit 7,8 mili. kr-nik na-
leKartut nålagkersuissut isumaxa-
tigingniarnerisa kingunerait, tama-
tumalo saniatigut 1964-ime suliag-
ssat ilait 4 mili. kr-ngajangnik na-
ligdlit imngitsugkat. silaj ajornar-
tarpatdlåmera kingusinårtumigdlo
autdlartitsissarneK tamatumunga
pissutåuput.
ikililerinerup angnermik ManitsoK
erKorpå, tåssane umiarssuarnut tali-
tarfiliaK ukiut pingajugssåt kinguar-
titsivigineKarpoK. talitarfiliamut 4—5
miil. kr. atorneirarérput, inårsainig-
ssamilo 2,7 miil. kr. atorneKartugssau-
galuarput.
åma Påmiune sulivfigssualiagssax
sipårniarnermit erKorneKarpox. suli-
agssat 2,8 mili. kr-nik naligdlit kingu-
artorsimåput, sulivfigssuardlo 1966-
ime inersimassugssaugaluaK 1967-ip
aussaunerane aitsåt inersfnaulisanga-
tineKarpoK.
erKarsautigineKaraluarpoK Agdluit-
sup på ukioK måna rejenut Kerititsi-
vigtasassoK 350.000 kr-lipgmik. tåu-
nåtaoK ukiumut tugdlermut kinguar-
tmeKarpoK. taimatutaoK pineicarpoK
K’aKortume amutsiviliagssaugaluaK.
tamåna pingårtumik ajussårnarpox
måna tikitdlugo amutsivit mardlui-
naungmata ningitagarssfitinik angi-
isunik amutsiviusinaussut, Sisimiune
Ausiangnilo itut.
inårsagagssat angnertungitsut ar-
dlagdlit ama kinguartineicarsimåput,
pingåruteicangångitsutdle. sordlo heli-
kopterit mitarfinut avKusemit asfalti-
mik KagdlerneKarnigssåt kinguartine-
KarsimavoK, inuitdlo mitarfiliartut
mitarfingmérsutdlo bilertitdlutik sa-
jugpilungmiussåsåput, amerdlanerit-
dle tamåna sungiusimavåt.
ikililerinerit sarKumiuneKartut
Grønlandsrådip tusautigssatut tigu-
vai. avdlatume iliorneK saperdluinar-
Pok råde sujunersuissartumaungmat
aula j angisinåussuseKarane; ikilileri-
nigssatdlo nålagkersuissunit isuma-
KatigissutigineKarérsimåput.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. C HR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssuax
Vlmmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabrlclus & J. Lemkow
Bredgade 94, København K.
Befragtning . Klarering angatdléssinek pajugiuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning.
MACS FLUOR Inde-
holder natrium mono-
fluorfosfat (Na2PD3F),
som videnskaben har
godkendt.
-------------------
♦
FÆRINGEHAVN
aulisarfut umiarssualiviaf 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumaufigssafdlo
aulisarnermufdlo atortugssat tamaisa niorKufigissardiugit.
tarafsut angmagssagssuitdlo neicitagssat. iluarsagagssai tamarmik iluarsarne-
Karsmåuput. imap itissusianut ugfortaufit radarifdlo ilangutdlugit.
Fiskerisfationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
23