Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 19

Rigtigt eller forkert
Skolelovsforslaget
--------- AF PETER NIELSEN -
ttieget let sker, selv når man deler
børnene allerede fra den første dag.
Hvad enten man indhenter oplysnin-
ger fra børnehaven, inddeler børnene
1 Sipper ved sammenligning af deres
ældre søskende, eller deler dem efter
familiens sociale position, så opnår
man to klasser med forskellig intel-
ligenskvotient, evt. også med to for-
skellige indstillinger over for skolen.
Ved de gamle a-b delinger, hvor bør-
nene deltes efter deres kunnen i ho-
vedfagene i de to første skoleår, viste
^et sig, at delingen i hovedtrækkene
fulgte familiernes sociale position.
Selv hvis der er en del børn, der af-
viger fra denne regel, vil man i alle 3
filfælde dele børnene i to klasser,
hvoraf den ene vil vise lovende resul-
tater, den anden vil vise sig ringere.
Det vil være i alles — også skolens
' og ikke mindst i de folkevalgte re-
præsentanters interesse, hvis skolen
kan gøre rede for, klargøre, at det så-
kaldte „forsøg" er arrangeret på en
forsvarlig måde. Hvis man har glemt
at eliminere de ret afgørende faktorer,
sa er forsøgene uden værd, og enhver
argumentation ud fra dem er uansvar-
hg. Så længe der er så mange ube-
svarede spørgsmål, er vi andre i stærk
tvivl om, at rigtige forsøg vil få re-
sultater, der går imod forsøgsresulta-
terne andre steder i verden. Jeg er
bange for at „forsøget" er så uviden-
skabeligt, at det hele må gøres om igen
efter en ny tilrettelæggelse, især hvis
het overhovedet skal nævnes i en po-
litisk debat.
Jeg tror ikke, at det vil betyde no-
get videre for børnenes brug af grøn-
landsk, at de ikke lærer grønlandsk de
første to år. Men det er pædagogisk
uklogt at lade dem starte i en ny ver-
hen, skolen, uden nogen støtte i deres
umenneskelige udvikling, der blev for-
uiidlet ved deres eget sprog. Der er
ikke noget i vejen for at lære dansk
fra første klasse, men lad børnene
først lære at lytte til dansk og sige
n°get på dansk, før de kan komme i
gang med det skrevne dansk.
iv om Realskolen i Godthåb også
skulle være åben for unge, hvis na-
turlige sprog er dansk, så må man
huske, at grønlandsk må forblive et
af hovedfagene på realskolen. Respek-
ten for grønlandsk er en ting, som vi
naturligt vil forvente, så længe vi be-
tragter os selv som en mindretals-
gruppe inden for det danske samfund.
Denne tilsyneladende respektløshed
°ver for grønlandsk, som ses i formu-
leringen af lovforslaget, antyder, at
uman trods alt regner Grønland for et
koloniområde; for lignende respektløs-
hed for kultur og sprog ses hovedsage-
lig i koloniområderne. Alene mulighe-
den for at vælge mellem ens moders-
mål i skolen eller erstatte det med
ens fjerde fremmedsprog er forbav-
sende. Selv når man giver dispensa-
tion til de elever, hvis modersmål er
dansk, vil det være på sin plads at
Sive disse elever passende undervis-
ning i grønlandsk. På sin vis er det
tiltalende med den mulighed, at grøn-
landsk, dansk, engelsk og tysk bruges
s°m obligatoriske fag, mens fransk
læres som ekstra. Det kræver jo noget
uf en selv at holde et mindretalsprog
i hævd. Ligeledes er det tiltalende at
stille grønlandsk, dansk og engelsk
som obligatoriske fag og tysk og fransk
som valgfrie. I denne forbindelse ville
det være rimeligt at forlange, at eksa-
uaen i grønlandsk fra Realskolen i
Godthåb, kan erstatte eksamen i tysk
eller fransk fra en dansk realskole,
eller evt. også fra et dansk gymna-
sium, omtrent på samme måde, som
de nysproglige studenter, der får eksa-
men i russisk, bliver fri for latin. Men
det kan ikke gøres uden at indføre
mundtlig grønlandsk mellem eksa-
menskravene i § 23, stk. 2. Sådan som
grønlandskundervisningen kan arran-
geres på realskolen, er det ikke nogen
urimelig tanke.
Ved den igangværende diskussion
om skolelovsforslaget er det blevet
mere og mere indlysende, at der fra
skolemyndighedernes — eller rettere:
forslagsstillernes — side ønskes lov-
forslaget rigtigt eller forkert gennem-
ført uden ændringer. Der er nemlig
fra skolemyndighedernes side ikke
med eet ord nævnt, at skolelovsforsla-
get, såfremt det ikke svarer til forhol-
dene, gøres svarende dertil, idet de
altid udtaler: At efterhånden som for-
holdene er modne til lovforslaget, vil
lovforslaget blive gennemført i sin hel-
hed. På grundlag af ånden i lovforsla-
get er denne tanke at forstå på den
måde: Efterhånden som vi grønlæn-
dere mister vor eget sprog, vil lov-
forslaget blive svarende til forholdene.
Det er netop dette spørgsmål, som
overlades til landsrådets afgørelse.
Det er ikke første gang, at Grøn-
lands landsråd i løbet af sin valgperio-
de stilles over for et så vigtigt spørgs-
mål i en afgørende situation. Skole-
lovsforslaget, der for os grønlændere
— og ikke mindst for den næste gene-
ration — har så stor betydning i vor
fremtid, og som — foruden det rene
undervisningsmæssige — tilsigter
mange andre spørgsmål i Grønland,
når vi skal tage andre lige så vigtige
spørgsmål, som landsrådet tidligere
har taget stilling til, i betragtning, be-
høver man ikke at forhaste sig med
at tage dette op til afgørelse. Jeg vil
derfor på det kraftigste støtte lærer
Jørgen Chemnitz og vil sammen med
ham bede landsrådet om at sende for-
slaget tilbage. Landsrådet bør henstille,
at forslaget tages op til fornyet udar-
bejdelse, og der ved denne lejlighed sø-
ges de nuværende forhold undersøgt
til bunds, som har betydning for un-
dervisningen, til at man kan finde
frem til et grundigt underbygget for-
slag, da forholdene i Grønland i dag
ikke er modne nok til Lovforslagets
gennemførelse, og da man så vidt mu-
ligt bør undgå at berøve grønlænderne
deres gamle grundvold og i stedet give
dem en bestemt linie, som de tvinges
til at følge.
Jeg henstiller, at landsrådet anbefa-
ler, at lærerne i Grønland, der har
med den daglige undervisning at gøre,
deltager i forslagets omarbejdelse ved
deres repræsentanter som sagkyndige.
Det er fremført som en realitet, at
de grønlandske realskoleelevers tileg-
nelse af det danske sprog endnu er
altfor lille, og jeg forstår skolemyndig-
hedernes standpunkt således, at der-
som den grønlandske realskole skal
være lige så rettighedsgivende som
sin kollega i Danmark, skal de grøn-
landske elever ved deres ankomst til
realskolen i forvejen være så velbe-
vandret i det danske sprog, at de
uden sproglige vanskeligheder er i
stand til at følge undervisningen, der
foregår på det danske sprog. Det vil
sige, at eleverne skal kunne tale og
forstå dansk perfekt, når de optages
i realskolen, og at de ikke først får
lejlighed til at lære dansk i realsko-
len. Det må indrømmes, at det kun er
ganske naturligt. Det er et realistisk
standpunkt. Derfor bør man, inden
lovforslaget gennemføres, sikre sig de
børnehaveklasser, hvor børnene, inden
de går i skole, d. v. s. inden de fylder
7. år, skal forberedes. Dette er imid-
lertid kun realisabel i større byer.
Man kan forstå skolemyndigheder-
nes standpunkt så godt. Vi er i disse
år ude af stand til at forsyne børne-
skoler og ungdomsskoler tilstrække-
ligt med grønlandske lærere. De mest
benyttede lærere er flere og flere dan-
ske, der selvfølgelig vil være uden
nytte, hvis undervisningen foregår på
grønlandsk. Det danske sprog er nu
det dominerende sprog i grønlandske
skoler. Denne udvikling har vi selv
tiltrådt, og hvad der står bag, behøver
ikke at forklares nærmere her. En-
hver lærer må være ganske overbe-
vist om, at den vilje, hvormed han vil
give eleverne kundskaber, følges af
hans elever med fuld forståelse. Det
vil være en stor sorg for en lærer, når
han ved, at hans elever på grund af
sproglige vanskeligheder ikke kan tage
hans energiske arbejde, som han selv
ønsker. Vi må derfor anse det krav,
hvor strengt det end er, for givet og
naturligt, selvom børnene, allerede før
den skolepligtige alder, må afgive det
sprog, det grønlandske sprog, de er
født med. Det må altså gå på den må-
de i større byer efter den nuværende
udvikling.
Men er det helt umuligt at afhjælpe
denne mangel en smule? X hvilket land
foregår undervisningen, hvor landets
sprog ikke læres? Hvorfor skal vi, som
bor i Jordens arktiske egne, alene
have det sådan? Hvorfor skal vi altid
have det sådan?
Børn bør undervises på det sprog,
hvor de bedst er hjemme. Kun på den
måde kan man sikre, at der er grund-
lag for, at børnene tilegner sig kund-
skaber.
Der er 3 alternativer med hensyn til
§ 22 i skolelovsforslagets realafdeling.
I det første alternativ er grønlandsk
og fransk valgfri fag, og det vil betyde
ekstra timer og større belastning for
lærerne, som i forvejen har nok af ti-
mer, og muligvis også ekstra klasse-
værelser, såfremt der undervises i dis-
se fag. Det må slås fast, at faget grøn-
landsk skal være obligatorisk også i
realskolen. Faget fransk må også have
en forberedende plads i realskolen ai
hensyn til fortsættelse i gymnasierne.
Alle fag foregår på det danske sprog,
og det må være en naturlig forudsæt-
ning, at realskoleeleverne allerede for-
inden behersker det danske sprog per-
fekt, og de grønlandske elever, i hvert
fald mange af dem, vil være dobbelt-
sprogede, grønlandsk og dansk. Det
kan ikke være vanskeligt at have fær-
re dansktimer, end man har planer
om, således at grønlandsk og fransk
kan skydes ind i de normale timer.
Man kan intensivere dansktimerne ved
at afskaffe norsk og svensk eller at
anvende en mindre plads til disse
sprog. Disse to sprog finder ikke så
meget international anvendelse som
det franske og er ganske nært beslæg-
tet med det danske.
Hvis man kan udforme det første
alternativ som her fremført, er de to
sidste alternativer ganske overflødige.
Skolelovsforslaget skal ikke gøre
grønlænderne udelukkende danskta-
lende. Det kan ikke ske, og det skal
aldrig ske. Myndighederne både i
Grønland og i Danmark skyder for
højt, når de tror på, at grønlænderne
kan koncentreres udelukkende i byer.
Der vil i byerne, også i Godthåb, altid
være børn, som ikke kan følge under-
visningen i børneskolen, der udeluk-
kende foregår på dansk, og som for
at sikre den bedste form for tilegnel-
sen af kundskaber bør undervises på
det sprog, som de bedst kan, nemlig
det grønlandske sprog. Det grønland-
ske seminarium bør have den virk-
ning, at der altid findes gode, grøn-
landske lærere, der kan undervise på
det grønlandske sprog både i børne-
skolen og i realskolen.
HER ER DEN! téuna auna
SIMRAD’s
NYE RADIOTELEFON
SIMRADip radiotelefoniutS
nutåK
portussusia = 46 cm
silissusia = 36 cm
tukimornera — 24 cm
60 w. (12 v.) krystalit 4 ilångut-
dlugit.............. kr. 7600,-
80 w. (24 v.) krystalit 4 ilångut-
dlugfflt............ kr. 8650,-
Højde = 46 cm
Bredde = 36 cm
Dybde = 24 cm
60 w. (12 v.) incl. 4 krystaller
Kr. 7600,-
80 w. (24 v.) incl. 4 krystaller
Kr. 8650,-
tamarme atautslmuf pQgax
(sitsiuitsumik Silumin-imik)
angatdlatinut mikissunut åma
piukunartoK.
modulatore sarfalersutdlo a-
ngatdlåtagkat.
sarfatornikitsut.
atoruminartut.
ALT I EET KABINET!
(Af søvandsbestandigt Silumin.)
Velegnet også i mindre både.
Transistoriseret modulator og
strømforsyning.
Lavt strømforbrug.
Let at betjene.
autdlakatitsissut:
1605—3800 kc/s 12-inik kanalilik
Kagdlerautlnardlune OKalussisi-
naussoK.
malungnamera 100 pct-imit 10
pct-imut nikerartoK.
kalerrisårutinik nangminérdlu-
ne tigusissartoK.
SENDER:
1605—3800 kc/s i 12 kanaler.
Simplex og duplex.
Omskifter mellem 100 pct. og
10 pct. udgangseffekt.
Automatisk alarmsignalgiver.
nålaorut:
4-nik båndilik = 150- 370 kc/s
525- 1600 „
1600- 4400 „
4400-13200 „
150—370 kc/s sumlssusersiniar-
nerme atomeKarsinauvoK.
ujardliutå erssencigsoK malug-
ssarigsorujugsshvoK.
nålaorutip malugtarissusiata
nangminértungordlugulo suliari-
nerata kalerrisårutit såkukitsut
såkortutdlo åssigingmik tigu-
ssarpai.
højttalere angisåx nipigigsoK 4
wattiussoK.
MODTAGER:
4 bånd = 150— 370 kc/s.
525— 1600 „
1600— 4400 „
4400—13200 „
150—370 kc/s kan anvendes til
consolpejling.
Den tydelige lineal-skala har
stor indstillingsnøj agtighed.
Modtagerens følsomhed og auto-
matik er valgt, så den klarer
såvel svage som kraftige sig-
naler godt.
4 watt lydeffekt i stor højttaler.
Importør:
tikfsitsissartoK:
Ewald Steensen
HJØRRING — DANMARK
RADIO SERVICE
H. Rasmussen
Julianehåb
RADIO SERVICE
Ole Winstedf
Godthåb
Radiotekniker Burnæs
Egedesminde
Peter Nielsen.
Driftsikkerhed —
for hele familien
ilaKUtarit tamarmik
ernumåssuteKåsångigpata
Præsidenten blandt påhængsmotorer
mofdrit ikutagkat præsidentiat
I Johnson motorer
er de store moto-
rers egenskaber
indbygget også i
de små. Den „sto-
re" motor på bil-
ledet er en 6 HK
Johnson, let og
kompakt — men
med utrolige
kræfter. Se de
mange nyheder fra
3—150 HK.
Johnsonip motoré mi-
kissungflgaluardlutik
motoritut angisåtut
pisinautigiput. moto-
ré „angisoK" åssiline-
KarsimassoK tåssau-
vok 6 HK Johnson,
o Kits ok Kajangnait-
sordlo — nukigtdpi-
lorujugssuardle. mo-
torit nutårpagssuit
3—150 HK-nut såkor-
tussusigdlit takukit.
Danmarkimut erKussissartOK:
Generalrepræsenfant: F. V. Hein A/S, Vesterbrogade 6 D, København V.
Forhandles gennem KGH’s butikker.
KGH-p niuvertarfine pisiarineKarslnauvoK.
TØRGÆR
TIX BAGNING
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BUK PA ANVENDELSE PA STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES.
AKTIESELSKABET
DAN ISO O
8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN
19