Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 27

Husmodersiden
Ved KOSTKONSUIÆNTEN
igdlume
ningiunut
PLETTER
I mange tilfælde kan man selv fjerne pletter på tøjet, men man skal være
forsigtig, da nogle af rensemidlerne er brandfarlige og andre giftige.
De kender det sikkert godt, måske
alt for godt. Lillebror har været for
n*r en af bilerne, da han var ude i
søndagstøj et, og der er blevet pletter
Pa tøjet af vognsmørelse.
Ja, vi kan alle være uheldige at få
Pletter på tøjet, men hvordan med at
få dem fjernet igen? Heldigvis kan De
i mange tilfælde hjælpe Dem selv og
opnå et godt resultat.
Det er sådan med pletter, at jo før
man prøver at fjerne dem, jo lettere
9år de i reglen af, og det gælder om
at bruge det rigtige rensemiddel først,
ellers kan det være vanskeligt eller
umuligt at få pletten væk. I øvrigt
kun det også være svært at finde ud
af, hvad en gammel plet består af, så
det er en grund mere til at få pletten
væk så snart som muligt. For pletter
han jo stamme fra mange forskellige
ting, og de må da i reglen også fjernes
ved hjælp af forskellige rensemidler.
Men lad os se lidt på, hvordan man
fjerner de mest almindelige pletter.
FEDTPLETTER
Fedtpletter under en eller anden
form er nok dem, vi tiest kommer ud
f°r. så lad os tage dem først.
De kan kende en fedtplet på, at den
1 reglen er klart gennemskinnelig, når
De holder stoffet op mod lyset. Og
fedtpletter fjernes fra alle slags stoffer
ved hjælp af renset benzin, stenkuls-
nafta eller tetraklorkulstof, alle slags
er Uge godt.
Men når De bruger disse væsker,
skal De være noget forsigtig med,
hvor De står og arbejder. Benzin
og stenkulsnafta er brandfarlige
væsker, så rensningen må foregå et
sted, hvor der ikke er ild i komfur
eller kakkelovn. Og læg tobaksryg-
ningen på hylden, i hvert fald så
længe De renser pletter af. Tetra-
klorkulstof er ikke brandfarlig,
Røræg med rogn
1 kogt rogn (frisk eller dåse),
2 ægt
ea. i spsk. tomatpuré,
salt,
margarine.
Æggene piskes sammen og tilsættes
Uen kogte, mosede rogn, tomatpuré og
salt. Margarine smeltes i en gryde,
*ggemassen tilsættes.
Rør forsigtig fra bunden til det hele
er stivnet.
Serveres evt. på ristet brød til søn-
Uagsfrokosten, eller som en lille for-
ret.
SMØRREBRØDSPÅLÆG af rogn
1 kogt rogn,
f rå æggeblomme,
salt, peber,
et par dråber citronsaft el. eddike,
revet løg,
tor, gul sennep.
Rognen befries for hinder, moses
med en gaffel og røres op med ægge-
lommen og krydderier.
☆
1 kogt rogn,
2 hårdkogte æg,
salt.
Rognen befries for hinder, moses
hied en gaffel og blandes med de fint-
akkede æg og salt.
Har De purløg eller karse i vindues-
armen, smager det dejligt, hvis De
lander lidt fintklippet grønt i.
SMørrebrødspålæg af
torskelever
Den kogte lever afkøles og moses
§ennem en sigte.
Torskelever med citron:
Levermosen irøres citronsaft, salt og
Peber.
Torskelever med æbler:
Levermosen irøres fint revne æbler,
cRronsaft, salt og peber.
Torskelever med gulerod:
Levermosen irøres fint revne gule-
odder, revet løg, citronsaft, salt og
Peber.
Torskelever med løg:
lag Verm°sen irøres hakkede, brunede
men derimod giftig, meget giftig.
Derfor skal De helst arbejde med
denne væske i gennemtræk, og sørg
for, at børnene ikke ligger og leger
på gulvet ved siden af Dem, for
dampene er tunge og falder ned på
gulvet, så børnene kan blive be-
døvede deraf. Dette for at advare
Dem — og så tilbage til pletten.
Stoffet med fedtpletten på lægges
på et sugende underlag, f. eks. træk-
papir eller et gammelt håndklæde, og
stoffet skal ligge enkelt — ellers suges
pletten bare over på en anden del af
stoffet.
En lille smule af rensevæsken hæl-
des op i en underskål, og sæt straks
proppen i flasken igen, ellers står det
og fordamper. En ren, hvid bomulds-
klud dyppes i rensevæsken og hermed
gnides stoffet forsigtigt, til pletten er
helt forsvundet. Det kan være nød-
vendigt at flytte det sugende under-
lag, efterhånden som det bliver fug-
tigt af blandingen af fedt og rense-
væske.
Hvis der efter pletrensningen kom-
mer en lys skjold, hvor pletten har
været, så skyldes det faktisk kun, at
hele stoffet har været lidt nusset over-
alt, men nu er det blevet rent, hvor
De har renset pletten af. Det vil altså
sige, at hele stoffet faktisk trænger til
at blive renset over det hele, eller det
må vaskes.
Sådan en lettere overfladerensning
kan De godt selv foretage, selv om det
er noget, der tager sin tid. Hertil kan
De bruge en blanding af salmiakspiri-
tus og vand, hvor De bruger 1 del
salmiak til 2 dele vand, og med denne
blanding børstes hele klædningsstyk-
ket grundigt igennem, men undgå at
stoffet bliver alt for fugtigt af rense-
midlet.
TJÆRE ELLER VOGNSMØRELSE
Jeg tror, det er uundgåeligt at få
pletter af tjære eller vognsmørelse på
tøjet. Disse pletter er nemme at kende
på den sorte farve, og jeg siger på for-
hånd, at de kan være svære at få af
igen, men det kan dog lykkes.
Stoffet med pletten lægges på et
sugende underlag. Selve pletten gni-
des grundigt ind med en lille smule
margarine, det går bedst, når De bru-
ger en finger. Margarine blødgør plet-
ten og suger den sorte farve til sig.
Hvis det er en kraftig plet, er det nød-
vendigt at gnide ny margarine på
nogle gange og lade det sidde en halv
times tid hver gang. Til slut skrabes
så meget margarine af som mulig, og
tilbage er der så en noget mørk fedt-
plet, som De fjerner som en alminde-
lig fedtplet med benzin, stenkulsnafta
eller tetraklorkulstof. Dersom der end-
nu efter denne behandling sidder no-
get farve tilbage, kan De forsøge at
fjerne den ved hjælp af sæbe og en
neglebørste, men den skal dog bruges
med varsomhed.
STEARINLYSPLETTER
Det er vist en kendt sag, at der bru-
ges mange stearinlys i Grønland. Der
er bare den kedelige ting derved, at
nogle lys har for vane at dryppe, så
der kommer pletter på dugen, gulv-
tæppet eller ens eget tøj. Men de plet-
ter kan også tages væk.
Først må De lade stearinen blive
helt stiv uden at røre ved den. Så
skrabes så meget af stearinen af, man
kan, med en ske eller en sløv kniv. Et
stykke hvidt trækpapir eller andet
sugende papir lægges derefter under
pletten, og et andet stykke lægges
over pletten. Med et lunkent stryge-
jern stryger De så på pletten til stea-
rinen smelter og suges op i papiret.
Det er nødvendigt at flytte træk-
papiret, både det øverste og det neder-
ste, efterhånden som det bliver mættet
med stearin. Den sidste rest af stearin
fjernes som en fedtplet med tetraklor-
kulstof, benzin eller stenkulsnafta.
Men husk at omgås disse væsker med
forsigtighed. Hvis det er farvet stearin,
der har været tale om, kan der nu
være en farveskjold tilbage. Den kan
fjernes med almindelig denatureret
sprit. Men sprit er hård ved farvede
stoffer. Derfor er det klogt først at
prøve på en indvendig søm, om farven
kan tåle behandlingen med sprit. Kan
den ikke det, er der kun den udvej: at
forsege med sæbe og vand.
(Fortsættes).
månigit aulatigkat
suangnik akussat
suait utat atautsit (nutåt Kivdler-
tussamitutdlunit)
månigit mardluk
alugssaut atauseK migss. tomatpuré
taratsut
mågarina
månigit aulaterneKåsåput suangnik
utanik, seKugtigkanik, tomatpurémik
taratsunigdlo akuneKåsavdlutik. må-
garina igamut augtineKåsaoK, månigit
akussat ikineKåsavdlutik.
igap naricanit pendgsårdlutit aula-
tikit igamitut tamarmik igssomigssåt
tikitdlugo.
igfiakKaicortumut sikatamut uag-
dlersutitut sapåme frokosternerme
uvdlo’KerKasiutitdlunit sujuleKutåtut
savssarneKarsinauvoK.
suait igfianut Kagdlersutit
suait utat atautsit
måniup augpalugtortå åKångitsoK
taratsut Kasilitsutdlo
citronip saftia sérnartordlunit ku-
seriarnerit mardlugsuit
uvanitsoK revigan
sennep panertoK, sungårtoK
suait ameraussaerneicåsåput, ajag-
ssåumik aserorterneKåsavdlutik må-
niuvdlo augpalugtortånik akorutig-
ssanigdlo akuneKåsavdlutik aulater-
dlugit.
suait utat atautsit
månigit orulugkat mardluk
taratsut
suait ameraussåt pérneKåsaoK, a-
j agssåumik aserorterneKåsavdlutik
måningnigdlo aserorterdluarsimassu-
nik taratsunigdlo akuneKåsavdlutik.
igalåt sane nautitangnik purløgiu-
teKaruvit karseuteKaruvitdlunit miki-
ssunguångordlugit Kiortagkanik suait
akusinaugaluarugkit mamarssausisa-
galuarpatit.
sårugdligit tingue
igfianut Kagdlersutit
tinguk utaK nigdlarseriardlugo nå-
kartitsivingmut ikivdlugo aserorte-
ruk.
sårugdliup tingua citronilik:
tinguk aserortigaK citronip saftia-
nik, taratsunik Kasilitsunigdlo akune-
KåsaoK.
sårugdliup tingua ipililik:
tinguk aserortigaK ipilinik aseror-
tendgsågkanik, citronip saftianik, ta-
ratsunik Kasilitsunigdlo akuneKåsaoK.
sårugdliup tingua gulerodilik:
tinguk aserortigaK gulerodinik ase-
rorterKigsågkanik, uvanitsumik ase-
rortigkamik, citronip saftianik, tarat-
sunik Kasilitsunigdlo akuneKåsaoK.
sårugdliup tingua uvanitsulik:
tinguk aserortigaK uvanitsunik mi-
kissunguångordlugit avgugkanik ka-
jortitanigdlo akuneKåsaoK.
Fiskeindmad
DE SKAL VIDE
— at fiskeindmad er en alsidig vita-
minkilde. Rognene er særlig rig på
B-vitamin, men indeholder også A-,
C- og D-vitamin, mens leveren er
meget rig på A- og D-vitaminer.
— at mangel på A-vitamin kan give
anledning til infektionssygdomme
og dårlige øjne.
— at mangel på B-vitamin kan svæk-
ke muskler og nervesystem.
— at mangel på C-vitamin ligeledes
kan give anledning til infektions-
sygdomme samt kan give blødnin-
ger i hud, tandkød, led og indre
organer.
— at mangel på D-vitamin kan svæk-
ke benbygning og tænder — især
hos børn.
Vitaminerne skal nærmere omtales
i de følgende numre af A/G.
simerneK =—
atissane simernerit ilarpagssue nangminerdlune pérneK ajornå-
ngitdlat, mianerssortariaKarpordle simerneriautit ilait ikuatdla-
jassungmata ilaitdlo toKunartuvdlutik
takomartarigunångilat arKaluåraK
sapåtisiutiminik atordlune anértitdlu-
ne bilinut KaningorpatdlårsimassoK,
atissanilo bilip uliånik simertisima-
gai.
tamavtame piåritsornikut atissavut
simerneKalersorsinauvavut. Kanordle
iliordluta simernerit pérsinauvavut?
KujanaKissumik simernerit ilarpag-
ssue nangminérdlutit pérsinauvatit,
iluagtitsivdluardlutit.
simernerit sapingisamik piårnerpå-
mik pérniaråine péruminarnerussar-
put. dma simernernut åssigingitsunut
pérsiniutigssat åssigingitsut ilait er-
Kortut atorKårtariaKarput, taimailiu-
ngikåine simerneK pérneK ajornau-
ssåsangmat ajornavisangmatdlunit.
simerneK pisoKalisimassoK sup simer-
nerinerå åma påsiumindisinaussarpoK.
tamdna simernerup sapingisamik pi-
årnerpåmik pérnigssånut pissutigssat
ilagåt. simernerime dssigingitsorpag-
ssuarnit pissusinauput, amerdlanerti-
gutdlo simerneriautinik dssigingitsu-
nik pértariaKartardlutik.
simemeritdle nalinginaunerussut
KanoK iliordlune pérneKartamersut
misigssorKålåriartigo.
orssumit simernerit
orssumit simernerit åssigingitsut ta-
kornartaringinerpaugunaravtigik su-
jugdliuteriartigik.
simernerit orssumit simernerussut
påsisinauvatit simersimassoK Kauma-
nermut nalendukugko Kåumårigka-
jungmat orssumik simersimassut sut-
dlunit benzinamik salitamik, stenkul-
snaftamik tetraklorkulstofimigdlunit
simerneriarneKarsinåuput, simerneri-
autausinaussutut taineKartut tamar-
mik pitsaoKatigigput.
simerneriautitdle taineKartut a-
torugkit sumitdlutit simerneriaine-
rit mianerssutigisavat. benzin
stenkulsnaftalo ikuatdlajassuput.
taimaingmat klssarssumik ikuma-
ssoKarfidngitsume simerneriaissa-
riaKarpoK. simerneriaititdlutit åma
pujortarniaKinak tetraklorkul-
stof ikuatdlajassungilaK, tOKunar-
tuvdlunile — tOKunartorujugssuv-
dlune. taimaingmat taimditumik
simerneriaititdlutit igalåt akilerit
imalunit igalåt matordlo akilerit
angmatitariaKarpatit suvermiunid-
sagavit. åma isumaglsavat er-
kangne naterme mérKanik pingu-
artoKdnginigsså, tetraklorkustofip
ailai silåinarmit OKimdinerugamik
natermut pissarmata taimalo mér-
Kat ilisimajungnaersisinauvdlugit.
mianerssornigssat pivdlugo tåuko
OKautigineKarput — simerneK uterfi-
geriartigo.
simernilik mitdluaisfnaussumut sor-
dlo simernavérKumut atdlarumutdlu-
nit pisorKamut ilineKåsaoK, simeme-
riagagssaK atausiartauvdlune ilineKå-
savdlune — Kalerigkaluarunik simer-
neK Kalerit åipånut semgutinåsang-
mat.
simerneriautigssap ilamernga titor-
fiup atdlianut kuineKésaoK. puiau-
ssaK erninaK simendngniaruk, tai-
mailiungikuvit ailardlune imå ilå-
ngartisangmat. ånoråmineK KaKortOK
ipitsordlo simemeriautigssamut mi-
sungneKåsaoK perKigsårdlunilo tagi-
artutigineKåsavdlune simernerup nu-
nguvingnigsså tikitdlugo. atdleicutaK
mitdluaissoK igdluartitariaKarsinau-
vok, orssup simerneriautivdlo isugug-
tartitsissarnera tamatumane aulaja-
ngissusavdlune.
simerneriainerup kingorna simer-
neKarfiusimassoK ilaminit saumane-
rulerpat tamatumunga pissutauginå-
saoK simemeKaleraluartup tamarme
ipeKalårsimanera, simemeKarsima-
ssorme ipérusimåsangmat. taimaing-
mat simerneKaleraluamikoK tamar-
me saligtariaKalersimavoK errorta-
riaKalersimavdlunilunit.
angnertungitsumik salineK nangmi-
nérdlutit isumagisinauvat, nauk tai-
mailiorneK sivisujårtaraluartoK. ator-
sfnauvat salmiakspiritus imerdlo aku-
lerigsitaic. Oetdt atauseK salmiakspi-
ritus ugtutinik mardlungnik imermik
akussardlugo. tåussumfnga salitagssat
tamfit børsterdluåsavat, salitatdle isu-
gutsertipatdlåmiaKinago.
uvserut Kamutinutdlo ulia
isumaKarpunga uvserut Kamutinut-
dlo ulia atissanut simernertut pingit-
sorneK ajornartut. simernerit taimåi-
tut ajomångitsumik ilisarineKautigi-
sinauvait Kalipautimik Kemertflnere.
OKautigerérdlara péruminaitsdsinau-
ssut. pérneKarsinåuputdle.
simersimassoK mitdluaissumik at-
dleKutsemeKåsaoK. simerneK mågari-
naminermik tagiartordluarneKåsaoK,
inussat tagiartutigigugko pitsauneru-
vok. simerneK mågarinamit arrortf-
neKartarpoK Kalipautdlo KemertOK
mitdluameKartardlune. simerneK
angnertujugpat mågarina ardlaleriar-
dlugo tamutigissariaKarpoK, tamuti-
ginerit tamaisa nalunaeicutap akune-
rata KerKa migssiliortoK uningatitar-
dlugo. naggatågut mågarina kiliortor-
neKarsinaussoK tamåt kiliortortaria-
KarpoK, kiserngorutordlo orssumit si-
merneK KernertoK orssumik simemer-
tut avdlatut pérsinauvat benzinamik,
stenkusnaftamik tetraklorkulstofimig-
dlunit. taimatut salinerup kingorna
Kalipåumik sule takussagssaKarpat
KaKorsaut kukingnutdlo børstit ator-
dlugit pérniarsinauvat. taimailiorner-
dle perKigsårutariaKarpoK.
nanerutit simemere
ilisimaneKarpoK nanerfttit Kalåt-
dlit-nunane atorneKartoruj ugssdssut.
tamatumanile ajoicutaussoK tåssa na-
nerutit ilait kusemiartarmata nerri-
viup Kalia, naterssuaK atissatdlunit
simerneKalertardlutik. simemeritdle
pémeKarsinåuputaoK.
sujugdlermik nanerdt agtomago ig-
ssortiverKårtariaKarpoK. tauva alug-
ssåumik savingmigdlunit ivkitsumik
nanerut kiliortortariaKarpoK pérsi-
naussaK tamåt. simemavénait påpia-
ralunit avdla mitdluaissoK tamatuma
kingorna simernermut atdleicutsiune-
KåsaoK avdlalo simernerup Kanut ili—
neKåsavdlune. manigsaut kissalårtoK
atordlugo simernigdlip nalåne manig-
sariaruk nanerutip aungnigsså påpia-
ramitdlo mitdluarneKarnigsså tikit-
dlugo. simernavérmit atdleK Kutdler-
dlo nanerumit simertutdlo igdluartita-
riaKarput. nanerdtip sivnera orssu-
mik simernertut pérneKåsaoK tetra-
klorkulstofimik, benzinamik stenkuls-
naltamigdlunit. erKaimaniamgdle tåu-
ko mianerssutariaKarmata. nanerdt
KalipauteKarsimagpat KalipautitaK ki-
serngorusinauvoK. tåuna spritimik
pémeKarslnauvoK. spritile ånoråmi-
nernut Kalipautilingnut atusagåine
mianerssutariaKarpoK. taimaingmat
silatusårnerusaoK ånoråmerngup mer-
ssomeKarfiata nalåne Kaleringnerata
ilua OKåtårivfigerKåråine påsiniardlu-
go sprit Kalipåumik avdlångortitsisså-
nginersoK. avdlångortitsissarpat av-
dlatut ajornaKaoK kisiat KaKorsaut i-
merdlo atordlugit pérniardlugo oKå-
tårdlugo.
(nangisaoK).
aulisagkat
suait tinguilo
ilisimaviuk aulisagkat suait ti-
nguilo vitamineKardluarmata? su-
ait pingårtumik B-vitamineKarput,
åmale A—, C— D-vitamininik a-
koKardlutik. tinguit A— åma D-
vitamininik akulerujugssuput.
A-vitaminimik amigauteKarneK
tunitdlangneKardlune nåpauteaa-
lernermut issilungnermutdlo pi-
ssutausinauvoK.
B-vitaminimik amigauteKamikut
nukit sianiutitdlo nukigdlårtine-
Karsinåuput.
C-vitaminimik amigauteKarneK
tunitdlangneKardlune nåpauteKa-
lernermut amalo amikut, ivkigti-
gut, navgussatigut ilukutdlo au-
nårtornermut pissutausinauvoK.
D-vitaminimik amigauteKarni-
kut saomit kigutitdlo ajortungor-
sinåuput — pingårtumik mérKane.
vitaminit A/G-p normuine tug-
dlerne angnertunerussumik erKar-
torneKarumårput.
imialfit minutimut Kolagtortut
igfiat
ivii Kernerlut
navguférKat
KapussiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
27