Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 24

Mand og mand imellem
NYDELSENS HØJDEPUNKT
. ..W.N..
PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
McCULLOCH
PÅHÆNGSMOTORER
i størrelser fra 31/« til 75 HK. Le
og robust, med automatisk lænse
pumpe.
Skriv efter brochure.
Carl F. Motor
Gasværksvej 9, København V.
som de sidst vedtoges af landsrådet i
1963, i virkeligheden skal nedsættes
med 25*70, dersom modtagerne ikke
opretholder egen husnoldnmg. Der er
vistnok ingen kommuner heroppe, som
overhovedet overholder denne regel.
BILLIGERE I GRØNLAND1
Uanset hvordan man så stiller reg-
nestykket op udira ovenstående auten-
tiske tal vil et direkte spørgsmål til
enhver tænksom læser, om nvordan
pågældende selv ville kunne opret-
holde tilværelsen i det barske Grøn-
land udfra sådanne ydelser, forment-
lig blive en harmdirrende proest. Men
aidersrentemodtagere, invalider, enlige
mødre og arbejdsløse hører til de stille-
De har ingen foreninger eller tals-
mænd til at råbe oiientligheden eller
landsråd og ministerium op. De er
spredt udover liere tusinde Kiiome.er
Kyst, oite i smasamiund.
„ j amen — det er da simpelthen u-ia-
sig-gørhgc at leve for disse beiøo", vu
nogen måske sige. Der m a være en
fejl: En udenforstående vil formentlig
spørge, om det da er så meget billigere
at leve i Grønland end i det øvrige
Danmark. Selvom der også i Grønland
er forskelle fra sted til sted og også
på de enkelte familiers behov, så er
alle kyndige enige om, at leveomkost-
ningerne, i det mindste i de bymæssige
bebyggelser i Grønland, ikke er min-
dre end i Danmark.
Det er såre let at rable eksempler
op på daglige fornødenheder, som er
dyrere heroppe end i Danmark, og nok
er det let at nævne, at rugbrød takket
være statstilskud er billige i Grønland
end i Danmark, men derefter bliver
det svært at finde livsnødvendigheder,
som er billige i Grønland end i det
øvrige land. Grønlandsk proviant sy-
nes i det mindste i byerne at blive
både dyrere og dyrere men også sta-
digt vanskeligere at fremskaffe. Og så
må det grønlandske klimas øgede krav
til bolig, brændsel, beklædning og næ-
rende kost ikke glemmes.
— og her gælder undskyldningen
med, at grønlænderne ikke betaler
skat, jo slet ikke!
BØRNEFORSORGS PROBLEMER
Vender vi os så til de enlige mødre,
at hvilke der jo findes uhyggeligt
mange heroppe, så er det grønlandske
normalbidrag nu 612 kroner årligt ■—
tilsvarende tal i Danmark er 1476 kr.
årligt. X Danmark gælder fra 1/4-65,
at bidragene kan udbetales forskuds-
vis uanset moderens egen indtægt. I
Grønland er grænsen for sådan for-
skudsvis udbetaling fra samme dato
på 4080 kr. i årsindtægt, hvorefter ud-
betalingerne nedsættes, idet halvdelen
af højere indtægt fratrækkes bidraget.
Tjener en ugift moder altså mere end
5100 kr. årligt — evt. kost og logi med-
regnet — kan der intet udbetales. Ikke
underligt, at børneforsorgsproblemer-
ne er blandt de sværeste problemer i
den grønlandske hverdag. Mødrehjæl-
pen, der i det øvrige land bistår på
adskillige områder med adskillige mil-
lioner, er først nu ved at forberede en
indsats heroppe.
Mangt og meget yderligere kunne
det være fristende at nævne. Men jeg
ønsker ikke at trætte. Blot i et kort
rids at tegne et sandt billede af med-
borgere, der for usselt er ladt i stik-
ken. Og det samtidigt med, at vel-
færdsstaten Danmark for eget ved-
kommende har nedsat en stor social-
reform-kommis s ion.
„Danske embedsmænd bør ikke po-
litisere" — er der sagt med speciel
adresse til os i Grønland. Jeg vil ger-
ne slutte med at takke for, at man
alligevel har villet give mig plads for
dette hjertesuk. Jeg skal ganske und-
lade her at pege på, hvilke løsninger
eller hvilket niveau, der bør forbedres
til, og om landskassen fortsat alene
skal afholde udgifterne, eller om
statskassen også bør bistå med refu-
sioner.
Undskyld! om jeg har forstyrret
Deres sjælefred, men det var nødven-
digt for min egen.
Helge Knudsen,
kæmner, Godthåb.
NB! Eftertryk meget gerne tilladt.
melseme) kan de nu månedligt udbe-
tales 160 kroner — i Danmark 489 kr..
Opfylder begge ægtefæller betingel-
serne er månedsbeløbet 187 kr. — imod
folkepensionens 719 kr:. Udfra den la-
ve grønlandske tilgangsalder forekom-
mer det ikke sjældent, at grønlandske
aldersrentemodtagere har børn under
15 år. I så fald kan der tillægges bør-
netillæg med 32,50 kr. månedligt fol-
det første barn, og derefter yderligere
13 kr. mdl. for hvert — i det øvrige
Danmark ydes 123 kr. mdl. for hvert
barn. Udover disse ydelser får de
grønlandske aldersrentemodtagere
grønlandske kul svarende til for 25
kr. i vintermånederne og 10 kr. i som-
mermånederne — ialt for 225 kr. år-
ligt. Desuden kan der i december må-
ned ydes en årlig tøjhjælp in natura
på indtil 195 kr. for hver voksen og
65 kr. for hvert barn.
FORSKEL I TILLÆG
De grønlandske kommuner får de
nødvendige bevillinger fra landsrådet,
hvis kasse har indtægter gennem af-
gifter på øl, spirituosa, sukkervarer
m. v. og fra 1/4-65 yderligere fra en
sodavandsafgift samt afgifter på kaffe
og the. Ifølge den gældende landsråds-
vedtægt har kommunerne tilladelse til
i tilfælde af hjælpeløshed, invaliditet,
alderdomssvækkelse og lignende at
yde personlige tillæg — oftest iøvrigt
ril huslejer.
Disse tillæg må dog højst ialt ud-
gøre 1/10 af samtlige kommuners al-
dersrenter (grundbeløb). Som illustra-
tion kan oplyses, at i en bestemt kom-
mune har lidt over 1/3 af aldersrente-
modtagerne i dag sådanne personlige
tillæg med lavest 13 kr. og højest 65
kr. mdl., heraf langt de fleste 26 kr.
månedligt. Dette uanset om det svarer
til invalidetillæg (i det øvrige Dan-
mark er dette 71 kr. mdl. pr. person),
eller bistandstillæg (øvrige Danmark
= 118 kr. mdl. pr. person) eller pleje-
tillæg (øvrige Danmark = 196 kr. mdl.
pr. person). Ved indlæggelse på alder-
domshjem/plejehjem eller sygehus
ydes der herudover kost og logi kun
lommepenge: i Grønland 23 kr. mdl.
imod 74 kr. mdl. i Danmark.
'il sammenligning kan anføres, at
prisen for almindelig tobak i Grønland
er 3,90 kr. pr. pakke, en 20-stykspakke
cigaretter 5,40 kr. medens alle choko-
lade og sukkervarer er omkring 1/3
dyrere i Grønland end i Danmark. I
det øvrige Danmark er iøvrigt mulig-
hed for endnu flere tillæg, og selv det
rigeste danske ægtepar vil modtage
et månedligt mindstebeløb på 155 kr.,
når de ellers har opnået tilgangsalde-
ren for folkepension.
En grønlandsk aldersrentemodtager
kan ganske vist opnå 26 kr. mere om
måneden, hvis ansøgningen om alders-
rente udsættes til det fyldte 65. år,
men eksempler herpå er vist hurtigt
talte — jeg kender ingen. Modsvarende
kan nævnes, at de grønlandske be-
skedne aldersrenter udfra reglerne,
KELVIN HUGHES
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
Kernesundt dansk smør og ost
Jeg vil have, at min familie skal trives godt, der-
for giver jeg den smør og ost til morgenmad!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
KingnarKisitsut
ilagissama perKigdluartunigssåt pingårteKåra, tai-
måitumik uvdlåt tamaisa punersortitdlugitdlo fmug-
ssuartortitarpåka!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivie
Kontant besked om de
LU ft MÆRKET
S M O F<
ringeststilledes kår
Den virkelige forskelsbehandling i Grønland findes på det sociale om-
råde. Jeg savner tilstrækkeligt stærke ord til at forklare, hvor nødvendigt
væsentlige forbedringer nu er, alier-allersenesf inden næste vinter.
Af kæmner HELGE KNUDSEN
Kæmner Helge Knudsen
Det er almindeligt i Danmark at
møde mistro hos folk, når det gælder
grønlandske forhold. Mange har en
ubehagelig fornemmelse af, at grund-
lovsændringen i 1953, hvor Grønland
blev en ligeberettiget del af riget, ikke
er fulgt passende op.
Selv danske, som i årevis har op-
holdt sig i Grønland, kan imidlertid
have svært ved konkret at pege på,
hvor manglerne er alvorligst. Reelt
er der i de sidste 15 år på alle felter
sket væsentlige fremskridt, uden at
det dog tør siges, at der blot på eet
område endnu er nået, så det kan si-
ges, at være nogenlunde tilstrække-
ligt. Og et samfund bør være nogen-
lunde afbalanceret — en naturlig sam-
menhæng bør tilstræbes. Herudfra
nedsattes i 1960 et målsætningsudvalg,
senere kaldet G-60, som sluttede sit
arbejde sidste eftersommer og afløstes
af Grønlandsrådet, der skal fortsætte
koordineringsarbejdet.
Af G-60 var udarbejdet et kompleks
af lønsystemer og aftaler, hvorudfra
man søgte at tilrettelægge, så produk-
tiviteten kan fremmes og de forskel-
lige grupper i Grønland kan have fø-
lelsen af en solidaritet. Løsrevne dele
af dette system har været genstand
for en voldsom politisk debat, da især
i Danmark. Jeg skal ikke røre ved
dette, men søge at koncentrere mig
her om den mest stille gruppe i hele
denne udvikling — de i det grønland-
ske samfund svagest stillede medbor-
gere.
I
AJOURFØRING PRESSER PÅ
I G-60’s afsluttende betænkning er
nok medtaget planer om forskellige
sociale institutioner, og det synes også
underforstået, at de gamle, de invali-
derede, de syge, de enlige mødre med
tiere ikke skal glemmes. Rent prak-
tisk medførte udvalgsarbejdet, at der
allerede fra 1/1 1963 indførtes børne-
tilskud som i det øvrige Danmark,
hvorefter der i Grønland ydes 200 kr.
årligt til hvert barn. Udfra børnerig-
dommen i Grønland, er der ikke tvivl
om, at dette også fremover vil have
væsentlig betydning.
En række tilkendegivelser de seneste
måneder, både i Grønland og i Dan-
mark, såvel fra mange grønlandske
kommunalbestyrelser, de 2 grønland-
ske folketingsmænd, Vanføreforenin-
gen, grønlandsministeren, lederen af
Mødrehjælpen og sidst Grønlandsrå-
det, har tydeligt understreget, at en
virkelig social ajourføring nu presser
på. For den, der den sidste vinter har
kunnet følge udviklingen i den grøn-
landske hverdag, tør det nok siges,
at det synes endog .. undskyld! jeg
savner tilstrækkeligt stærke ord til at
forklare, hvor nødvendigt væsentlige
forbedringer nu er, aller-allersenest
inden næste vinter. Jeg skal ikke her
forsøge at give eksempler, men ganske
enkelt og tørt referere de gældende tal
for, hvad der i dag kan ydes af social
hjælp i Grønland, endda udfra de se-
neste forhøjelser fra 1. april 1965. Til
sammenligning anføres de tilsvarende
danske tal.
ALDERDOMSSATSERNE
Da aldersrentesatserne i Grønland
er det højeste, der normalt må ydes
også til invalideunderstøttede, syge,
arbejdsløse er disse satser væsentlige.
Medens man indtil 1964 kunne blive
aldersrentemodtager ved opnåelsen af
55 års alderen, sattes grænsen fra 1/1
1964 op til 60 år. For enlige kvinder
dog fortsat 55 år, ligesom undtagelser
i særlige tilfælde kan gøres. Tilgangs-
alderen i Danmark er 67 år, for enlige
kvinder 62 år.
Til en enlig (eller et ægtepar, hvor
kun den ene opfylder aldersbestem-
24