Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 16
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine, afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk... Filtercigaretten med fuld tobakssmag. tåssame, sikarititordluartut Prince Kinertarpåt, sikarite imuvdlua- gaK nåmaginardluartumik tupasungnitsoK whitroniussumigdlo Kaugdlorigsumik, tupasungnigtitsivdluartumik najukuminartumig- dlo kingmivilik. . . sikarite kingmivilik tupasungnigdluartoK. SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI M. H. KRAUSE Træ- & Finerhandel A/S, Sirandlodsve] 61, København S Telefon Sundby 9505* — Telegramadr.: DRYWOOD Der er masser af store hellefisk og hajer i distriktet, men de fanges kun til husbehov, da de ikke længere bli- ver indhandlet. Sælkød er det vigtigste nærings- middel, man har på stedet. Under- tiden kan man få frisk sælkød hver dag, men når det er dårligt vejr eller misfangst, bliver man nødt til at spare på kødet. Kød, der skal gemmes, bli- ver lagt i stensætninger. Kød, der er gemt på den måde, kan være farlig for sundheden. Derfor foreslog jeg engang i kommunalbestyrelsen, at der blev bygget et køddepot af beton, som er bedre egnet end stensætninger. Forslaget blev desværre ikke støttet af landsrådet. I løbet af de nævnte 10 år fik vi en ny butik og et skolekapel. De dårlige huse blev erstattet af nye og bedre huse. Husbyggeriet er dog gået lang- somt. Da der stadig er nogle familier, der af og til bor i telte, håber vi, at de får bedre kår. På grund af bedre plads og større forsyning af tønder, blev der fra 1957 til 1963 indhandlet følgende varer til KGH: 193,5 tons sælspæk, 22,5 tons hvidfiskespæk, 21 tons hajlever, 18.168 sælskind (med hår), 922 kajak-skind, 105 ræveskind og 14.033 meter harpun- line til kajakker. Den gennemsnitlige indhandling af sælskind andrager 3—4000 skind om året. Befolkningstallet steg godt fra 1953 til 1959. I 1952 var der 97 indbyggere på stedet og 141 i 1959. I 1954 fandtes der 47 børn og 67 i 1959. I dag findes der over 40 skolebørn. Dette giver et fingerpeg om, at ind- handlingen vil stige i de kommende år i takt med befolkningstilvæksten. Vareforsyningen vil også vokse. Når vareforsyningen stiger, vil pro- duktionen også stige, da Grønlands store depot findes lige nord for Djæ- velens Tommelfinger. Når en fanger bliver gammel i Nordgrønland, bliver han erstattet af sin søn. Derfor er det ikke nødvendigt at flytte unge mænd, der har lært fangererhvervet, til fabriksbyer. Man må ikke helt affolke fangerdistrikter med gode fangstmuligheder. Jeg har forsøgt at fremdrage, at de 10 prøveår vist nok ikke har givet myndighederne skuffelser. I dag fin- des der mindre rådvildhed, og den stedlige befolkning kan nu selv deltage i det politiske arbejde. Skolegangen og vareforsyningen er blevet bedre. I dag har vi et pakhus, der har en læng- de af 27,5 meter. Dette har været med- virkende til, at vi kan få større par- tier varer opsendt. Vi har fået en for- samlingsbygning, et tømrerværksted, og jeg vil håbe, at husbyggeriet vil fortsætte. Jørgen Nielsen, udstedsbestyrer. Djævelens Tommelfinger har klaret ti prøveår Gave til ungdomsarbejdet Den amerikanske ambassadør mrs. C. Elkus White har formidlet, at en pengegave fra venner i USA vil blive anvendt til indkøb af inventar til de nylig indrettede ungdomsklubber 1 Jakobshavn og Christianshåb. Mrs. C. Elkus White aflagde sit før- ste besøg i Grønland i sommeren 1964 og fattede herunder interesse for ar- bejdet, der gøres for den grønlandske ungdom. Gaven omfatter foruden diverse møbler også en symaskine til hver af de to klubber. Effekterne sendes i løbet af maj måned. mrs. C. Elkus White inusugtunut tunissutit amerikamiut ambassadøriat mrs. C. Elkus White USA-me ikingume akor- nåne aningaussanik tunissutigssanik katerssuisitsisimavoic, tåuko pisissuti- ginexåsavdlutik Ilulissane K’asigiå- nguanilo ungdomsklubit Kanigtukut atulersut pisatagssåinik. ambassadør Elkus White nunavti- nut tikeråruarpoK 1964-ime aussåkut, takussanilo tungavigalugit soKUti- gingnilersimavdlune nunavtine inu- sugtut akornåne suliniarnermik. tunissutit téssåuput pexutit tama- låt åmale merssorfit mardluk. peKUtit majip ingerdlanerane nagsiuneKar- tugssåuput. Lager af: Grundlagt 1862 Jeg er også gået over til PRINCE udstedet skulle opretholdes eller ned- lægges. Nu kan man se, at arbejdet dengang ikke har været forgæves. I 1953 havde vi kun et lille depot. Bygningen var så lille, at de få varer, der kunne købes, kunne nås uden at flytte benene, når man stod i midten af bygningen. Da jeg skulle overtage depotet fra „udstedsbestyreren", kate- ket Mathias Frederiksen, var Hendrik Olsen med „Sortside" dér for at gøre beholdningen op. Optællingen af varerne varede vist ikke engang ti minutter. Så lidt var der i depotet. Under vareoptællingen kom nogle kajakker hjem med måtak. — Der må være godt med jagtdyr, tænkte jeg denne dag, og jeg er ikke blevet skuf- fet. Jeg tog en 20 fods motorbåd med, da jeg rejste til Djævelens Tommel- finger. Jeg har båden endnu, og den har gennem årene været til megen nytte og har været med til at forøge fangsten. På grund af pladsmangel blev der kun indhandlet mindre par- tier skind og spæk, men nogle fangere kørte til Kraulshavn, når havet blev islagt, for at sælge deres produkter. Senere fik vi dog en større sending tønder, og indhandlingen af spæk steg. Efterhånden som vi fik mere plads, steg også indhandlingen af skind. Den alt for store varemangel, der eksisterede før i tiden, resulterede i dårligt tøj, dårlig hygiejne, upåpasse- lighed m. m. Da vi ankom til udstedet, var der hverken tøj, madvarer, tobak eller husgeråd i depotet. Hvis befolk- ningen ikke rejste til Kraulshavn, der ligger 100 kilometer længere mod syd, kunne de kun leve af kød. Man kan ikke lade være med at rose beboerne, når man tænker på, hvilke strabadser de oplevede blot for at komme til et sted med butik. De var vist de eneste på hele Vestkysten, der havde den dårligste vareforsyning før 1953. Indhandlingen blev ved med at stige i løbet af de nævnte 10 år. Selvfølgelig kunne den svinge fra år til år på grund af vejrliget. Stedet bliver islagt omkring midten af oktober. Så begynder garn- og utut- fangsten samt fangsten fra iskanten. Nogle af fangerne tager på isbjørne- fangst. Fra midten af juli begynder fangsterne med kajak. Det er mest netsider, der skydes. Blå- og sort- sider er mere sjældne. De er sikker på topkvalitet i velbe- handlet hårdt træ, tømmer, døre, gulve og isolationsmaterialer, når De køber hos os. uvavtine pisiguvit Kulariséngilat pit- sauvdluinarKigsårtunik pisavdlutit Ki- ssungnik mångertunik suliaivdluag- kanik, Kuagssugfunik, matunik, na- tigssanik oxorsautigssanigdlo. TRÆLAST — TØMMER — velbehandlet snedkerifyr. FINERER, danske og udenlandske. TEAK, MAHOGNI, JAPANSK EG, TYSK EG, NØD, PALISANDER, AFRORMOSIA, RAMIN og andre udenlandske træsorter. OREGONPINE — REDWOOD — SILVERSPRUCE. BØG, EG, ASK og andre danske træsorter. GLATTE DØRE, fionia — vedex. MØBELPLADER — SPÅNPLADER, danske og uden- landske. KRYDSFINER — birk, bøg, mahogni, teak, eg, fyr m. v. BODEX vandfast — GIPSPLADER. PLASTIKPLADER — evopan — køkkenbordsplader — neoprenlim. TRÆFIBERPLADER — hårde, bløde, perforerede. JUNCKERS BØGEPARKET — fionia parket. ROCKWOOL — GLASULD — ETERNIT — TAGPAP- Specialitet: AZOBE havnetømmer. TØRRESTUER. uvanga åma PRIN CEtulerama skal der maa man ADOPTION Ægtepar i gode kår ønsker forbindelse med en grønlandsk mor, der vil bortadoptere et barn i alderen 0—2 år. Billet mrkt. Adoption, Grønlandsposten, Godthåb. K'ITORNARSIAGSSÅRSIORTUT åiparit pigssarigsårtut Kitornarsiagssamingnik 0—2-nik ukiulingmik kalåliaruamik pigssarsiorput. billet mrkt. Adoption, Grønlandsposten, Godthåb. Det er 10 år siden, man besluttede at beholde udstedet. ^ At forkæm- perne har haft ret, kan man se nu. Når man ser ind mod Djævelens Tommelfinger fra Holms 0, kan man ikke lade være med at undre sig over, hvor stor en lighed Djævelens Tom- melfinger har med en rigtig tommel- finger. Tommelfingeren behøver ikke at være djævelens. Hvem har i øvrigt set den rigtige djævels tommelfinger? I august 1953 kom vi hertil. Skønt jeg var ulært, skulle jeg være udsteds- bestyrer og være med til at drive ud- stedet i 10 år — en prøvetid, der var fastsat af myndighederne. Vort nye hus, der endnu ikke var færdigbygget, var, sammen med kateketens hus, som EM. Z. SVITZER Trælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiorner- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, xissugssiagssat, avdlatdlo var magen til vort, stedets „slotte" med deres to værelser. Derudover blev der bygget 16 tørvemurshuse. Senere viste det sig, at de sidstnævnte var elendige huse. Den nye kommunalbestyrelse var lige kommet i gang med sit arbejde på det tidspunkt. Selvfølgelig skulle vi starte på bar bund med alle udstedets funktioner, og et af spørgsmålene var, hvor mange familier der ønskede at flytte sydpå. Flere familier rejste også dette år sydpå til Kraulshavn og derfra videre med „Tikeråit". Det gik godt for nogle af tilflytterne. For andre gik det ikke. På dette tidspunkt kunne man med lethed se, at udstedet havde de største vanskeligheder. Det eneste transport- middel, der fandtes, var kajakker. Der var intet oplysningsarbejde på stedet, og i begyndelsen vidste kom- munalbestyrelsen ikke, hvad der ville ske i fremtiden. Men kommunalbesty- relsen havde allerede fra begyndelsen lagt grunden til den fremgang, der er sket siden. Det var kommunalbesty- relsen, der udvirkede, at udstedet ikke blev helt affolket, og at man skulle bruge 10 år til forsøg for at se, om 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.