Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 17

KuvdlorssuaK ukiune Kuline
KuvdlorssuaK inuerunago misilinermit ukiut Kulingorneråne
pasinarsissoK nunaKarfiup atåinarnigssånik sulissutigingnigtut
erKortumik aulajangisimassut
Kiatagssuarmit (Holms ømit) nuna
alåkardlugo erKumJginångitsungilaK
tornårssup kuvdlorssua atilis sar tung-
tornårssungikaluavdlunit kuv-
dluanut erKainarmat. tornårssuvig-
ssup kuvdlua kiamitauvame takusi-
mavå?
augustime 1963-ime maunga pivu-
tiguinagauvdlunga oKåtårutau-
ssumik nunaKarfik ukiune Kuline su-
uvfigerKussaussoK sulivfigiartordlugo.
Jgdlugssarput sule iningitsoK mar-
dlungnik initalik ajoKivdlo igdlugsså
taimåitoK taimane nunaKarfingme
»igdlorssuartåuput“. tåuko saniatigut
'gdlut ivssunik Karmalingnik silatig-
dlit (tørvemurshusit) 16 sananeKar-
Put- sunauvfale tåuko igdlupalåju-
Put.
konamunalbestyrelsime sulineK nu-
tåjussoK tamatumane nalåne aut-
dlarterKårsimavoK. nunaKarfik sor-
Pguname piorsarneKångilaK, aperKU-
tauvdlunilo ilaKutarit KanoK amer-
dlatigissut kujåmut nungniamersut.
daicutaritdlo ardlaKartut ukioK tåuna
kujåmut autdlarput, Kraulshavnimit
»TikeråK“ ilauvfigalugo kujåmut i-
ngerdlarKigdlutik. nugtut ilait iluag-
titsiput, ilaitdle iluagtitsinatik.
tamatumane nalåne nunaKarfik ta-
kuinardlugo nalunångilaK nalorni-
nartorsiortoK. Kajåinavit angatdlati-
gineKarput.
Kåumarsainerup tungå/tigut sulineK
^gerdlångitsutut oKautigineKarsinau-
v°k. amalo autdlarterKårnermingne
kommunalbestyrelsinut ilaussortat
nalugatdlarsimavåt sujunigssame Ka-
n°K pissoKarumårnersoK. manale i-
nuit måndmiut erKigsisimavdlutik infl-
n|gssanut kommunalbestyrelse taima-
nile tungaveKartumik sulisimavoK,
Kuvdlorssup inuemeKarane ukiune
Kuline oKåtårKårneKaratdlarnigsså su-
Hssutigisimagamiuk. måna takune-
KarsinaulerpoK taimanikut sulineK
sulivdluarnerusimassoK.
1953-ime såriarfigssatuarårput pisi-
uiarfipalåvik niorKutigssanut sitdli-
Watinut torKorsiviutigissoK. mikingå-
rame pisiniartitsivdlune nikitarane
tunungmut savtlnartardlune inuit pi-
siångue tuniussuneK ajornångitdlat.
taimane „niuvertorusiussoK" ajOKe
Mathias Frederiksen pårdlagkiarto-
ravko Hendrik Olsen pårdlåutitsiar-
tordlune ..Sortside“mut ilauvoK. nior-
Rutigssanik kisitsineK tåssaKa minutit
Kulit sivnerdlugit ingerdlåneKarpa?
kisame pissaniungitsoK.
sule nautsorssuissugut Kåinat tiki-
Put måtagssuarnik usiartut, tåssau-
vordlo Kuvdlorssup uvavtmut måtag-
dlerKårfia. piniagagssaligssunera pa-
sitsauterérparput. taimane pujortulé-
ralissarpunga 20 fodinik takissusiling-
Paik månamut sule pigissavnik piniar-
uermutdlo iluaKutauvdlunilo Kagfag-
sautausimaKissumik. åmit orssutdlo i-
kigtuinait taimanikut tunissaussarput
auigssaKartitsingmeK pfssutigalugo, si-
kukutdle Nugssuarmut (Kraulshavni-
mut) tuniniaissoKartarpoK. tamatuma
kingorna nåpartanik ikangnerussunik
isumagineKartalerneK perKutigalugo
tunissat amerdliartuinarput, taimatut-
^1° åmit ilitsiveKariartornerat najor-
Kutaralugo tunissat åma amerdliartu-
Paarput.
kungikunut niorKuteKariartOK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS&
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS fima SALAMI EKSTRA
sPegepølse tåukunånga pitsauneK
sananeKarsimångisåinarpoK
neue orssutdlo akuitsut
taimanernit niorKutigssanik ami-
gauteKarpatdlårneK angnerttlmik su-
niuteKarsimavoK atissat tungaisigut,
ipérsånginermut, paorKingninginermut
avdlanutdlo. taimane tikipugut ati-
ssagssanik, nerissagssanik, tupanik
avdlanigdlo igdlume atortugssanik
niorKutigssaKångitsoK. piniarnerming-
ne pissatik angnerussumik inussuti-
gait Kraulshavnimut 100 kilometerinik
ungasigtigissumut Kåinamik niuveri-
artungikunik. inuit nunaKarfingming-
nut asangnigtut, tåssane nunaKaru-
massut, takuvdlugit nersornångitsu-
ngitdlat pisiniarnermingne (Kavdluni-
arnermingne) KanoK atugardliomig-
ssamingnik soKutigissaKångitsut. i-
maKa tåukutuåuput Kalåtdlit-nunåta
kitåne Kavdlunaminernik peKarniar-
nerup tungåtigut ilungersuanartorsi-
ornerpausimassut 1953-ip sujomagut.
tunissagssiorneK ukiut Kulit inger-
dlaneråne agdliartuinarsimavoK, sor-
nguname ukiut ilåne mingnerussara-
luardlune silarssup ingerdlaneranik
pissuteKartumik.
oktoberip KerKata migssåne siku-
ssarpoK, sikukutdlo piniarneK aut-
dlarnertardlune Kagssutinik taimatut-
dlo utunik sinåsiornermigdlo. åma
nånungniarnermik ilaKartarpoK. au-
ssåkut julip KerKata migssånit Kåina-
mik piniarneK autdlartitarpoK, natsit
piniagaunerussardlutik. agdlagtut å-
tårssuitdlo KaKutigornerussaramik
natsertut pissautigineK ajorput.
Kuvdlorssup ericå KaleraliligssuvoK
angisorssuarnik amalo eKalugssualig-
ssuvdlune, tunissåunginerile perKuti-
galugit atortugssåinarmingnik pivfigi-
ssarpait.
puissip neKå dnussutigssat pingår-
nerssaråt, ilane uvdlut tamaisa neKi-
mik nutåmik pigssarsineK ajornartå-
ngilaK, ilånile sila piniagagssaisaler-
tarneralo pissutigalugit pissaK uvdlu-
nut ikagtunut sipårneKartarpoK. neKip
uvdlunut ikagtunut pigssamautigssap
torKorneKartarfigå iliverKivik sivisu-
mik uningatitsivigisavdlugo ilåne per-
Kingnigssamut navianauteKarsinau-
ssok. tamåna pivdlugo kommunalbe-
styrelsime sulinerma ilåne sarKumiu-
simagaluarpara torKorsivigssaK iliver-
Kivingmit isumangnåinerussoK tåssa
igdlo cementimit imalunit betonimit
sanåK. tamånale landsrådimit ilaler-
neKångilaK, tunuleKUtarpagssuaKarti-
neKåinardlunile.
ukiut erKartomeKartut Kulit inger-
dlaneråne nutåmik pisiniarfigtårpu-
gut, ilorfåtdlaKaordlo. åma atuarfik
OKalugfiutigissoK pisårårput. igdlu-
taoK nutålianik taorserneKartalerput,
arrikaluamik, pitsaunerussunigdle.
sulilo inigssaKångitsut ilait tuperne
najugaKartaraluit neriunarpoK pitså-
ngorsaivfigineKåsassut.
inigssaKartitsilerneK pugssaKartitsi-
lernerdlo pissutigalugit 1957-ikunit
1963-ip tungånut tunineKarsimåput
(KGH-mut): puissit orssue 193,5 tons,
Kilalugkat orssue 22,5 tons, tingrut 21
tons, åmit merKugdlit 18.168, Kåinat
amigssait 922, teriangniat amé 105
agdlunågssatdlo 14.033 meter, puissit
amé avguaKatigigsitdlugit ukiumut
3000—4000 migssiliortut pisiarineKar-
sinaussaraluarput.
ukiut 1953-ip 1959-ivdlo akornåne
inuit amerdliartornerat imåisimavoK:
1952-ime 97-inik inoKarpoK, 1959-imi-
lo 141-nik; manalo sule ikangnerussu-
nik. 1954-ime mérKat 47-uput 1959—i-
milo 67-iuvdlutik. mana atuartuinait
40 sivneKarput.
tamatumunåkut takuneKarsinauvoK
inuit tunissatdlo ukiunt aggersune su-
le amerdliartorumårtut, pilersorne-
icarnerdlo åma agdliartorumånpoK.
pilersorneKarneK anginerulerpat
tunissagssiorneK migdliartulernaviå-
ngilaK Kuvdlorssup avangnångua-
ningmat kalåtdlit peKusiviat imaer-
neKaratdlarnaviångitsoK.
Avangnåne piniartut utorKalissut
Kitornaisa pårdlagtarpait. taimåitu-
mik pissariaKarpatdlåsångilaK inusug-
tut piniarnermik sungiusarsimassut
sulivfigssualingnut autdlarartineKar-
nigssåt. piniartoKarfit piniagagssag-
dlit piniarsmaussunik nungutariaKå-
ngitdlat.
ukiut Kulit Kångiunerisigut misiliu-
mavdlutik norKaisimassut tusarfigine-
Kångingmata matumuna erssersiniar-
para ukiut Kångiutut nålagkersuissu-
nut pakatsivfiusimagunångingmat
nalorninartorsiorneK taimanernit
mingnerulerpoK, inuime nålagkersui-
nikut nangmingneK suleKatausinå-
ngorput. atuartitauneK pitsauneruler-
poK —• pilersugaunerdlo. uvdlume
ingmikut KuerssuaKarpugut 27,5 me-
terinik takitigissumik. taimailivdluta
nioi'KUtigssat amerdlanerit pismauler-
pavut. katerssortarfeKalerpugut, så-
naveKalerdluta igdluliortiternerdlo i-
ngerdlajuåsassutut neriutigiumavara.
niuvertoruseK Jørgen Nielsen.
DANSKE CEMENTER
tkA/uMeAM M. Ml Ml afj
fonjijkwkMiA [uk f
PORTLAND-CEMENT
En cement, der rigeligt opfylder kravene i normerne såvel herhjemme
som i England, Frankrig, U.S.A. m. fl. lande. Den bruges, hvor ikke
særlige grunde taler for anvendelse af en special-cement.
RAPID-CEMENT
Hurtighærdnende Portland-cement til brug hvor der ønskes hurtigere
hærdning, end man får med almindelig Portland-cement, og ved støb-
ning i kulde.
SUPER-RAPID-CEMENT
Ekstra hurtigt hærdnende Portland-cement til betonstøbninger, der skal
tages i brug efter få døgn, betonelementer, forspændt beton og ved
støbning i kulde.
ALKALIKISELRESISTENT CEMENT
Hurtighærdnende cement til brug i stedet for almindelig eller hurtighærd-
nende Portland-cement, hvor der foreligger risiko for alkalikiselskader.
LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT
En Portland-cement, der i særlig grad modstår påvirkninger af sulfater
i jorden, grundvandet, havet o. s. v.
HAVVAND-CEMENT
Er en special-cement, der i særlig grad modstår påvirkninger af sulfater
i jorden, grundvandet, havet o.s.v.
HVID PORTLAND-CEMENT
Anvendes til facadeelementer, altanbrystninger, puds, kunststen, fliser
og terrazzo. Tilfredsstiller de danske normers krav til hurtighærdnende
Portland-cement.
FARVET CEMENT
Foreligger i ni standardfarver. Styrkerne ligger på linie med hurtig-
hærdnende Portland-cements. Samme anvendelsesområder som Hvid
Portland-Cement.
MURCEM MURCEMENT
Til mure- og pudsemørtel; Murcemmørtel forener cementmørtels styrke
med kalkmørtels smidighed og udviser fremragende vedhæftningsevne
og god indre sammenhæng.
CEMPEXO MURFARVE
Forstenende facadefarve på basis af Hvid Portland-Cement. Den er
vandafvisende og ikke afsmittende. Tillader muren at »ånde«. Fås i lys-
og kalkægte farver samt i hvid.
z
>
<
X
z
LU
m
Q
*
- bvuiA kAwlÅ hfoqtKTUAMti; KOJl MqoJttkJl

FORHANDLERE OVER HELE LANDET
8/65 b
17