Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 15

ukiune 6-ine lærlingiussoK
ukiut sisamat lærlingiorernerme svendeprøveKartmeKarsimå-
ngilan — Kalipaissututdlo inersimassutut sulivdlune
Andreas SanimuinaK Kalipaissu-
n9orniardlune lærlingiuvoK mana u-
kiune arfinilingne sule svendeprøve-
Kartitaunane. Danmarkimut iliniar-
Kl9tikumavdlugo nålagåta ansøgninge-
Ka rtisimagaluarpå, agdlagartatdle i-
Kniar-Kingnigssamut atugagssatut tu-
niussat inuanut uterterKingnenarsi-
raavdlutik sumik pissutausinaussumik
0Kausertalernagit.
neriorssomeKarsimavoK
inusugtut piumåssuseKardluarner-
mik, sulivfingmingnik nåkutigingnig-
dluarnermik, eKiasulnermik, perKU-
sersuinermik Kanilårnermigdlo ataut-
sikut pigissaKartut nunavtine amer-
dlasorssugunångitdlat. piginauner-
nigdlo tåukunånga atautsikut pigissa-
Kartut ilagåt Nungme GTO-me Kali-
Painermut iliniartoK Andreas Sani-
muinaK, ScoresbysundimioK.
Andreas SanimumaK 1959-ime Sco-
resbysundime xalipaissumut iliniar-
dlune autdlartipox GTO-me sulivfe-
Kardlune. ukiut pingasut Scoresby-
sundime Kalipainermut lærlingioréra-
1962-ime DanmarkikSrdlune
^ungmukarpoK, nålagkaminit taima
PerKuneKardlune, neriorssorneKar-
dJunilo ukiut mardluk Nungme ilinia-
rerune avalagsinåusassoK. — ukiut
Paardluk ingerdlåput — ukiut pinga-
sungorput — téssa iliniardlune aut-
dlartineranit ukiut arfinilingorput
iaerlinglnartut sulisitauvdlune, sorae-
rumérsitaunigssamik avalagtitauvdlu-
Pilunit iliniarKingnigssaminik sulisit-
sissorissaminit oKauseKarfigineKanu-
gane> nauk Andreas SanimumaK
nangmineK iliniarKingnigssaminik
svendeprøveKarnigssaminigdlo piuma-
ssaxaraluardlune.
ansøgning utertineKarpoK
ukiut mardluk migssiliordlugit
Nungmérérneratigut nålagarissåta
Danmarkimut iliniariarterKingniar-
dlugo ansøgningeKartisimavå. tupåt-
dlautaomssumigdle ansøgning enautit
slvitsungitsoK inugtånut utertermng-
neKarput suminermigdlunit pissutigi-
niar,neKartumut navsuiautausinaussu-
nilk OKauseKarfiginexaratik.
avalangnigssamut agdlagartaliame
agdlagsimassoKångilaK Andreas Sani-
jnuinaK issornautausinaussumik, a-
.rdlianigdle sulisitsissorisså ansøg-
ningeKautikut agdlagpox: „Kalipainer-
P11^ iliniartumut Andreas Sanimuinar-
mut sulisitsissussunga påsissåka ma-
ligdlugit OKautigisinauvara, Sanimui-
naK piginåussusigigsussoK. enrigsi-
simassuvoK, ikingutinersuvdlune per-
Kusersuitsuvdlunilo, il miamermine
sulisitsissuminut ikingutiminutdlo a-
jungitsuvdlune. Kavdlunåtut pigi-
nåussusia angnertungikaluarpoK på-
sissaKarsinaunerale ajorissagssåungi-
laK, sivisungitsumigdle Kavdlunågi-
narnik sulexateKarnermigut Kavdlu-
nåtdlo fagskoliåne atuarnermigut nå-
magtumik pigssarsisinaunera Kularu-
tigssåungilaK".
atuarfingmilo pissortaussoK agdlag-
Pok: „Andreas SanimuinaK atuartu-
nerme nalåne iluamérsumik atuarfi-
lingmisimångilaK, taimåitumigdlo atu-
artitauneK pissusigssamisortoK pig-
ssarsiarisimanago nåmagmartariaKar-
simavdlugitdlo ajoKip tiguinagkap ili-
niartitsissutai.
Scoresbysundime sapåtip akunere
pingasut atuarsimavoK, ukiunilo ar-
dlalingne aftenskolime atuarsimav-
dlune. iliniartitsissuisa påsisimavåt e-
KiasuitsussoK silagssorigsuvdlunilo,
kalåtdlisutdlo atuartitaunerme pitsau-
nerpånut ilauvoK. nalunaerutit malig-
dlugit ajoKime tiguinagkame iliniagai
kalåtdlisujunerusimåput".
tunuåinarusungilaK
agdlagartat taima pitsautigissut o-
Kausertalernagit utertinarneKarsinau-
nerånut pissutiginiarneKarsinaussutut
erKoriarsinauvarput oxautsltigut ajor-
nartorsiuteKarsinaunera. kinale kalå-
leK inusugtoK uvdlumikut OKautsinik
aj ornartorsiuteKångila? tupigingit-
sugagssåungilaK s6k inuk Andreas Sa-
nimuinartut iliniagkaminut pigi-
nåussuseKardluartigissoK iliniarKing-
nigssaminut pissortaussunit akuer-
ssårneKångisinaungmat. amalo inu-
sugtoK kinalunit lærlingiunigssane
sivnerdlugo lærlingiutineKarsinåungi-
laK pissuteKångitsumik. tamåna nika-
gingningniåinarnermik pissuteKarti-
neKarniåsagpat pissutigssaKartingit-
dluinarpara, Sanimuinarme ukiune
ardlaligssuarne aftenskolerne teknisk-
skolemilo iliniartorérpoK atuaKatimi-
nit avdlanit inornerungitdluinardlu-
ne.
Andreas Sanimuinaup taima pine-
karnine soruname ndmagingitdlulnar-
dlugo navsuerpoK, pissutsile nipaitsoK
pissutigalugo ingmikut pissutitagssar-
siorumångilaK. inuk tatiginartOK, i-
agdlagkat aké nutåt 15. maj 1965-mit
agdlagåinait portugkat Kalåtdlit-nunåne
OKinernit 50 g tikitdl. .. 50 øre OKinernit 1 kg tikitdl. .. 150 øre
50 g-mit 250 g tikitdl. .. 80 øre 1 kg — 5 kg tikitdl. .. 200 øre
250 g-mit 1 kg tikitdl. .. 150 øre 5 kg — 10 kg tikitdl. .. 350 øre
10 kg — 10 kg tikitdl. .. 600 øre
åssilidrKat 40 øre 15 kg — 20 kg tikitdl. .. 1100 øre
tingmissartukortinerine tapeK
agdlagkat tåmatsailinerinut ta- kg-mut 300 øre
pissut 80 øre
agdlagkat tåmatsailineri- portugkat Danmarkimut
nut taplssut 150 øre OKinernit 1 kg tikitdl. . . 300 øre
1 kg — 5 kg tikitdl 480 øre
naKitat (tryksager) 5 kg — 10 kg tikitdl. .. 800 øre
10 kg — 15 kg tikitdl. .. 1200 øre
OKinernit 50 g tikitdl. . . 25 øre - 15 kg — 20 kg tikitdl. .. 1800 øre
50 g — 250 g tikitdl 40 øre tingmissart. tapeK Vs kg-mut
250 g — 1 kg tikitdl 110 øre 350 øre
nunanut avdlanut nagsitsinerme akiussut ingmikut itut avdlåtaoK 15.
Waj 1965 autdlarnerfigalugo åma avdlångorput, agdlagkerissarfingmut
sagfigingningnikut påsiniarneKarsinåuput.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL

Nye posttakster fra 15. maj 1965
Breve Pakker sendt i Grønland
indtil 50 g 50 øre 1 kg og derunder ... 150 øre
over 50 g til 250 g . 80 øre over 1 kg til 5 kg .. 200 øre
over 250 g til 1 kg . 150 øre over 5 kg til 10 kg .. 350 øre
over 10 kg til 15 kg .. 600 øre
Brevkort 40 øre over 15 kg til 20 kg .. 1100 øre
Tillæg for luftpost 300 øre pr. kg.
Anbefalingsgebyr for brevforsen-
delser . 80 øre Pakker sendt til Danmark
Anbefalingsgebyr for 1 kg og derunder ... .. 300 øre
pakker . 150 øre over 1 kg til 5 kg .. 480 øre
over 5 kg til 10 kg .. 800 øre
Tryksager over 10 kg til 15 kg .. 1200 øre
indtil 50 g . 25 øre over 15 kg til 20 kg .. 1800 øre
over 50 g til 250 g ... . 40 øre Tillæg for luftpost 350 øre pr.
over 250 g til 1 kg . .. . 110 øre ’/a kg
Øvrige særlige takster og takster til udlandet er også ændret fra 15. maj
1965i og oplysninger kan fåes ved henvendelse til poststationerne.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
mernek ajortoic, sulivjingminik nåku-
tigingnigdluartoK, tamdnalo ikingutai-
sa kalåliussut Kavdlunåjussutdlo ara-
jutsisimdngeKaut.
SanimuinaK oxalugtuarpox, ardla-
leriardlune nålagkaminik sågfiging-
nigtaraluardlune avalangnigssane piv-
dlugo, akissutiginexartuartartordle
tusartuåinartarsimavdlugo, tåssalo:
„erninaK11! inugtå navsuerpoK Nungme
iliniarnine Scoresbysundime iliniar-
nerminit nuånaringineruvdlugo, pi-
ngårtumik sulivfigissax erxarsautiga-
lugo, oxartugssaussut oxartik atorne-
ruvatdlårméssuk timitaliniarnigssa-
mingnit. iliniamex inerfigssaxångitsoK
tamåna nåmaginarsinaunago soruna-
me oxautigå, kisiånile angussaxara-
ne tunuåinarnigssane nuånårutigina-
go suliane soKUtigigamiuk amalo ne-
riorssuivfigineKarérsimagame erKor-
titariaKarmata. ilånilo sågfigingnissu-
teKarsimagaluarpoK GTO-mut ukiut
iliniartuvfigissane nåpertordlugit a-
kigssarsialerneKarKuvdlune, akinexar-
simavdlunile, Danmarkime iliniarérsi-
matinane akigssarsiarissartagkane a-
kunermut 4,50 kr. sivnerdlugit pig-
ssarsiarisinåungikai, nauk svendeprø-
veKarérsimassut suliagssarissai amer-
dlanertigut suliarissaraluardlugit.
avalagtugssångusaoK
Atuagagdliutit Nungme kæmneriu-
ssumut Helge Knudsenimut aperxu-
texarput påsiniardlugo, suna pissuti-
galugo Andreas Sanimuinaup Dan-
markimut iliniariarKingnigssaminut
ansøgningexautå inugtånut uterterKi-
narneKarsimanersoK. tamatumungalo
kæmnere OKauseKarpox:
— agdlagfigssuarmit nalunaerutigi-
nexarpoK, Andreas Sanimuinaup an-
søgningeKamera unigtikatdlarneKarsi-
massoK nåparsimanera pissutigalugo,
unigtivingneKångilardlo. måna GTO
sulivfiutaerungmat pissusigssamisfl-
ginåsaoK SanimuinaK nåparsima-
jungnaerpat Danmarkimut autdlarti-
nexarpat iliniarnine nangikiartordlu-
go. autdlarxautånit iliniarxingnigsså
isumaliutigineKångilaK, sujugdlermig-
dle inersinaulernigsså sujunertaralu-
go atuarfingmitineKalåsaoK, tamatu-
malo kingorna svendeprøvexartineKå-
savdlune.
lærlingitut iliniarnera sivisukulug-
poK tamånale pissutexamerugunarpoK
Danmarkime ilmianringnigssaminut
Kavdlunåt oxausé ajornartorsiutigine-
rungmagit. månale ilimagissariaKaler-
Pok SanimuinaK ajorungnaerniariaru-
ne iliniarnine sivisoK misiligtivfigiu-
mårå KaKissiniardlune. SanimuinaK
GTO-mit nersugarineKardluarpoK.
chr-p.
På udstederne tjener
halvt så meget som
Pengeindkomsten pr. husstand
lig ca. 15,000 kr.
Til orientering for Grønlandsrådet
er der udarbejdet en nærmere rede-
gørelse for indkomsterne i Grønland,
og den indeholder ret overraskende
oplysninger.
Det viser sig, at de løbende penge-
indkomster i Grønland er steget fra
ca. 52 mili. kr. i 1955 til ca. 178 mili.
kr. i 1964. Det vil sige, at indkomster-
ne er blevet 3 Vi gang så store. Af det
samlede indkomstbeløb er ca. 86 mili.
kr. indtjent af udsendte.
Ca. halvdelen af de samlede penge-
indkomster i Grønland er således ind-
tjent af det personale, det har været
nødvendigt at udsende til Grønland.
Men efterhånden som den grønlandske
befolkning i højere grad bliver uddan-
net, vil der altså være mulighed for,
at den uden yderligere investeringer
i arbejdspladser kan blive beskæftiget
på de poster, der i øjeblikket må be-
strides af udsendte, fastslår rapporten.
STIGNING PÅ 75 PCT.
I REALINDKOMST
Hvis man herefter ser på de ind-
komster, der alene er tilfaldet de grøn-
landske husholdninger, har der været
en stigning fra ca. 28 mili. kr. i 1955
til 92 mili. kr. i 1964. De løbende ind-
komster er således godt og vel tredob-
let.
Grønland udgjorde i 1964 gennemsnit-
En del af merindkomsten har måt-
tet anvendes til at dække prisstignin-
gerne på ca. 39 pct., og der er blevet
flere om at leve af indkomsterne, idet
befolkningstallet er steget med 38 pct.
i de sidste 9 år. Men for perioden som
helhed er realindkomsten pr. indbyg-
ger steget ca. 75 pct. Det vil sige, at
realindkomsten pr. person i arbejds-
dygtig alder næsten er fordoblet i pe-
rioden.
I Danmark i tilsvarende periode er
realindkomsten kun steget med 45 pct.,
hvilket vil sige, at den relative ind-
komstfremgang har været 2/3 større
i Grønland.
I 1964 nåede den gennemsnitlige
pengeindkomst pr. indbygger i Grøn-
land op på ca. 2,700 kr., mens den til-
svarende indkomst i Danmark var
omkring 10,800. Indkomsten er altså
en fjerdedel af den danske, men med-
regner man værdien af naturalfor-
bruget, kan det anslås, at indkomster-
ne pr. indbygger i Grønland udgør
knap en trediedel af indkomsterne i
Danmark.
DE MANGE ÅRSAGER
Den store forskel skyldes først og
fremmest de lavere lønninger og den
lavere beskæftigelse, men den skyldes
også i høj grad, at den grønlandske
man kun
i byerne
befolkning i et mindre omfang findes
i stillinger med højere uddannelse og
dermed højere lønninger.
Pengeindkomsten pr. husstand ud-
gjorde i Grønland gennemsnitlig 15000
kr. i 1964 mod 31000 kr. i det øvrige
Danmark.
VÆRST PÅ UDSTEDERNE
I de fleste lande er der stor forskel
på indkomsterne afhængigt af, hvor
man bor. Men i Grønland er forholdet
særlig grelt. Pengeindkomsten pr. ind-
bygger på udsteder og bopladser i 1963
var kun ca. 50 pct. af byboernes.
Det kan herefter fastslås, at ser man
bort fra indkomsterne på bopladser
og udsteder og udarbejder en gennem-
snitsindkomst i byerne alene, viser det
sig, at hver husstand i de grønland-
ske byer har haft en gennemsnitsind-
komst på 18—19,000 kr. Forskellen
mellem indkomsterne i de forskellige
byer er ikke særlig stor. Dog har
Godthåb, NarssaK og Holsteinsborg de
største indkomster. Umanak og Uper-
navik har de laveste. Midt imellem lig-
ger Nanortalik, Julianehåb, Frederiks-
håb, Egedesminde, K’utdligssat og
Angmagssalik.
tuberkulose akiorniardlugo suliniarfut fapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Deres
leverandør
af
nåpautipilungnut igdlersorit!
pdt pitsaunerpåt isumangndngitsutdlo HYMO LUXUS 36-it atautsimortut akexarpui taimågdlåt kr. 10,- kr. 10,60 (nagsiuneKarnerata akigsså ilånguterérdlugo) uvavtinut nagsiuguk postgirokonto 4018-imut.
SPECIAL ■IMPORTEN A/S
Landemærket 7,
København K.
Kjoler
Bluser
Nederdele
Kun salg en gros
Agent: Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
Tlf. Byen 437i, C. 10 426 og 10 427.
A/S O. FOSS’
FABRIKER
Odense, tlf. (09) 1111 33.
CHRYSLER
OUTBOARD CORP.
[UJest'BendCl
Sæt West Bend på Deres båd, og De har den bedste motor,
der kan tænkes. West Bend kvalitet og teknik er af højeste
karat og dens saltvandsbeskyttelse er fuldkommen. West Bend
motorer lev. med 2 års garanti i alle størrelser - til enhver båd
West Bend umiatsiåmut atoruk, taimalo pitsaunerpåmik motore-
Kåsautit. West Bend pitsaviuvoK sananeKarnermigut issoriniagag-
ssåungitsoK, imavdlo tarajuanut igdlersugauvdluardlune. West
Bendip motoriutai ukiunut mardlungnut Kularnavéncusigåuput.
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
Forhandling i Grønland:
KØBENHAVN
3V2HK 6 HK 9 HK 20 HK 35 HK 50 HK 80 HK
15