Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 8

W Roulet I korer videre yk
' med gevinster helt op til 1
5000 kr. og de nye
rouletter II og III giver
ekstra chancer som vist her
der skal kun 4 spillemærker
til gevinst. Kob Rinso i
V med 3 rouletter A
A. - og vind!
Rinso
udbetaler mest
RINSO ILUANÅRNARNERPAUVOK’
Det grønlandske sprogs
plads i folkeskolen
det dem sjældent større vanskelighe-
der at overføre den til et andet sprog,
selv om skrift- og lydsystemet ikke er
helt det samme. Spørgsmålet er så,
hvilket sprog, man skal begynde med.
I de fleste tilfælde vil det være det
naturligste at begynde med modersmå-
let, og nogle eksperter holder på, at
det også er det eneste rigtige. Når 6—7
års børn i en førsteklasse skal lære
at læse og skrive, tager man i almin-
delighed som udgangspunkt den sprog-
beherskelse, de har erhvervet i tiden
før skolealderen, d. v. s. på deres eget
sprog. I skolens sprogoplæring indgår
fire elementer: at forstå — at tale —
at læse — at skrive. Når det gælder
det fremmede sprog, har børnene ved
skolegangens begyndelse enten slet
ikke eller kun i mindre grad indøvet
de to første elementer, og skolen bør
derfor først indføre det fremmede
sprog som mundtlig fag, før børnene
begynder at lære at læse og skrive på
dette sprog. Nogle eksperter mener, at
der ikke er noget i vejen for, at børn
lærer at læse og skrive først på det
fremmede sprog, hvis læse- og skrive-
teknikken er lettere at mestre på dette
sprog end på modersmålet.
TO ALTERNATIVER
Også i Grønland har man i de se-
neste år indset, at det vanskeliggør
oplæringen, hvis man indøver læse- og
skrivefærdighed på to sprog samtidig
fra skolegangens begyndelse. I den
skoleordning, man nu vil fremme, har
man imidlertid valgt ikke bare at be-
gynde med det fremmede sprog, men
også at lade det være det eneste be-
nyttede sprog ved undervisningen de
første to år. Der henvises fra skolens
side til at forsøgsordningen er forløbet
tilfredsstillende.
Man må imidlertid tage i betragt-
ning, at det er et resultat, man er
nået til ved at sammenligne med
det gamle undervisningssystem, der
indøver læse- og skriveteknikken i
de to sprog samtidig, og som nu
overalt i pædagogiske kredse anses
for dårligt egnet til formålet. Man
kan kun beklage, at der ikke på
samme tid har været forsøg i gang
opbygget efter de retningslinier,
som gennem UNESCO anbefales af
eksperter på dette felt, så havde
man haft et bedre sammenlignings-
grundlag.
I tillæg til den ordning, som nu fo-
reslås lovfæstet, kan der derfor være
grund til at overveje to andre mulig-
heder, com begge i højere grad tilgode-
ser grønlandsk, uden at danskkund-
skaberne behover at blive dårligere af
den grund.
Første alternativ: Grønlandskspro-
gede børn lærer først at læse og skrive
grønlandsk og har desuden timer, hvor
dansk benyttes mundtlig. Fra 2. klasse
lærer de også at læse og skrive dansk,
og dansk bliver undervisningssprog i
de fleste fag. Dansksprogede børn læ-
rer først at læse og skrive på dansk,
men har desuden timer, hvor grøn-
landsk benyttes mundtlig. Fra 2. klasse
lærer de også at læse og skrive grøn-
landsk. Ved en sådan skoleordning
måtte målet også være så hurtigt som
muligt i flest mulige fag at lade grøn-
landsk- og dansksprogede bliver un-
dervist sammen.
Andet alternativ: Alle børn lærer i
første klasse at læse og skrive dansk,
men ikke før også de grønlandskspro-
gede har en vis mundtlig færdighed på
dansk. Grønlandsk benyttes som un-
dervisningssprog i nogle timer, men
måna
ROULETTIT 3
pinguaKataugit
iluanåritdlo
Rinso-roulet er blevet alle
tiders succes, fordi syste-
met er let og vinderchan-
cerne store. Og nu er der
hele 3 rouletter på pak-
kerne... endnu flere chan-
cer til Dem.
Rinso-p roulette nuanari-
neKartorujugssuput,pi'ssu-
tauvordlo artornångekiga-
mik iluanårnardluardlutig-
dlo. manalo portugkat pi-
ngasuvigssuarnikroulette-
Karput... sule iluanårnar-
nerulerdlune!
R.19 P-2252
De første skoleår kan blive afgørende for de enkelte elevers forhold til
faget grønlandsk resten af skoletiden Derfor hjælper det ikke meget
at gøre grønlandsk til obligatorisk fag i realskolen, siger mag. art. Inge
Kleivan og foreslår to alternativer til udkastet til den nye skolelov i
Grønland.
På orundlag af lovudkastet til den nye skolelov er der fra forskellig side
rejst spørgsmål, om det er hensigten at skubbe det grønlandske sprog ud af
skolen. Fra skolens side har man bestemt benægtet, at dette er meningen. Men
kan er skoleordning, som den der er foreslået, ikke komme til at virke på
den måde, selv om det ikke er tilsigtet?
VIL MAN HAVE SÆRRETTIGHEDER,
MÅ MAN SELVSAGT BETALE DEM
Hidtil har diskussionen mest drejet
sig om realskolen, hvor der er fremsat
3 forslag med hensyn til fagkredsen.
Det ene af dem vil gøre grønlandsk til
valgfrit fag, men på baggrund af den
reaktion, der allerede har været imod
denne tanke, er der ingen grund til at
tro, at det bliver dette forslag, der
vælges. Først og fremmest af hensyn
til de elever, der kommer til at fort-
sætte med en videreuddannelse i Dan-
mark, må man håbe, at der bliver
flertal for det forslag, som falder sam-
men med ordningen i Danmark, men
som desuden indbefatter grønlandsk
som obligatorisk fag. Dette vil gøre
en grønlandsk realeksamen mere kræ-
vende end en dansk, men det er en af
de omkostninger, man må tage med,
hvis man vil holde fast ved den sær-
rettighed det er at være en sproglig
minoritet i et moderne samfund.
Mens der fra mange sider er givet
udtryk for, at det må være en selv-
følge, at grønlandsk indgår som obli-
gatorisk fag i skolens sidste klasser,
så er der ikke mange, som har reageret
mod, at lovforslaget går ind for helt
at undgå at bruge det grønlandske
sprog i skolens 2 første klasser.
Og dog kan disse første skoleår
blive afgørende for de enkelte ele-
vers forhold til faget grønlandsk
resten af skoletiden. Det hjælper
ikke meget at gore grønlandsk til
obligatorisk fag i realskolen, for
det kan naturligvis kun komme til
at gælde de, der har haft grøn-
landsk i de lavere klasser, og vil
det blive alle?
HAR MAN FUNDET FREM TIL
DET MEST VELEGNEDE SYSTEM!
Som kendt vil man lovfæste den
forsøgsorden, hvorefter grønlandsk
først indgår som fag i 3. klasse, og
dansk i videst muligt omfang søges
gennemført som undervisningssprog
lige fra skolegangens begyndelse. Ef-
ter nærmere fastsatte bestemmelser
kan elever helt fritages for grønlandsk.
Skoledirektør Chr. Berthelsen oplyser
i A/G nr. 4 1965, at denne bestemmelse
er beregnet for „børn, som har dansk
som naturligt udtryksmiddel, f. eks.
børn af danske tjenestemænd, som i
en kortere periode opholder sig i
Grønland". Bestemmelsen kommer
altså også til at gælde andre børn.
Der findes jo en hel del børn, som er
hjemmehørende i Grønland, men som
taler bedre dansk end grønlandsk, når
de begynder skolen. Det kan være
børn, hvor begge forældre er danske,
eller den ene dansk og den anden
grønlænder, eller begge er grønlæn-
dere. Det vil næppe være ret mange
af disse børn, som vil gå i gang med
faget grønlandsk, når de kommer op
i 3. klasse. Det er endvidere ikke
usandsynligt, at en større og større
del af de børn, som i fremtiden møder
Fuldendt
skønhedspleje
Roulet I nangitdlune IngerdlavoK ilua-
nårtitsisinauvdlunilo 5000 kronit tikit-
dlugit, roulettitdlo nutåt II lll-lo sania-
tigut iluanårutekarsinaunermik pilersi-
tslput måne takutinekartumik - iluana-
sagåine imerautit sisamat namagput.
Rinso-mik pisigit iluanåritdlo!
Sunlight Fabrikkerne A/S
i 1. klasse med gode danskkundskaber
og i de første skoleår udelukkende
bliver undervist på dansk, vil komme
til at benytte sig af den nævnte be-
stemmelse. Derved vil de ikke få lært
at læse og skrive grønlandsk, og de
vil måske i nogle tilfælde heller ikke
få videreudviklet evnen til at udtryk-
ke sig på grønlandsk.
En sådan udvikling ville kunne hin-
dres, hvis det grønlandske sprog blev
anvendt i nogle af timerne lige fra 1.
klasse. Når man i den planlagte skole-
ordning har valgt at udskyde under-
visningen i grønlandsk, er det ikke for
at komme grønlandsk til livs, men i
det håb, at undervisningen i dansk
derved skulle blive så meget mere ef-
fektiv. Det er imidlertid et stort
spørgsmål, om det nu også er det mest
velegnede undervisningssystem, man
har fundet frem til.
EKSPERTERNE ENIGE OM, AT KUN
EET SPROG BØR LÆRES
AD GANGEN
Sproglige minoriteter findes mange
steder i verden, og man har derfor
mange erfaringer med hensyn til,
hvordan indlæring af et rigssprog kan
foregå. UNESCO, der som organisa-
tion under FN beskæftiger sig med
undervisningsspørgsmål, har viet pro-
blemerne vedrørende modersmålets og
det fremmede sprogs stilling i skolen
stor opmærksomhed og har bl. a. af-
holdt flere ekspertkonferencer for at
få sammenholdt forskellige praktiske
pædagogiske resultater og forsknings-
resultater.
Der er endnu mange mindre proble-
mer, som ikke er afklaret, men i ho-
vedsagen er man nået frem til følgen-
de: Erfaringen har. vist, at en stærk
positiv motivering til at lære et frem-
med sprog er en af de mest afgørende
faktorer for et vellykket resultat. Psy-
kologiske og neurofysiologiske forsk-
ningsresultater har bekræftet, at den
tidlige barnealder er den gunstigste til
at begynde at lære fremmede sprog-
vaner. Det er derfor en meget stor
fordel, at børnene stifter bekendtskab
med det fremmede sprog på et tidligt
tidspunkt, i børnehaver, børnehave-
klasser og fra skolegangens begyn-
delse.
Modersmålet bør imidlertid også fin-
de anvendelse som undervisningssprog.
Dels taler det rent menneskelige hen-
syn til barnet for det, for det er en
stor omvæltning i et lille barns frie
liv, når det skal til at indordne sig
under skolens krav, og endnu vanske-
ligere vil det være, hvis også sproget
det møder i alle skoletimerne, er frem-
med. Dels er det pædagogisk set en
fordel også at benytte modersmålet,
for det vil i starten være det bedste
middel til at lære børnene om andre
ting. At lære om helt nye ting på et
sprog, man knapt nok forstår, er en
dobbelt besværlig proces.
Eksperterne er enige om, at læse-
og skrivefærdigheden kun bør læres
på ét sprog ad gangen. Når børn først
én gang har lært at mestre læse- og
skriveteknikken på et sprog, volder
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tdssa kussagtinartut
sllarssuaK tamåkerdlugo TOKALONlt
arnarlavut lngagdlugit kussag-
titltarpal.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — ilingnut atugagsslat.
TOKALON aklsdjUngltdlat
talmåltumlk uvdlut tamåklavdluglt
atortariånguåkit.
Mag art. Inge Kleivan, fotograferet sammen med sin mand under et studieophold
i AugpilagtoK ved Kap Farvel.
mag. art. Inge Kleivan, uvine ilagalugo Augpilagtume Nunap Isuata erKåmturne
påsissagssarsiordlutik najugaKarnermik ilane åssilisisimassoit.
*Tokalon
En gros:
amerdlasUngordluglt akiklnerussu-
migdlo uvane pinenersinåuput:
I i
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauly Cream — Pudder
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkalle 111 . København 0
SVENDBORG
OVNE
hygger
varmer
SVEND-
B0RGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
8