Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 14

Skal skolelovsudkastet henlægges?
Uet må vist lastslås, at det så ivrigt
debatterede skolelovsudkast er et lov-
forslag, der søger at imødekomme be-
folkningens almene ønsker om bedre
skolegang og bedre uddannelsesmulig-
heder for Grønlands børn og unge.
Uette er glædeligvis ikke blevet dra-
get i tvivl i de grønlandske forældre-
kredse. At disse ikke er ganske på
linje med flere af lovforslagets para-
graffer, men vil have frivillighedens
princip gennemført både i forbindelse
med udstedsbøms skolegang i central-
skoler efter det 5. skoleår og med hen-
syn til 8. og 9. skoleår, finder jeg ikke
alarmerende. Det er kun naturligt, at
et lovforslag under behandling udsæt-
tes for ændringsønsker af forskellig
art. Tænk blot på den lange skolelovs-
debat i Danmark forud for skoleloven
af 1958.
Imidlertid er viceskoleinspektør Jør-
gen Chemnitz, trods sin positive ind-
stilling i øvrigt, i sin artikel i A/G nr.
9 af 29. april 1965, „Skolelovsudkastet
burde henlægges", opsat på at gå me-
get radikalt til værks mod lovforsla-
get, hvilket jo også titlen på indlægget
straks røber.
Lovforslaget bør henlægges, skriver
han. „Ikke fordi udkastet er helt håb-
løst, men fordi det er blevet til på et
forkert grundlag og under forkerte
forudsætninger".
Jørgen Chemnitz siger fremdeles, at
man før udarbejdelsen af lovforslaget
skulle have undersøgt: „Hvor meget
har man i dag nået i skolerne i Grøn-
land? — Hvilke forandringer skal der
til for at fremme skolen og undervis-
ningen? O. s. v.“
Til disse stærke ord bør der dog
siges, at noget sådant har man virkelig
bestræbt sig på.
Ganske kort sagt har man forud
måttet drage følgende konklusion:
1) Vi har siden nyordningen i Grøn-
land gjort betydelige fremskridt inden
for skolen og undervisningen, men vi
er ikke nær på højde med det øvrige
Danmark med hensyn til skoleresul-
tater. Der er påfaldende få, som mag-
ter at erhverve sig en realeksamen
(for øvrigt i de fleste tilfælde efter et
længere skoleforløb end danske reali-
sters), og endvidere er de fleste af de
elever, som går ud af skolen efter de
almindelige 7 års skolegang ikke uden
videre i stand til at gå ind i faglige
uddannelser (håndværk, HK og lig-
nende).
2) For at afhjælpe denne misere må
der træffes særlige foranstaltninger.
Der må sikres de 14-årige muligheder
for at lære mere, således at de er i
stand til at kvalificere sig til lærlinge-
uddannelsen. Der må gøres meget for
at styrke danskundervisningen af de
grønlandske skoleelever, både før og
under realskolegangen, idet det ellers
ikke er muligt at føre eleverne frem
til et kundskabsstandpunkt, som kan
danne grundlag for videregående stu-
dier i Danmark på lige fod med øvrige
studerende ungdom dér.
Dette turde være hovedsagen set
fra et skolemæssigt og lærermæssigt
synspunkt. Han har jo naturligvis ret
til at se anderledes på det og f. eks.
fra forældreside ønske, at faget grøn-
landsk bevares og endog styrkes også
i realskolen. Ingen skolefolk vil sabo-
tere forældreønsker i denne retning.
Skolefolkene må blot pointere, at
dansk ikke i praksis dominerer over
grønlandsk hverken i børneskolen el-
ler i realskolen. Tværtimod synes der
at være en så solid forankring i det
Af skoleinspektør
SIGURD GUDIKSEN
grønlandske sprog, at selv ældre reali-
ster og studerende har svært ved at
tilegne sig et dybere funderet kend-
skab til det danske sprog. Derved ude-
lukkes de desværre i nogen grad fra at
modtage den meget betydelige kultu-
relle påvirkning, der udgår fra spro-
gets nuancerigdomme, og rent kon-
tant er de hæmmede i deres videre-
gående studier i Danmark.
Forældrene og landsrådet synes så-
ledes i dag at befinde sig over for et
meget vigtigt valg. Man kan ved at
holde på en noget ensidig sprogpolitik
formentlig i lange tider bidrage til at
gøre det yderligere vanskeligt for
grønlandske unge at tilegne sig de
videregående uddannelser, som disse
unge i så høj grad behøver for at kun-
ne overtage nogle af de ledende stil-
linger i Grønland.
Nu er Jørgen Chemnitz og jeg imid-
lertid ganske på linje, fagligt set, når
vi taler om nødvendigheden af at styr-
ke det danske sprogs stilling i skolen.
Desværre, og det er da væsentligt,
finder han, at skolelovsforslaget med
hensyn til danskundervisningen vil
bygge op „ved at begynde oppefra og
arbejde sig nedefter".
Man må jo hertil sige, at skolen har
en stor og afgjort forpligtelse over for
de elever, som står lige for at skulle
ud i erhvervslivet. Skolen står her
over for et akut problem, som man
ikke kan skyde fra sig. Der kan næppe
rettes alvorlige indvendinger mod ar-
bejdsudvalget vedrørende folkeskole-
loven, fordi det har givet 8. og 9. klas-
se en ret høj prioritet i denne forbin-
delse.
Arbejdsudvalget har dog ikke, fin-
der jeg, svigtet, hvor det gjaldt at
skabe et bedre begyndelsesgrundlag
for skolebørn i Grønland. Dels er der
peget på muligheden for at lade bør-
nene undervise udelukkende på dansk
de to første skoleår (dette er ikke en
patentløsning på sprogproblemerne,
men letter dog danskindlæringen, så-
vidt det kan skønnes uden at skade
indlæringen af grønlandsk). Dels er
der åbnet mulighed for, at forældre på
frivilligt grundlag og hvor der er mu-
lighed herfor, kan sende børn under
undervisningspligtig alder i skole i
særlige klasser (børnehaveklasser). Ar-
bejdsudvalget var ikke — efter min
opfattelse — uenig med viceskole-
inspektør Jørgen Chemnitz i, at børne-
haveklasser betyder et aktiv med hen-
syn til danskindlæring og skolemod-
ning af eleverne. Men jeg finder det
naturligt, at arbejdsudvalget under
;ine overvejelser vedrørende etable-
•ingen af eventuelle bestemmelser
/edrørende børnehaveklasser måtte
anlægge synspunkter, præget af, hvad
der kan skønnes praktisk muligt at
føre ud i livet.
Jørgen Chemnitz’ forslag om at ind-
føre to obligatoriske år i børnehave-
klasse for grønlandske børn kan for-
mentlig tænkes alene for byernes ved-
kommende at ville kræve ca. 50 ud-
sendte børnehavelærerinder samt bolig
for disse. Desuden må der indrettes et
ret stort antal særligt udstyrede
klasseværelser med særlige faciliteter.
At arbejdsudvalget på baggrund
heraf har holdt sig „på det jævne",
betyder naturligvis ingenlunde, at
lærere, forældre og politikere behøver
at holde sig tilbage. Personligt tror
jeg, det har megen værdi, at f. eks.
lærerne med mellemrum gør opmærk-
som på, hvilke idealkrav der bør stil-
les til skolens udbygning. Hermed har
man et diskussionsgrundlag, et ud-
gangspunkt i forhandlingerne.
Politikerne indtager en vanskelig
stilling. De har vel også personligt
deres ideale meninger om, i hvilken
udstrækning samfund og skole bør ud-
vikles, men de har i høj grad hensyn
at tage til de økonomiske konsekven-
ser, deres eventuelle beslutninger dra-
ger med sig.
Jeg vil synes, det er en værdig op-
gave for vor valgte landsråd nærmere
at drøfte børnehaveklassernes priori-
tering under den nye skoleordning.
Men det må dog i denne forbindelse
siges fra startén, at børnehaveklasser
hidtil kun har været prøvet i tre byer
i Grønland, og det erfaringsgrundlag,
man bygger på, er derfor relativt lille.
Man må heller ikke tillægge børne-
haveklasserne for stor betydning med
hensyn til danskindlæringen. At man
måske er relativt tilfreds med den
skete indlæring i de aktuelle byer,
Julianehåb, Godthåb og Sukkertoppen,
giver ikke noget entydigt bevis for
succes. De tre nævnte byer har et
langt større islæt af danske børn og
dansktalende personer end de fleste
andre byer i Grønland. Man vil kunne
forudse, at børnehaveklasser i f- e^5,
de nordlige byer vil komme til
mangle det incitament for danskind-
læringen, som den indbyrdes påvirk-
ning blandt børnene er.
Ligeså bør man heller ikke forvente,
at børnehaveklasser vil virke som Pa'
tentmedicin, når det gælder børnenes
skolemodning. Jeg er ikke i tvivl om,
at børnehaver og børnehaveklasser
øger børnenes modenhed, men det
turde være indlysende, at 2—3 timers
ophold i en skole/børnehaveklasse
ikke kan give erstatning for den mo-
denhed, som et barn kan erhverve i
samvær med forældre eller andre
voksne pårørende, som virkelig prøver
at drage barnet med ind i det liv, der
leves omkring det.
Når alt dette er sagt, kan og bør
man nok på et realistisk grundlag ar-
bejde for børnehaveklasser eller for
min skyld gerne en stærk udvidelse
af de bestående børnehaver, som j°
hidtil har gjort en udmærket indsats.
Men lad os ikke foregribe begiven-
hedernes gang og bede landsrådet hen-
lægge skolelovsudkastet.
Landsrådet kan komme med de æn-
dringsforslag, som det finder påkræ-
vet, og landsrådet kan og vil forhå-
bentlig udstikke den kurs, der skal
følges i skolen fremover samt betone,
hvilke særlige skoleafdelinger der især
skal udvikles.
I en vis forstand kan man dog vel
sige, at landsrådet på forhånd er bun-
det. Ifølge G-60 betænkningen har
man lagt sig fast på det synspunkt,
at uddannelser i Grønland ikke bør
have en ringere kvalitet end tilsva-
rende uddannelser i Danmark.
Dette indebærer jo tydeligt, at man
næppe, under hensyn til de vanske-
ligheder, de grønlandske elever har
med tilegnelse af fremmedsprogene,
kan gribe til at etablere en ordning
med en „mildere" grønlandsk real-
eksamen. Men, som en kendt dansk
folketingsmand sagde, „man har 3°
lov at skifte overbevisning".
Sigurd Gudiksen.
Navnlig navne — ukupungoK
Ludvig Lyberth og fru Rakel, Sukker-
toppen, havde guldbryllup den 9. maj.
Ludvig Lyberth nulialo Rakel, Manitsok,
ukiut 50-lngordluglt kativflgsiorput majiP
9-åne. åiparit tåuko perKigsårtuput sulini-
ardluartuvdlutigdlo, pingårtumigdlo peka-
tigingniane Blå Korsimilo ilaussortaunerat
suniuteKarslmavoK.
Bødker Egede Motzfeldt og fru Margrethe
havde 35 åra bryllupsdag den 4. maj.
nåpaj a Egede Motzfeldt nulialo Margrethe
åiparingnermingne uklunik 35-ngulput ma-
jip 4-åne.
Tømrer Avgo Lynge, Godthåb, fylder 60
år den 24. maj. Lynge er en al de få grøn-
lændere, der selv har bekostet sin uddan-
nelse i Danmark. Han var 1 en årrække
kasserer i GAS, men trak sig tilbage for-
nylig. Avgo Lynge er dekoreret med be-
lønningsmedaljen.
sanassoK Avgo Lynge, Ntik, 60-inik ukio-
KalisaoK majip 24-åne. Lynge kalåtdlit 1-
kigtuinait nangmineic akilerdlugo Dan-
markime iliniarsimassut ilagåt. ukiune
Kavsine GAS-ime aningausserissflsimaVOK
Kanigtukutdle tunuardlune. Avgo Lynge
belønningsmedaljimik sancarmioKarpoK.
VI har alle populære musikinstrumenter 1
atørste udvalg — også brugte. V« års g®"
ranti på alle Instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimaglssangnlt aJornånglnSsavat
nlpilerssQtlt tamalårpagssult nuånarine-
Kartut plgåvut — åma atomlkut. nlpUer"
ssQtit tamarmlk uklup Kentanut Kularna-
véntuslgåuput — tåssa uklup Kenca Kångl-
ngltsok aseroraluarpata akekångltaumlk
UuarsartlneKarslnåuput. agdlagtltslvlgssau-
terput angnertåK, akeKångltflOK åsslUarta-
KaKlsaordlo (Inga plnlamlaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
Smykker forarbej'des effer
opgave.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåfdlif-nunane niuverfarfingne
pingårnerussune niorKutigssauti-
vuf navssågsséuput.
pinersaufif sananexarsfnåupuf
kigsautigissaf maligdlugit.
A-»MA«STE©
KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
(sX9 K0 B ENH A'VN(JrfTe)
^BREDGADE 17 JT
“ GRUNDLAGT 1AS4 ZJr*
god KAFFE
gennem
generationer

ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
MOTOREN
angatdlatlnut tamanut atorsinaok
til alle formål
nakuaK lsumangnait-
sok UllatungltsoK
IkilssQkuminartoK
sivlsOmlk piussartok
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
slkunik ajomartorsiutekar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torit éssiglngltsut tamar-
mlk pisiarltineKarslnåuput
slsangmlk méngertomlult-
sumlk sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
plnekarslnauvok 25-nit 330 hestillngnut 1—2 åma 3
cylindereicardlune. elektrisk omstyrlngillk — 2 takts
Semi-Dlesel, ingnfltdlaglssamlk autdlartartok ulug-
tartunlgdlo sarpilik. — aklkitsut nåvferardlugitdlo akllersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat kfirérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
HOULBERGS PØLSER
HOULBERG pølsil nerlssagssarKlgsOput
Propeller, skrueaksler, stævnrør, læn-
sepumper, alt til motorbåden.
sarpit, sarpit kanårtait, sarpit kanår-
taisa pfie, pumpit imaersautit, pujor-
tulérKamutdlo atortut tamarmik.
FORDMARINE
DIESEL
4 cylindre 55 HK — 6 cylindre
86 HK ved 2250 o/m — fersk-
vandskølet med hydraulisk Borg
Warner gear.
4-nik cylinderilik 55 HK —
6-nik cylinderilik 86 HK 2250-
nik. imermik nigdlorsagaK erv-
ngup naicitsinera iluamitigalugo
Borg Warnerinik gearilik.
aké påserusukugkit Kinutigl-
nåsavatit.
Forlang prislister.
BH IC
Sundkrogsgade 15, Kbh. 0.
telegram adr.: MOTORHANSEN.
14