Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 9

først fra 2. eller 3. klasse indøves læse-
°g skrivefærdighed på grønlandsk.
Dansk bliver undervisningssprog i de
fleste fag.
Denne ording, hvor dansk indøves
først, ligesom det er tilfældet i den
ordning, der er foreslået i lovudka-
stet, kan forsvares ud fra den betragt-
ntng, at dansk anses for lettere at lære
at læse og skrive end grønlandsk. Det
er først og fremmest det grønlandske
sprogs opbygning i lange ord med
mange sammenhængende stavelser,
der er vanskeligere at klare for en,
der skal lære at læse, end det danske
sprog er. Det må dog anses for en for-
udsætning, at børnene først er øvet i
at forstå og tale noget dansk. Når man
samtidig har den kendsgerning for øje,
at størstedelen af skoleundervisningen
og den videre uddannelse vil komme
til at foregå på dansk, er der meget,
der taler for en sådan ordning. Det må
'midlertid igen understreges, at der
ikke er noget, der tyder på, at tileg-
nelsen af det fremmede sprog hem-
mes ved at modersmålet benyttes
mundtligt i en del af timerne også de
første skoleår. Der er tværtimod som
tidligere nævnt vægtige grunde til og-
så at anvende det grønlandske sprog.
■kke den mest hensigtsmæssige
metode fremsat i lovudkastet
Det vil ikke være realistisk på nu-
værende tidspunkt at foreslå grøn-
landsk gjort til obligatorisk fag for
alle skolepligtige børn i Grønland. Der
skulle derimod ikke være så mange
vanskeligheder forbundet med at gøre
grønlandsk obligatorisk for alle børn,
der går i 1. klasse og lade disse børn
beholde det som fag resten af den tid,
de går i skole i Grønland, uanset de
afbræk som nogle af dem vil få i un-
dervisningen ved at rejse med deres
forældre på permission til Danmark.
Der ville derved være mulighed for
at underbygge de mere eller mindre
gode kundskaber i grønlandsk, som
en del af de dansktalende børn har
Ved skolegangens begyndelse, og såle-
des sikre, at ihvert fald de børn, som
er hjemmehørende i Grønland, ikke
går helt tabt som grønlandsktalende.
En skoleordning, der ikke giver
Plads til det grønlnandske sprog side
orn side med dansk fra den første til
den sidste skoledag, og som gør det til
Hl en mere eller mindre frivillig sag,
°m man overhovedet vil modtage un-
dervisning i grønlandsk, er der al mu-
t'O grund til at tro, vil resultere i en
udvikling, hvor grønlandsk stadig er
Pa vigende front også udenfor skolen.
Grønlandske forældre har vist sig
villige til at strække sig meget langt,
for at deres børn skal få lært ordent-
hg dansk, også selv om det skal ske
Pa bekostning af grønlandskundervis-
hingen. Men godtager de samtidig, at
det grønlandske sprog overalt trænges
1 baggrunden? Næppe. Skolen sidder
'midlertid i en nøglestilling i det grøn-
landske samfund og kan komme til at
lede udviklingen i den retning, uden
at det egentlig var tilsigtet.
Der kan ikke være megen uenighed
°m, at et af de vigtigste mål for skole-
undervisningen i Grønland må være
at lære alle grønlandske børn at tale
flydende dansk, men en metode, der
er fremsat i lovudkastet, synes ikke
at være den mest hensigtsmæssige, når
^et På længere sigt også gælder om at
Utrygge det grønlandsk sprogs stil-
ling,
mag. art. Inge Kleivan.
kalåtdlit OKausisa atuarfin
iliniartitsissutiffineKarnerat
ukiut atuarfiussut sujugdlit iliniartut atausiåkåt atuarnermik
sivneråne kalåtdlisut atuartmeKarnermut issigingningnerånut
aulajangissusinåuput taimaingmat iluaKutaungårnaviångilaK
kalåtdlit OKausisa pingitsoratik realskolerne iliniarneKartarnig-
ssåt, mag. art. Inge Kleivan onarpoK Kalåtdlit-nunånilo atuar-
fit pivdlugit inatsisigssamut migssingersersumut „tapissutig-
ssanik“ mardlungnik sujunersuteKardlune
atuarfit pivdlugit inatsisigssamut nutåmut migssingersersut tungavigalugo
ardlalingnit apericutigineKarpoK kalåtdlit oxausé atuarfingmit ajagtugåusaner-
sut. atuarfiup tungånit aulajaivigsumik oxautiginexarpox tamåna isumagine-
xångitsox. atuartitaunerdle sujunersutiginexartutut itox taimatut suniuteicåså-
ngila, nauk tamåna sujunertarinexångikaluartox?
ingmikut pisinautitauniaråine
ingmikut akilissariaKarpoK
måna tikitdlugo OKatdlinerme sang-
mineKarneruvoK realskole; tåssane i-
liniagagssat åssigingitsut pingasut su-
junersutigineKarput. ilagåt kalåtdlit
OKausisa piumassuinamit iliniarne-
Karsinaunigssåt, tamatumungale aker-
dliuneK erssersineKarérsoK najoncuta-
ralugo ' ilimanångilaK sujunersutip
tåussuma KinerneKarnigsså. pingårtu-
mik iliniartut Danmarkime ilmiancig-
tugssat erKarsautigalugit neriutigi-
ssariaKarpoK sujunersut amerdlane-
russunit isumaKatigineKartugssaK tå-
ssaujumårtoK Danmarkime åririgssu-
ssinermut encainartoK, tamatumale
saniatigut kalåtdlit OKausisa pingit-
soratik atuartitsissutigineKarnigssånik
ilaKartoK. tamatuma Kalåtdlit-nunåne
realskolerne soraerumérneK Dan-
markime soraerumérnermit pissariu-
.nerulersisagaluarpå, inugtaussunile
moderniussune ingmikut OKausiling-
nut ikingnerussunut ilauvdlune ing-
mikut „akiliutit" tamåna ilagissaria-
Karpåt.
amerdlaidssunit OKautigineKarpoK
klassene icutdliunerussune kalåtdlit
oicausé pingitsoratik iliniarneKartari-
aKartut, amerdlångeKissutdle akerdli-
uvfigåt inatsisigssatut sujunersume
taineKarmat klassene sujugdlerne
mardlungne kalåtdlit OKausisa iliniar-
neuångitdluinarnigssåt.
atuarneruvdle ukiue sujugdlit
aulajangissusinåuput atuartut a-
tausidkåt atuarnermik sivneråne
kalåtdlit oxausinik issigingningne-
rånut. iluaKutaungårnaviångilaK
kalåtdlit OKausisa pingitsoratik re-
alskolime iliniarneKartarnigssåt,
klassenime mingnerussune kalåt-
dlit oxausinik iliniarsimassut kisi-
mik soruname kalåtdlit oxausinik
iliniarxigsinåuput, tåukulo tamar-
mik pexataujumåsanerpat?
atuartitseriauseK pitsauneK
navssarineKarsimanerpoK?
ilisimaneKartutut oKåtårineK kalåt-
dlit OKausisa 3. klasserne aitsåt atu-
artitsissutigineKalertarnerat danskit-
dlo OKausisa sapingisamik angnerpå-
mik atualericårnermit atuartitsissuti-
gineKarnerat inatsisitigut atugagsså-
1 FLYBILLETTER
tur/retur Sdr. Strømfjord-København (lotterigevinst) til salg
for højeste acceptable bud.
Henvendelse Karnis Jakobsen, Nanortalik.
TINGMISSARTUMUT BILLETIT
mardluk Kangerdlugssuarmit Københavnimut uterdlugulu-
mortut akigingningniarnerpåmut tuniniarneKarput.
sågfigissagssaic Karnis Jakobsen, Nanortalik.
Til fiskere
5 stk. kun ganske lidt brugte nylonlaksegarn — 55 mm
flydegarn med dobbelt blysime, ca. 26 favne lange, 50 masker
dybe — til salg.
Ligeledes et kun lidt brugt laksevod — ca. 40 favne arme,
ca. 3 favne dybt ved posen. Ligeledes haves et lille torske-
bundgarn — ca. 4 favne dybt, ca. 25 favne i ringen, med 15
favne arme og 60 favne rad — til salg.
Sælges billigt samlet eller delt.
Laksegarnene og laksevoddet er farvet grønne. Bundgarnet
skal tjæres før udsætning. Skriv til:
Fisker PAUL PETERSEN
Yderby Lyng, Sjællands Odde, Danmark.
ngortiniarneKarpoK. aulajangersagkat
ingmikut itut najoricutaralugit atuar-
tut kalåtdlisut atuartineKångitsuvig-
sinåuput. skoledirektør Chr. Berthel-
sen A/G nr. 4-me 1965-ime saricumer-
sume nalunaerpoK aulajangigaK tåuna
mérKanut danskisut OKalugtunut, sor-
dlo danskit atorfigdlit sivikitsumik
Kalåtdlit-nunånitut méråinut ator-
tugssatut nautsorssuneKartoK. aulaja-
ngigaK åma mérKanut avdlanut ator-
tineKalerumårpoK. mérarpålugssua-
Karporme Kalåtdlit-nunane najuga-
Kartunik atualernermingne kalåtdlisut
OKalugsinaunermingnit pitsaunerussu-
mik danskisut oKalugtunik. tåuko a-
ngajorKåve tåssausméuput tamarmik
danskiussut, imalunit åipå danskiusi-
nauvoK åipålo kalåliuvdlune tamar-
migdlunit kalåliusinauvdlutik. mér-
Kat tåuko ilait ardlaKångitsuinait 3.
klassemut pigångamik kalåtdlisut ili-
nialertåsåput. åma ilimanångilaK mér-
Kat amerdlanerujartuinartut ukiune
aggersune danskisut pisinauvdluar-
dlutik atualerKårtartut atuamermig-
dlo ukiuine sujugdlerne danskisuinaK
atuartmeicartut aulajangersagkamik
taineKartumik atuiniarnigssåt. taima
pissoKarneragut kalåtdlisut atuarneic
agdlangnerdlo iliniarnaviångilait, å-
malo ilaisa imaKa kalåtdlisut oKa-
lungneK ilikarneruneK sapisavåt ag-
dlåt.
taimatut pissoKarnigsså pingitsor-
neKarsinauvoK kalåtdlit oicausé 1.
klassemit nalunaencutat akunerine
atuartitsiviussut ilåine atorneKarpata.
atuarfiup årKigssussivigineKarnigsså-
tut pilerssårusiame KinerneKarsi-
mangmat kalåtdlit OKausisa iliniarne-
Karnigssåt kinguartikatdlartariaKar-
toK imåingilaic kalåtdlit OKausé ato-
rungnaersiniarneKartut, neriutigine-
Karpordle taimailiornikut danskit o-
Kausé atordlugit atuartitsineK suniu-
teKardluarnerujumårtOK. aperKuteru-
jugssuvordle atuartitseriauseK piuku-
narnerpåK navssårineKarsimanersoK.
påsisimassagdlit isumanartut
OKautsit atausinåkutågåusassut
inoKatigit inugtaussune ikingneru-
galuardlutik ingmikut OKausigdlit a-
merdlaKaut. taimaingmat ilisimane-
icarpoK nålagauvfingme oaautsitut a-
torneKartut iliniartitsissutiginerat i-
ngerdlåneKarsinaussoK. UNESCO,
FN-ip ingmikortortaKarfia atuartitsi-
nermigtaoK isumagissaKartoK, inu-
ngutsime oKauserissat takornartatdlo
OKausisa atuarfingne atorneKarnerå-
nik angnertoKissumik misigssugauar-
simavoK, sordlo påsisimassaKarneru-
ssunik ardlaleriardlune atautsimititsi-
ssarsimavdlune atuartitsinerme ilisi-
matusarnermilo angussarissat åssigi-
ngitsut ingmingnut åssersuneKarniå-
sangmata.
påsiniagagssat mingnerussut sule
amerdlaKissut påsineKångitdlat, ang-
nertunerussutigutdle måna angune-
KarpoK: misiligtagkatigut påsineKar-
poic oKautsinik takornartanik ilinia-
rumavdlune pissutigissap angnertuju-
nera angussaKardluarnermut pissu-
taussut angnerpåt ilagissarpåt. ilisi—
matusarnikut angussat ugpernarsar-
påt mérKat mikititdlutik takornartat
OKausinik iliniartikuminarnarpau-
ssartut. taimaingmat iluaKutaussoru-
jugssuvoK mérKat sapingisamik piår-
tumik, børnehavene, børnehaveklas-
sene atualencårnermingnilo OKautsi-
nik takornartanik iliniartineKamig-
ssåt.
inungutsimitdle oxautsit åma atu-
artitsinerme atortariaxarput. tamåna
ilåtigut mérxamut nangminermut su-
niutexartugssauvox, mérånguvme i-
nuneranut naxisimanexångitsumut
avdlångornerujugssuvox atuarfiup pi-
umassånut malingnauniarnex, åmalo
sule ajornarnerusaox oxautsitaox a-
tuartitsinerme tamarme atornexartut
takornartaugpata. atuartitsinermut å-
ma iluaxutauvox inungutsimit oxau-
serissat atornexarnerat, autdlarxdu-
mut mérxat avdlanik iliniartinexar-
nigssånut atugagssat pitsaunerssari-
sangmatigik. oxautsit påsinex sapi-
ngajagkat atordlugit nutårdluinarnik
iliniarnex rnardloriåumik ajornartor-
siordlune ingerdlatsineruvox.
ingmikut påsisimassagdlit isuma-
Katigissutigåt atuarsinauneK agdlag-
sinaunerdlo OKautsit atausinait ator-
dlugit iliniartariaKartut. OKautsit a-
tautsit atordlugit mérKat atuarsinau-
lerdlutigdlo agdlagsinaulerångamik o-
icautsit avdlat iliniarnere icaKutigui-
naK angnertumik ajomartorsiutigi-
ssai-pait, nauk agdlagtarnerat nipait-
dlo avdlaugaluarångatalunit. aperKU-
taussoK tåssa OKautsit sut autdlar-
KautigineKåsanersut, amerdlanerpåti-
gut pitsaunerpåusaoK inungutsime o-
Kautsit autdlai'Kautigisavdlugit; ing-
mikutdlo påsisimassagdlit aulajangiu-
simavåt tamåna kisime erKortussoK.
mérKat arfinilingnik — arfineK-mar-
dlungnik ukiugdlit førsteklasserne a-
tuarnermik agdlangnermigdlo ilinia-
lisagångata amerdlanertigut tungavi-
gineKartarput atualersinatik OKautsit
pisinaussait, tåssa nangmingneK OKau-
sé. atuarfiup OKautsinik iliniartitsine-
rane anguniarneKartut sisamåuput:
påsingnigsinauneK — OKalugsinauneK
— atuarsinauneK — agdlagsinauneK.
OKatsit takornartat OKauserigångati-
gik mérKat atualerKårnermingne tai-
neKartut sujugdlit mardluk sungiusi-
mångivigtarpait ingmånguåinardlunit
sungiusimassardlugit. taimaingmat
takornartat OKausé oKalugtariarssor-
dlune atuartitsinerme atuarfiup atu-
lerserKårtariaKarpai OKautsinik tåu-
kuninga mérKat atuarnermik ag-
dlangnermigdlo ilinialersinagit. ing-
mikut påsisimassagdlit ilait isuma-
Karput ajoKutåungitsoK mérKat takor-
nartat OKausinik autdlaricåumut atu-
arnermik agdlangnermigdlo iliniarpa-
ta oicautsit tåuko atordlugit atuarsi-
nauneK agdlagsinaunerdlo inungutsi-
mit OKautsinit iliniaruminarnerugpa-
ta.
sujunersutit mardluk
Kalåtdlit-nunånisaoK ukiune ki-
ngugdlerne påsineKarpoK atualerKår-
nermit OKautsit mardluviussut atuar-
sinaunigssåt agdlagsinaunigssåtdlo a-
tautsikut iliniaråine iliniartitsineK a-
jornakusortussoK. atuarfiup manatut
årKigssugauniarnerane takornartat o-
Kausé autdlancautigssatut Kineme-
Kåinångitdlat atuarneruvdle ukiuine
(xup. tugdl. nangisaox)
Sikkerhed til søs
med
redningsflåder
- de mest effektive
imåne angalassunut piukunarnerpåt tåssa R.F.D.
- ånangniutit - tamanit pitsaunerpåt
ALFRED RAFFEL AS
Vær helt sikker, inden De står til søs - anskaf en R.F.D.
redningsflåde, den øger sikkerheden for alle ombord.
imåne angalanialersinak piarérsardluarkårtarit - R.F.D. mik
pisårit, tåssa ånangniut angalassunut tamanut pitsaunerpåk
årdlerinåinerpårdlo.
R.F.D. redningsflåder har bevist deres overlegenhed over-
alt:
9 hurtige at søsætte - automatisk oppumpning
9 nemme at komme ombord i
• stærke og robuste
• forsynet med dobbelt bund og overdækning, der effek-
tivt beskytter mod kulden.
R.F.D. ånangniutit avdlanit tamanit pitsaunerpaussut ugper-
narsinekartarérpok:
• pilertokissumik imislnekarslnaugamik - isumamingnik
putdlagtartugamik
• ikivigiuminakigamik
9 kajangnaitdlutigdlo aserujaekigamik
• narke ulilo kaleriugamik, issimut sernigssQtauvdluartu-
mik.
R.F.D. redningsflåder er godkendt af direktoratet for Sta-
tens Skibstilsyn.
nålagauvfiup angatdlatinik nåkutigdlissokarfiane pissorta-
karfingmit R.F.D. ånangniutit aukerinekarsimåput.
Salg og service: tuniniaissåvdlunilo ikiusfnaussok:
VODROFFSVEJ 46, KØBENHAVN V N. i. REDING, HOLSTEINSBORG
9