Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 36

FRA HELE VERDEN
silarssuarmit tamarmit

***£&&&

-f Disse to unge demonstranter fra New York giver udtryk for meget for-
skellige meninger. Øverst: „Al vold er forkastelig44 og nederst: „Den eneste
gode kommunist er en død kommunist.44
New Yorkime isumamingnik erssersitsiniartut isumat åssigingissusinik ta-
kutitsiput. Kutdleic: perKarnisårneK tamarme issornarpoK, atdlerdlo: kommu-
niste pitsaussutuaK tåssa tonungassoK.
'f' Om en uge kommer dronning Elisabeth II af England på officielt besøg i
Vesttyskland. Med motorfartøjet „Loreley44, der ses på billedet, skal dron-
ningen foretage en Rhin-sejlads. Under farten fra Koblenz til Kaub vil der
blive serveret en gallamiddag til 60 personer i salonen.
V sap. ak. atauseK Kångiugpat tuluit kungiat Elisabeth II Tysklandime kit-
dlerme tikerålisaoK. kugssuåkut Ilhinikut „Loreley44 åssilissame takugssaussoK
angatdlatigisavå, Koblenzemit Kaubimut ingerdlaorneråne inuit 60 nererssuå-
savdlutik. uvdluinarne „Loreley44 3400-nik ilaussoKarsinauvoK.
To sovjetrussiske barkskibe vendte fornylig hjem fra videnskabelige havundersøgel-
ser. Her er et af skibene, „Kruzenstern44, for mindskede sejl.
rusit tingerdlautåinaliutait mardluk ungasingitsukut angerdlarput imånik misigssue-
rérsimavdlutik. auna åipå, „Kruzenstern44, tingerdlautiminik migdlilerisimassoK.
JAHAtCA
Dominicana
Ny urocenter. Den dominikanske Republik opfylder den østlige del af Haiti i De
store Antiller. På kortet ses republikens beliggenhed i forhold til Cuba og Florida,
ernigsivitdliorfik nutåK. dominikanerit kungitsflvfiat Haitip kangia’tungånlpoK
Keuertane Antilerssuarne. åssilissame takunenarsinauvoK kungitsuvfiup summe-
ra Cubamut Floridamutdlo nalerKiutdlugo.
-*■ Indiens premierminister, Lal Bahadur Shastri, (tv) drøfter her den militære situation med inden-
rigsminister G. L. Nanda, efter at forsvarsminister Chavan havde meddelt, at store styrker fra Paki-
stan havde indledt et angreb langs Indiens vestlige grænse.
-> Indiame ministerit nutdlersåta Lal Bahadur Shastrip (såmerdl.) såkutoKarnermut tungassut nunap
iluanut ministerimut G. L. Nanda-mut onatdlisigigai, såkutoKarnermut ministerip Chavanip nalunae-
rutigingmago Pakistanip såkutorpagssuisa Indiap kimut kigdlenarfia såsstik&t.
V Kun to lande foruden Danmark ejer både af samme type som Søværnets nye gasturbinebåde, „Sø-
løven44 og „Søridderen44. Her stryger „Søløven44 med 100 km. fart forbi „Søridderen44.
Danmark nunatdlo avdlat mardluk kisimik såkutut imarsiortut angatdlatåinik gasturbinilingnik pe-
narput, „Søløven44 åma „Søridderen44, auna “Søløven44 nal. ak. 100 km-inik sukåssuseKardlune „Sørid-
deren“imik saniorKutsissoK.
Kina har overtaget Sovjetunionens
stilling som bussemanden i det in-
ternationale magtspil. Overalt, hvor
uroen gærer, vil man opdage, at
Kina enten direkte har finger med i
spillet, eller også ihærdigt puster
til gløderne, skriver Ritzaus Bureau
og fortsætter bl. a.:
Kineserne har aldrig været særlig
store beundrere af europæerne eller
deres nordamerikanske fætre. De
har heller ikke ret meget at takke
europæerne for. De er blevet ud-
nyttet grovere end de fleste asia-
tiske og afrikanske kolonifolk uden
samtidig at høste de goder, som et
egentligt koloniherredømme jo også
bød på.
I 1833 udløb Det britiske ostindiske
Kompagnis monopol på handelen
med Kina, og dermed var scenen
sat til de krigsmæssige episoder,
der i vore dage kendes under be-
tegnelsen „Opiumskrigen44, og som
spiller en ikke uvæsentlig rolle for
den vrede, kineserne i dag nærer
for europæerne og amerikanerne. I
gamle dage var europæerne „frem-
mede djævle44 eller „røde barbarere44,
i vore dage er de „imperialister og
neokolonialister44.
De krige, Storbritannien i årene
fra 1839 til 1860 udkæmpede i Kina,
først a ene og siden med Frankrig
som sin allierede, har fået større
betydning for eftertiden end de
fleste af datidens mange små kolo-
nikrige. Storbritanniens egentligo
formål med krigene var ikke at be-
skytte opiumshandelen, men det er
en kendsgerning, at England påførte
Kina krig tilsyneladende for at gen-
nemtvinge sin ret til at eksportere
en gift, der var ved at få hele det
kinesiske folk til at forsumpe. Alene
i 1838 aftog Kina 40.000 kasser opium
fra en britisk koloni.
Krigene sluttede i 1860 med Kinas
nederlag, men de ødelagde Vestens
chancer for nogensinde at komme
rirtigt på talefod med kineserne.
Den kinesiske drage er dog nu ved
at vågne, den drage, som kommunis-
mens grundlægger, Karl Marx, i
1850-erne betegnede som en mumie,
der var ved at gå i opløsning, fordi
den efter årtusinders ophold i en
hermetisk tillukket kiste var kom-
met i berøring med den friske luft.
Men allerede en halv snes år senere
var der én, der indså de kræfter,
der var i det mægtige rige, hvis og
når der opstod en virkelig folke-
fører. Den britiske general Wolseley
skrev efter et felttog til Peking i
1860-erne bl. a.: Det kinesiske folk
er den mest bemærkelsesværdige
race på jorden. Kineserne vil en-
gang herske over jorden, for de vil
være den ene af parterne i den sid-
ste store krig.
☆
nålagauvfigssuit avdlanut akuliu-
niarneråne Kina Sovjetunionimit
tusarssaunerulerpoK. endgsivitdlior-
fiussune tamane Kina akuliusimavi-
ngikångame ilungersordlune ilaleri-
ssussartoK påsineKartarumårtoK Rit-
zaus Buerau agdlagpox ilåtigutdlo
nangigdlune:
kineserit europamiunik amerika-
miunigdlo nuånarissaKångituarsimå-
put. åmame europamiunut Kutsatig-
ssaxångitdlat Asiame Afrikamilo nu-
nasiat inuinit amerdlanernit angner-
mik iluaKutiginiapilungneKarsima-
gamik nunasialingnit ajungeKutinik
pigssarsisimanatik.
tuluit Indiame kangigdlerme niu-
vexatigit kisermåussivdlutik Kina-
mik niuveKateKarnerat 1853-ime ki-
pivoK, taimalo opium pissutigalugo
sorssungnernik uvdluvtine taine-
xartartut autdlarnerput. kineserit
europamiunut amerikamiunutdlo
måna akerKersimanerånut tåuko pl-
ssutaussorujugssuput. europamiut
Kanga tainexartarput „„Diåvulut ta-
kornartat44 imalQnit „nåkigtaitsut
augpalugtut44, nalivtinilo „nunasia-
Karniat44.
1839-mit 1860-imut tuluit sujugdler-
mik kisimitdlutik kingomalo fran-
skinit ikiorneKardlutik Kiname sor-
ssungnerat Kanga nunasiane sor-
ssugtarnerit angnertungitsut amer-
dlanerssåinit pingåruteKarpoK. sor-
ssungnermikut tuluit sujunertarivi-
ngikaluarpåt opiumimik niorKute-
Karnerup igdlersorneKarnigsså, ilisi-
maneKarpordle tuluit Kinamut sor-
ssugtut tOKunartumik kineserit ta-
marmik nukigdlårutigivdluinaligå-
nik tunissaKartarneK pingitsailini-
kut anguniartutut itdlugo. 1838-Inar-
me Kina tuluit nunasiånit igdlerfiu-
ssanik 40.000-inik opiumisisimavoK.
sorssungnerit 1860-ime inerput, Ki-
na ajorssardlune, taimalo nunat
kommunistiungitsut kineserinik pe-
KateKarsinaunerat aserordluinarne-
KarpoK. kineseritdle måna itilerput,
nauk ilisarnautåt k-»*nmuni9mip tu-
ngavilissuata Karl Marxip 1850-lku-
ne OKautigigaluarå tåssaussoK time
aunavérsagaK nungujartortOK ukiu-
ne tOsintilingne ardlalingne igdler-
fingme silåinarmit iserfigineKarsi-
nåungitdluinartumisimavdlune si-
låinaringmut pigame. ukiutdle KUlit
migssiliortut tamatuma kingoma av-
dlap pasitsauterérpå nålagauvferu-
jugssuaK KanoK nukigtutigilisassoK
ilumut sujulerssuislnaussumik sar-
KumersoKarpat. tuluit generaliat
Wolselew 1960-ikune Pekingimérér-
dlune ilåtigut ima agdlagpoK: kine-
serit nunarssuarme racit tupingnar-
narnerssarait. nunarssuarme nålagå-
ngorumårput naggatåmik sorssung-
nigssarssuarme akerdleringnut åi-
paujumåramik.
Fra hele verden
silarssuarmit tamarmit