Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 18

»Konen i muddergrøften«
Det er rart at se, hvor flink skole-
direktøren er til at besvare indlæg om
det grønlandske sprog. Det er udmær-
ket, for på denne måde udveksles for-
skellige betragtninger i dette så vig-
tige spørgsmål: 1 hvor stort omfang
skal der undervises i grønlandsk ved
skolerne. Men jeg kan ikke undgå at
forundres over skoledirektørens evne
til at tale udenom det egentlige emne.
Skoledirektøren har flere gange i si-
ne indlæg stærkt understreget nød-
vendigheden af danskundervisningens
effektivisering. Jeg er ganske sikker
på, at alle er enig med ham. Bestræ-
belserne for dygtiggørelse i det danske
sprog vil blive støttet af alle. Man må
bare huske på, at dette ønske ikke må
forstås på denne måde: At de grøn-
lændere, der ikke kan tale dansk, in-
gen fremtid har. Må jeg sige det klart:
Tro ikke, at det, at kunne dansk er et
garantibevis, som sikrer fremtiden. ,
Nej, det vi skal prøve på at belyse
i forbindelse med vort sprogs place-
ring i udkastet til den nye skolelov,
er: Hvordan og hvor meget eller hvor
lidt vi skal opretholde undervisningen
i faget grønlandsk.
Selve det grønlandske sprog i dag-
lig tale idag, er ikke så smukt eller
smidigt længere som i tidligere tid.
Dette synes ikke alene at skyldes sam-
fundsudviklingens forstyrrelser; men
den væsentligste årsag dertil kan sø-
ges i selv sprogets udvikling, hvis ak-
tivisering vi i høj grad har svigtet. I
mit indlæg i A/G nr. 3 nævnte jeg et
hul i det grønlandske sprog, et hul
som efterhånden er blevet større og
større uden at man prøver at lappe
det. Jeg vil nu prøve at uddybe, hvad
jeg mener med dette hul.
Ethvert sprog er i levende udvikling
uden pause. Hvis det skal være på
AF ISAK HEILMANN
højde med, hvad samfundet kræver,
skal det bestandig udvikles og læres.
Sker dette ikke, mister det efterhån-
den sin smidighed. Det grønlandske
sprogs smidighed er mærkbart blevet
forringet i de senere år. Nogle af grun-
dene hertil er uden tvivl: Svigten af
effektivisering af undervisningen i
grønlandsk, og beskæringer i under-
visningen: På de skoler, hvor unge
kan gå, — f. eks. på handelsskolen, —
er der ingen undervisning i grøn-
landsk. Man har ikke gjort noget for
den ringe tilslutning i aftenskolen. Nu
vil man også indføre frivillig under-
visning i realskolen og endelig vil man
sløjfe grønlnandsk de to første år i
børneskolen. (Jeg er vis på, at man
som næste skridt vil fjerne hele un-
dervisningen i faget grønlandsk). Re-
sultatet af dette vil blive, at unge
grønlændere i endnu større grad end
nu, vil have vanskeligt ved at udtryk-
ke sig på grønlandsk.
t hul i det grønlandske sprog
skulle gerne lappes med det danske
sprog, men dette kan ikke lade sig
gøre, før man kommer til at beherske
dansk som modersmål, idet det grøn-
landske sprog beskæres ovenfra, mens
det danske sprog læres nedefra.
Vi må passe på at lede disse unge
mennesker, så de ikke bliver som dem,
Frederik Nielsen har truffet: „Nogle
eskimoiske stammer, der har mistet
deres oprindelige grundlag og derfor
blevet rodløse. “ Derfor må vi opret-
holde og udvikle undervisningen i
grønlandsk så længe vi ikke er kom-
met til den tid, hvor unge benytter
det danske sprog som deres moders-
mål. Det er jo stadigvæk det grønland-
ske sprog, der bruges som modersmåd
af 99,99% af grønlænderne.
Når man ikke kan beherske hverken
Vask hvad De vil...
... Ferm skal der
til!
FERM type E er med helt nyt og effektivt skylle-
system, hvor skyllevandet ledes bort fra over-
fladen i stedet for gennem tøjet.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestol-
systemet, der giver en skånsom og effektiv vask.
Man kan også vaske uldtøj, strygefri stoffer og
terylene i en FERM vaskemaskine.
Vejl. pris .... kr. 1020,-
+ ekstra for opv. m. el. eller flaskegas kr. 260,-
FERM type E nutåvingmik pitsavingmigdlo errortuissuteKarpoK, imes
errortutaussoK errortat avKusåmagit Kumut anissar dl une.
FERMip errorsissutai tamarmik napassumik errorsissuteKarput errorta-
nut ajortungomånglivigsumik errorsivdluamaKissumigdle. ama erronsi-
nauvatit menculuagdlit, atissat manigsartariaKångitsut terylenitdlo.
akeaarput migss. kr. 1020,-
elektricite'tamik gasirnuigdlunit kissåussutitå dmgmikut kr. 260,-
Type E. A. V. Au-
tomatisk vaske-
maskine med kar
og overplade al
ruslrit stål. Vaske-
stol al kunststol.
Kapacitet 3 kg.
Pris m. el-op-
varmning og el-
vridemasklne. Vejl.
pris .... kr. 1420,—
type E. A. V. er-
rorslssut lsumaml-
nlk lngerdlassok
errorslvia matualo sisak mångertor-
nluitsok. napassua plastikiussaK. a-
tautsfkut errorstnauval 3 kg. kiag-
sautå slvgatålo ingnåtdlaglssamortut
ilångutdlugit akeicarpoK aké ilitser-
sOtitagdllt .............. kr. 1420,—
„Fcrm-Bahconette“
tøjtørrer. Har Ind-
bygget ventilator.
Tøjtørreren har o-
verbelastnlngsrelæ
lor overophedning.
Pris .... kr. 625,—
„Ferm-Bahconette"
panersaut. Ingnåt-
dlaglssamdrtumik
kiagsauteKardlu.nl-
lo niplliortflngitsu-
mik silålnarigsauti-
lik. klssagpatdlårtårnlgssånut lngmi-
kut atortokarpok, — akla .. kr. 625,—
Vejl. pris kr. 540,—
„Centri-Ferm“ ty-
pe D Nedsætter
vandindholdet med
70 % og gør tøjet
næsten strygetørt.
„Centrl-Ferm“ type
D. lmek 70 % a-
nguvdlugo mitdlu-
arslnauvå atissat-
dlo manigsariéina-
ngajångortardluglt
akla, aké akilersd-
tltagdlit kr. 540,—
„Ferm-Frescoma-
tic“ tørreautomat
Har sikkerheds-
kontakt 1 lågen.
Tørreautomaten
blæser 800 ms luft
gennem tøjet på
een time. Kapaci-
tet 3 kg.
Vejl. pris kr. 1330,—
„Ferm-Frcscoma-
tic“ panersaut.
nangmlnek Inger-
dlassok matumlgut lsumangnaerssQ-
mik nakltagallk. silåinak 800 m’ aku-
nermut atlssatlgértltarpå. atautslkut
sullarislnauval 3 kg. akla aké llitser-
sutitagdlit .................. kr. 1330,—
BROCHURER SENDES GERNE
BROCHURER kimifdlunft KinuligineKarsinåuput
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
dansk eller grønlandsk rigtigt, må et
af resultaterne blive, at man ikke kan
udtrykke tankerne klart, hvilket igen
efterfølges af åndelig svaghed. Dette
må være et af de afgørende argumen-
ter for at bevare og opretholde under-
visningen i det grønlandske sprog, og
ikke kun, som det så ofte bliver om-
talt, af følelsesbetonede grunde.
„Jeg mener ikke, der er nogen grund
til at tro, at grønlandsk skal komme
til at føre en skyggetilværelse fordi
danskundervisningen effektiviseres,"
sådan skrev skoledirektøren i sit svar
i A/G nr. 5. Så skrev han videre:
„.. dermed ikke sagt, at der ikke skal
gøres en indsats for at styrke faget
grønlandsk." (På grønlandsk benyttede
han ordet sumiginarpå = ignorere. :
Dermed ikke sagt, at man vil ignorere
faget grønlandsk). Det lyder godt, men
hvem vil fortælle mig, hvordan dette
skal forstås: Ingen undervisning i fa-
get grønlandsk i handelskolen; det
kommer ikke os ved, at tilslutningen
til grønlandsk i aftenskolen er så rin-
ge; velkommen til dem, der vil fri-
tages for grønlandsk i realskolen; vi
fjerner to års undervisning i børne-
skolen. Det kan vist kun forstås på
denne måde, at grønnlandsk ignoreres
og at det kommer til at føre en skyg-
getilværelse. Dette er altså det dy-
beste bevis for, at de folk, der laver
udkastet, ikke accepterer undervisnin-
gen i grønlandsk. Skoledirektørens og
min opfattelse af de ord „skyggetil-
værelse" og „ignorere" må være for-
skellig.
Mads Lidegårds betragtninger, som
går ud på, at det grønlandske sprog i
fremtiden kan opnå en mere avance-
ret placering som tale og skriftsprog
blandt andet inden for administratio-
nen, lyder rigtignok meget interessant.
Men hvis det skal bruges som et af ar-
gumenterne for den foreslåede beskæ-
ring af undervisning i grønlandsk, skal
man absolut betragte det som en dår-
lig trøst. Denne placering opnår det
ikke, hvis undervisningen skal beskæ-
res yderligere som udkastet til den
nye skolelov vil gøre. Og hvis denne
foreslåede beskæring vedtages (f. eks.
den valgfrie undervisning i realskolen)
og andre yderligere beskæringer ind-
føres — hvad ved jeg: Vi kender jo
historien om „konen i muddergrøften".
— så ville sproget miste så meget in-
den for den næste årrække, at det
ikke kan få et „comeback og en re-
næssance på et sundt og levedygtigt
grundlag." Det er jo ikke blot os, som
behøver at lære vort modersmål, men
også sproget, som behøver vores akti-
ve indsats. Lovudkastet skal ikke prø-
ve „at lære" grønlænderne, at det kan
„betale sig" ikke at lære grønlandsk.
At modtage kundskaber og dygtig-
gørelsen er en vigtig del af undervis-
ningen. Ligeså vigtig er det at lære
og udvikle modersmålet, som viser „os
vejen til det, som vi samfundet opfat-
ter som realiteter eller virkelighed.
Sproget har en meget stærk indfly-
delse på samfundsproblemer og -pro-
cesser og på vort forhold til de fæno-
mener, vi i vort daglige liv stilles over-
for." (socialpsykologen E. Sapir).
Lad os alle erkende, at resultaterne
af undervisningen i faget grønlandsk
også kan løse nogle sider af vore sam-
fundsproblemer ligesom danskunder-
visningen kan løse andre.
Man må derfor også huske at drøfte,
at der ingen undervisning er i grøn-
landsk i de forskellige skoler, hvor
unge kan modtage undervisning, når
man til sin tid skal tage stilling til
den del af lovforslaget, der berører
nedskæringen af undervisningen i
grønlandsk.
Isak Heilmann,
Tårs, den 26. april.
Om tosprogethed i de
grønlandske skoler
Det er skolens mål at gøre grønlæn-
derne egnede til at være borgere i det
moderne Grønland. En af dens bestræ-
belser går ud på i en så vid udstræk-
ning som muligt at gøre grønlænderne
dobbeltsprogede. Skoledirektøren har
ganske tydeligt erklæret, at han med
grønlandsk dobbeltsprogethed forstår,
at grønlændernes ligelige kunnen i
grønlandsk og dansk, og at også den
samme tanke ligger i skolelovsforsla-
get. Skolelovsforslaget blev angrebet
af flere, der også forstod grønlandsk
dobbeltsprogethed i beherskelsen både
af grønlandsk og dansk.
Dette angreb er ikke overraskende.
Når man ser skolelovsforslagets § 14,
stk. 2, §§ 22, 22 a og 22 b samt § 23,
stk. 2, får man let det indtryk, at sko-
lelovsforslaget ser på dobbeltsproget-
hed således, at der er et hovedsprog,
dansk, og et bisprog, grønlandsk. Selv
om det ikke er sagt med rene ord, vi-
ser lovforslagets sammenstilling en
klar vurdering, der tilsidesætter det
grønlandske sprogs, som er den grøn-
landske landsdels hovedsprog — lige-
stilling med dansk i den grønlandske
skole. Selv når det begrundes med
„praktiske hensyn", har man fornem-
melse af, at man havde vurderet sko-
lens mål ud fra de midler, der skal
bruges, og ikke omvendt.
Bestemmelsen om, at grønlandskun-
dervisningen kan udskydes til det tre-
die skoleår, er — så vidt jeg ved —
begrundet dels med, at man fandt det
forvirrende for børn i første klasse,
AF ROBERT PETERSEN
at skulle „lære" dansk og grønlandsk
samtidig, dels i efterhånden hyppigere
bemærkninger om, at „forsøgsunder-
visningen" virker lovende.
Det er imidlertid forskel på at lære
grønlandsk og dansk i første klasse.
Børnene kan forstå og tale grønlandsk,
de skal „kun" til at lære at læse og
skrive det. Men med hensyn til dansk
skal de lære at lytte til det, forstå det,
tale det, læse det og skrive det. Og
det byder man børnene „for at undgå
en forvirring, der kan opstå ved, at
der er så mange forskellige ting, de
skal lære på en gang." Fra internatio-
nal sprogpædagogmøde i Hamburg i
1962 er en del forsøgsresultater ridset
op, og en af udtalelserne lyder såle-
des: En del erfaringer gør det sand-
synligt, at en færdighed i at tale et
andet sprog flydende udmærket kan
komme, før barnet lærer at læse og
skrive sit eget sprog; men man må
råde til at udsætte indlæringen af at
læse og skrive det andet sprog, før
indlæringen af læsning og skrivning
af barnets eget sprog er sikker (Stem:
Foreign Languages in Primary Edu-
cation, Hamburg 1963).
Svensk forsøg med engelskundervis-
ning, der ikke bruger bøger de første
tre år, lover også ganske gunstige re-
sultater (Max Gorosch: Pre liminary
Report on English without a Book.
Stockholm 1962). En af de tidlige, mo-
derne indstillede sprogpædagoger ud-
talte sig: „At lære et skrevet sprog,
før man kan forstå det talte sprog, er
unaturligt, og er i modstrid med alle
vore sproginstinkter (Palmer: Princip-
les of Language-Study, Oxford Uni-
versity Presse, 1964). Disse ekspertud-
talelser siger noget, der burde sige sig
selv, at det er en unaturlig ting først
at lære at skrive og læse et sprog, man
ikke kender, før man prøver at lmre
læse- og skrivekunsten i det hele ta-
get. Det er snarere en slags eskapisme,
en flugt fra grønlandskundervisnin-
gens lave stade i dag, i stedet for at
forbedre det ved koordinering af man-
ge isolerede bestræbelser.
Jeg tror gerne, at „forsøgsundervis-
ningen" ser lovende ud. Men inden jeg
kaster mig ud i det ukendte, synes jeg,
at skolen skylder sig selv og alle andre
implicerede en udtømmende redegø-
relse over „forsøgets" art, tilrettelæg-
gelse og udførelse, og hvordan man
bedømmer resultaterne. For jeg tror
ikke, vi andre overhovedet vil betegne
det med et så fint ord som „forsøg" —"
undtagen i den betydning, at det er
noget, man ikke regner med at behol-
de. Bedømmes resultaterne ved sam-
menligning med tidligere a-b delinger?
eller ved at sammenligne de to paral-
lelklasser med hinanden? Sammenlig"
ner man de nuværende b-klasser med
de tidligere b-klasser, og de nuværen-
de a-klasser med de tidligere a-klas-
ser? Har man sørget for at eliminere
forskellige medvirkende faktorer som
lærernes antal, klassekvotient eller
nye lærebøger?
Og når man siger, at børnene fra de
uansksprogede „forsøgsklasser" kan li-
ge så meget grønlandsk som de andre,
er det så ved sammenligning mellem
de to parallelklasser indbyrdes? Hvis
det er rigtigt, og hvis man hovedsage-
lig af den grund havde omtalt „de lo-
vende resultater", så ville det være
rart at se, hvorfor man har de dygtig-
ste børn i forsøgsundervisningens fe-
klasser, og de mindre dygtige i a-klas-
ser? At det en tilfældet kan dokumen-
teres to steder, og rimeligvis også an-
dre steder. Det er nemlig noget, der
SUPER
NYLON
Efterlysning
Dameur er modtaget til repa-
ration uden afsenderadresse.
Urmager John Grauting
Jakken af for Angli Respi - det er superkvalitet i nylon!
Behagelig - ventilationsvævet! - Dejlig nem skjorte.
Kræver kun skyllevask, er hurtigtørrende og selvstry-
gende. Fås i hvid og i elegante, diskrete
modemønstre ,
ANGLI ilugdleK pitsaussoK
SØGER DE
ORIENTALSKE TÆPPER
SKRIV TIL:
IRAN OG AFGHANISTAN
TÆPPE COMPAGNIET A/S,
HOVEDVEJ 8, FRIHAVNEN,
KØBENHAVN 0. TLG.ADR.:
ORIENTCARPETS, SÆLGER
OVER HELE VERDEN I
TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT
18