Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 30

TEKNIK og VIDENSKA:
teknik ilisimatusarnerdlo
o i i c-iiiik pujur larnictni i
cigaret taima mamartigisinauvoK!
tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3,
København V.
(0144) Hilda 1090.
stillet krav, der kan sammenfattes i
to hovedpunkter: intensivering af nar-
kotika-forskning og medicinsk be-
handling af problemet.
Mange har kritiseret, at det først og
fremmest er politiet og ikke sundheds-
myndighederne, der beskæftiger sig
med narkotika-faren. Dr. Takman, der
i flere år har arbejdet i sundhedssty-
relsen i Stockholm og har et første-
håndskendskab til problemet, hævder,
at politi og anklagemyndighed ikke
har kunnet bekæmpe narkotikamis-
bruget, men tværtimod gennem de an-
vendte metoder har forværret situatio-
nen og fremkaldt stigende misbrug.
Han og mange andre kræver en medi-
cinsk behandling af sagen i stedet fol-
en juridisk.
Kravet om en mere omfattende nar-
kotika-forskning støttes af bl. a. poli-
tiet. Det har i en henvendelse til rege-
ringen anmodet om en bredt anlagt
undersøgelse af hele narkotika-spørgs-
målet, dets omfang, karakter og bag-
grund for at få besvaret tre væsent-
lige spørgsmål:
1. Hvorfor misbruger et menneske
narkotika?
2. Hvilke præparater bruges mest?
3. Hvorfor misbruges netop disse
præparater?
Der er under narkotikadebatten
peget på, at der bag myndighedernes
indstilling til problemet ligger en dog-
matisk tankegang, som ikke kan give
positive resultater. Man tager som ud-
gangspunkt forhold, man ikke ved
noget om, og den eneste måde at
skaffe sig større kendskab til emnet
er at intensivere forskningen. Man må
f. eks. vide, hvad der bliver af narko-
manerne. Standser de misbruget, i så
fald hvorfor og hvordan?
SKOLEELEVER SOM NARKOMANER
Den måske farligste og mest ned-
slående side af den nye folkesygdom
er ungdommens misbrug. Det svenske
folk fik for kort tid siden et skræm-
mende indblik i forholdene på nar-
kotika-markedet, da en 26-årig vane-
forbryder havde fået nok af narkotika-
handel og gik til pressen og politiet.
Han kunne bl. a. fortælle, at en nar-
kotika-liga, der længe har domineret
det svenske marked, var begyndt at
gøre skoleelever til narkomaner for
at skaffe sig et nyt marked.
Narkotika-handlerne opsøger ca-
feteriaer og andre steder, hvor
eleverne holder til, og giver denl
tabletter. Efter tre til fire ugers
forløb er mange blevet så afhæn-
gige af tabletterne, at de er vil-
lige til at betale op til et par kroner
pr. stk. Nogle når hurtigt op på at
anvende 15—20 kr. om dagen til
narkotika.
Det er med andre ord på tide, at
myndighederne gør en samlet indsats
for at bekæmpe narkotika-problemet-
Stadig flere indser, at det ikke læn-
gere nytter med mere eller mindre iso-
lerede politiaktioner. Det svenske po-
liti har en speciel narkotika-afdeling)
der ved årsskiftet blev udvidet til at
omfatte 11 mand. Alene kan afdelin-
gen ikke gøre meget, men et sam-
arbejde mellem politi, anklagemyn-
dighed, sundhedsmyndigheder og so-
ciale myndigheder burde kunne give
resultater.
FÅR INGEN HJÆLP
En stor svensk avis bragte for nogen
tid siden en artikel med titlen: „Bed
narkomanen fra politiet". Det blev
heri hævdet, at de svenske lovbestem-
melser om narkotika ikke tjener deres
hensigt og ofte bliver brugt som et
redskab til menneskejagt. Loven har
en paragraf om ulovlig besiddelse af
narkotika, og den gør, hed det i ar-
tiklen, ikke blot narkomanen til for-
bryder, men bruges også som påskud
til at undlade at give ham lægehjælp-
Han behandles som en almindelig lov-
overtræder og får ingen hjælp til al-
overvinde sin last.
De, der kræver nye lovbestemmel-
ser, ønsker, at domstolene får adgang
til at henvise personer, der har be-
gået en kriminel handling i forbindel-
se med narkoman', til psykiatrisk be-
handling og afvænningskur. Dermed
skal fængslingsstraf bortfalde.
Narkotika-problemet er mange ste-
der langt større end i Sverige. Allige"
vel er det i løbet af få år blevet en
virkelig samfundsfare også her. Tiden
vil vise, om det lykkes myndighederne
at få bugt med problemet, før det er
blevet den største folkesygdom i „det
svenske folkehjem".
Kalåtdllt-nunåne Sma plslagttaulerput
UPTONS The
finit tamanlf plslarlneKarnerpaustartul
— pfssutigalugo: ftnlt famanlt mamar-
nerpaugamik.
GUNOL
Våbenolie
'NOL VAA8ENOLIE er
rene fauiioffer o? er vidensitabeiij* W**'
at 2»r«enr*m ydes den storst rs*1
Si fer iioidås^eo 09 Virkekraft.
'NOL forhindrer enhver Rustd&nneisf
INOI cpjjser 09 Qerner gemmet R
'NOL $Uadsw Gravrust.
*r kegtt og SportsskyUe har derfor
tave GUNOL hos sig.
GUNOL
auldlalslt (Illagssåt
mångeriornermuf igdlersuf pit-
saunerpåK. mångerforneK piso-
KaK saligfarpå.
JUL. GULDMANNS EFTF.
Bedsfe middel mod rusfdannel-
se. Renser og fjerner gammel
rust.
Ny svensk folkesygdom:
Flere og flere narkomaner
Krav om tilbundsgående foranstaltninger mod velorganiseret narkotika-
handel.
Af PAUL FALCK
Stockholm (RB-special).
Sverige er ved at få et narkotikaproblem af dimensioner. En læge med stort
kendskab til dette problem, dr. John Takman, udtalte for nylig, at narkomani
sandsynligvis er den eneste store folkesygdom, som de svenske sundhedsmyn-
digheder helt overser. Sygdommen er praktisk taget blevet en eksklusiv politi-
sag, sagde han.
Det er først i løbet af de sidste
5—6 år, at narkomanien er blevet en
virkelig fare i Sverige. Indtil 1958 var
svenskerne stort set forskånet for den,
men så meldte den sig med fuld kraft.
En storstilet smugling af narkotika
begyndte. Partier på op til 100.000
tabletter indkøbt i Mellem- eller Syd-
europa fandt vej til Sverige, og tra-
fikken voksede hurtigt. Ofte kommer
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- Sma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
narkotikaen til Sverige ad omveje,
f. eks. via Finland, Norge eller Dan-
mark.
Til at begynde med var det først og
fremmest såkaldte boheme-typer i
hovedstaden, der misbrugte narkotika,
men efter hvad Stockholm-politiet op-
lyser, er det kriminelle indslag blandt
narkomanerne blevet større og større.
Smugling og salg af narkotika synes
i dag at være godt organiseret. Politiet
regner med, at der findes omkring 25
faste salgssteder i hovedstaden, men
prisen fastsættes af en ganske lille
klike, der også afgør, hvem der kan
købe „stoffet". De fleste aftaler om
køb og salg sker pr. telefon, og per-
soner, der mistænkes for at være
upålidelige, får ikke lov at komme i
nærheden af salgsstedet.
Politiet har ikke fået narkotika-
Lige før påske fandt tolderne i
Halsingborg en sending narkotika
— 10.000 Ritalina-tabletter —
skjult i nogle nye biler, der med
tog var kommet til Sverige fra
Danmark. På baggrund af denne
nye smugleraffære, der kun er en
af mange, fortæller redaktør Paul
Falck, Stockholm, om narkotika-
misbruget, der er ved at blive en
alvorlig fare.
handelen i Stockholm under kon-
trol. Efterhånden har narkotika-
handelen bredt sig ud over landet,
og det er adskilligt lettere at få
bugt med f. eks. ulovlig brænde-
vinsfremstilling, der foregår under
langt mere primitive former, end
med den ulovlige narkotikahandel.
KRAV OM LÆGEBEHANDLING
I STEDET FOR POLITISAG
Der har i den senere tid været ført
en livlig debat i Sverige om narkotika-
problemet, og der er fra flere sider
traktore
pitsak
CATERPILLAR’s
(indreg. varemærke)
hydrauliske
læssetrak tor
30