Atuagagdliutit - 13.05.1965, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00 Ndngme sinerlssap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
De glemtes gruppe
Besejlingsplan for maj-juni
. • F. Det er for tre år siden, at social-
Mspektør Kaj Pedersen i „Grønlands-
P°sten“ fremkom med sin rapport om
de sociale tilstande i Grønland. Han
^ar rystet over den sociale nød, der
herskede heroppe. I sin første artikel
skrev socialinspektøren: „Når man
®fr’ hvad der findes af social nød i
Drønland, bliver man i første omgang
chokeret. Man ville have forsværget,
man i velfærdsstaten Danmark, som
Grønland er en ligeberettiget del af,
kunne finde så elendige forhold.
F anden omgang bliver man depri-
meret ved tanken om alle de sociale
skader, der sker i den grønlandske be-
folkning under industrialiseringen og
Nydannelsen. En realistisk bedømmel-
se må føre til den opfattelse, at de
sociale forhold i Grønland i de kom-
mende år vil blive endnu værre, end
de er i dag.“
Tre år efter skriver kæmner Helge
Knudsen, som gennem sin interesse og
sit arbejde med socialforsorgen i Grøn-
and i de sidste 13 år, har fået et før-
stehånds kendskab på dette område, i
»Grønlandsposten“:
.,Den virkelige forskelsbehandling i
Grønland findes på det sociale områ-
de. Jeg savner tilstrækkeligt stærke
0rd til at forklare, hvor nødvendigt
væsentlige forbedringer nu er, aller-
allersenest inden næste vinter."
For halvanden måned siden frem-
kom vanføreforeningen med en ry-
stende rapport om de invalides kår
heroppe. I rapporten hed det bl. a., at
de handicappede i Grønland mange
steder lades helt i stikken uden til-
strækkelig økonomisk hjælp og med
eh skandaløs negligering af det mest
elementære behov for bandager.
Socialproblemer i Grønland har ikke
vseret genstand for offentlig debat som
fødestedskriteriet og skolelovsforslaget
er blevet til del. Det hænger sammen
med som kæmner Knudsen ganske
rigtigt udtrykker det, at aldersrente-
modtagere, invalider, enlige mødre, ar-
bejdsløse og de andre, der har behov
for social hjælp, hører til de stille i
samfundet. De har ingen foreninger
eller talsmænd til at råbe offentlig-
heden, landsråd eller ministerium op.
De er spredt ud over flere tusinde ki-
lometer kyst, ofte i småsamfund.
Folk, som ved skæbnens ugunst er
blevet henvist til at ty til socialhjælp,
hører til den glemte og forsømte grup-
pe i det grønlandske samfund. De er
taknemmelige for den smule hjælp, de
får og undser sig for at bede om den
nødvendige hjælp, der skal sikre dem
en menneskeværdig tilværelse. Mens
velstanden gør sig mere og mere gæl-
dende hos andre grupper i Grønland,
bliver vilkårene mere og mere elen-
dige hos den glemtes brigade. De har
jo ingen talsmænd. De har ingen unge,
uddannede og højrøstede mennesker
til at tage sig af deres sag. De må finde
sig i deres skæbne, og dog er det ikke
altid deres skyld, at de er kommet på
livets skyggeside.
Når den store samfundsomvæltning
i de senere år har medført så mange
sociale skader, må det være samfun-
dets pligt at hjælpe disse mennesker.
Velfærdsstaten Danmark kan ikke væ-
re bekendt, at der bydes danske stats-
borgere så elendige forhold.
Skolelovsforslaget og fødestedskrite-
riet er to meget vigtige punkter, som
landsrådet nu skal til at behandle på
dette ekstraordinære møde. Men ingen
af de to punkter på dagsordenen inde-
holder momenter, hvor sundheden hos
en gruppe borgere står på spil. Det
store resultat, som landsrådssamlingen
nu når frem til må være, at der sker
væsentlige forbedringer på det sociale
område, således at der skabes mulig-
hed for at føre en menneskeværdig
tilværelse for de glemtes gruppe.
Britannia III København 11. maj,
Godhavn 23.—29., Ivigtut 1.—2. juni,
København 11. Nancie S I København
11. maj, K’utdligssat 23.—29., Køben-
havn 10. juni. Frida Dan II, Køben-
havn 13. maj, Egedesminde 21—25,
København 3. juni. Martin S I, Kø-
benhavn 15. maj, Nanortalik 23.—24.,
Julianehåb 25.—28., NarssaK 29.—30.,
lNarssarssuaK 31., København 8. juni.
Elfly North II) København 22. maj,
pernavik 4.—11. juni, K’utdligssat
13.—15., København 26.
Grønland II, København 24. maj,
Godthåb 31. maj—6. juni, København
13. juni. Elin S I, Halmstad 26. maj,
K ucdligssat 8.—10. juni derefter kyst-
fart. Erika Dan V, København 28. maj,
Sukkertoppen 4.—8. juni, Holsteins-
borg 9.—11., København 18. Anna
Nielsen III, København 29. maj, Suk-
kertoppen 9.—13. juni, Søndre Strøm-
fjord 14.—19., København 30. Annette
S I, Halmstad 1. juni, Kutdligssat
14. —16. derefter kystfart. Umanak V,
København 3. juni, Frederikshåb
10.—14., Ivigtut 15.—16., København
23. juni.
Mary North II, København 4. juni,
Umanak 17.—24., København 7. juli.
Frida Dan III, København 9. juni,
Christianshåb 17.—21., Jakobshavn
22.—25., København 3. juli. Vinlands-
Ny metode forsøges
mod analfabetismen
Ti undervisningssagkyndige er nylig
udsendt til fem udviklingslande for at
forsøge en ny „selektiv strategi" i den
verdensomspændende kamp mod anal-
fabetismen. Blandt eksperterne er en
svensker, kontorchef i handelskollegiet
Borje Wrangmark, Stockholm.
Til hvert af de fem lande — Alge-
riet, Ecuador, Iran, Pakistan og Tan-
zania — rejser der to specialister, en
pædagog og en økonom. Kontorchef
Wrangmark skal virke i Pakistan sam-
men med en amerikansk sagkyndig i
folkeoplysning.
Det er FNs Organisation for Under-
visning, Videnskab og Kultur, UNES-
CO, der står bag denne indsats.
UNESCO besluttede i efteråret at for-
søge en ny metode for aktionerne mod
analfabetismen i udviklingslandene.
Læsefærdigheden skal betragtes som
en væsentlig del af det økonomiske
fremskridtsarbejde. Mellem 1966 og
1968 skal man i en række lande drive
forsøgsvirksomhed i stor stil, inden en
større, verdensomspændende aktion
indledes.
Man anslår antallet af ikke-læse-
kyndige mennesker over 15 år i ver-
den til 700 millioner. Det er ca. to
femtedele af den samlede voksne be-
folkning. På grund af befolkningstil-
væksten stiger antallet af analfabeter
med 20—25 millioner årlig. I visse
afrikanske, asiatiske og latinamerikan-
ske lande er analfabetismen så stor
som 80 eller endda 90 procent af alle
indbyggere.
saga I, København 10. juni, Færinge-
havn 17.—18., Sukkertoppen 19.—20.,
Holsteinsborg 21.—25., København 3.
juli. Martin S II, København 12. juni,
Julianehåb 20.—24., NarssaK 25.—29.,
København 7. juli. NanoK S V, Køben-
havn 12. juni, Egedesminde 22.—27.,
Ivigtut 30. juni—1. juli, København 9.
Britannia 3 Københavnimit 11. maj,
K’eKertarssuarme 23—29, IvigtOne 1—
2. juni, Københavnime 11. juni. Nan-
cie S 1 Københavnimit 11. maj, K’ut-
dligssane 23—29, Københavnime 10.
juni. Frida Dan 2, Københavnimit 13.
maj, Ausiangne 21—25, Københavni-
me 3. juni. Martin S 1, Københavni-
mit 15. maj, Nanortalingme 23—24,
K’aKortume 25—28, Narssame 29—30,
Narssarssuarme 31, Københavnime 8.
juni. Elfy North 2, Københavnimit 22.
maj, Upernavingme 4—11. juni, K’ut-
dligssane 13.—15., Københavnime 26.
juni.
Grønland 2, Københavnimit 24. maj,
Nungme 31. maj — 6. juni, Køben-
havnime 13. juni. Elin S 1, Halmstadi-
mit 26. maj, K’utdligssane 8.—10. juni,
tauva sinerssulisaoK. Erika Dan 5,
Københavnimit 28. maj, Manitsume
4.—8. juni, Sisimiune 9.—11., Køben-
havnime 18. juni. Anna Nielsen 3, Kø-
benhavnimit 29. maj, Manitsume 9.—
13. juni, Kangerdlugssuarme 14.—19.,
Københavnime 30. juni. Anette S 1,
Halmstadimit 1. juni, K’utdligssane
14. —16., tauva sinerssulisaoK. Uma-
naK 5, Københavnimit 3. juni, Påmiu-
ne 10.—14., Ivigtune 15.—16., Køben-
havnime 23. juni.
Mary North 2, Københavnimit 4.
juni, Umåname 17.—24., Københavni-
me 7. juli. Frida Dan 3, Københavni-
mit 9. juni, K’asigiånguane 17.—21.,
Ilulissane 22.—25., Københavnime 3.
juli. Vilandsaga 1, Københavnimit 10.
juni, Kangerdluarssorutsime 17.—18.,
Manitsume 19.—20., Sisimiune 21.—25,
Københavnime 3. juli. Martin S 2,
Københavnimit 12. juni, K’aKortume
20.—24., Narssame 25.—29., Køben-
havnime 7. juli. NanoK S 5, Køben-
havnimit 12. juni, Ausiangne 22.—27.,
Ivigtune 30. juni — 1. juli, Køben-
havnime 9. juli.
Nancie S 2, Københavnimit 12. juni,
K’eKertarssuarme 23.—26., K’utdlig-
ssane 27. juni — 2. juli, Københavni-
me 13. juli. Britannia 4, Københavni-
mit 15. juni, Nanortalingme 24.—28.,
Grønnedalime Ivigtfinilo 29. juni — 1.
juli, Københavnime 10. juli. Grønland
Nancie S II, København 12. juni,
Godhavn 23.—26., K’utdligssat 27. juni-
2. juli, København 13. Britannia IV,
København 15. juni, Nanortalik 24.—
28., Grønnedal/Ivigtut 29. juni—1. juli,
København 10. Grønland III, Køben-
havn 18. juni, Godthåb 25.—30., Kø-
benhavn 7. juli. Umanak VI, Køben-
havn 28. juni, Frederikshåb 6.—9. juli,
Ivigtut 10.—12., NarssarssuaK 13.—15.,
derefter kystfart.
3, Københavnimit 18. juni, Nungme
25.—30., Københavnime 7. juli. Uma-
naK 6, Københavnimit 28. juni, På-
miune 6.—9. juli, Ivigtune 10.—12,
Narssarssuarme 13.—15. tauva siner-
ssulisaoK.
atuarneic sapersunut
OKåtårinigssaK nutåK
atuartitsinermut tungassunik påsi-
simassagdlit ungasingitsukut nunanut
kinguarsimanerussunut tatdlimanut
autdlartineKarput atuameK sapersut
silarssuaK tamåkerdlugo ikiorsemiar-
neKameråne nutåmik periauseKaler-
nigssaK OKåtårneKåsangmat. ingmikut
påsisimassagdlit autdlartitat ilagåt
svenskeK, niuvernermut tungassunik
atuarfingme kontorchefe Borge
Wrangmark, Stockholm.
nunat tatdlimaussut — Algieriet,
Ecuador, Iran, Pakistan Tanzanialo —
tamarmik mardlungnit omingneKar-
put atuartitsissumit aningaussarsior-
nermigdlo påsisimassalingmit. kon-
torchef Wrangmark Pakistanime suli-
saoK inuit Kåumarsagaunikut sulivfi-
gineKarnerånik påsisimassalingmik a-
merikamiumik åipaKardlune.
FN-ip ingmikortortaKarfia atuarti-
taunermik, ilisimatusarnermik kultu-
rimutdlo tungassunik suliaKartOK,
UNESCO, taimatut suliaKartitsivoK.
UNESCO ukiarme aulajangerpoK nu-
nane kinguarsimanerussune atuarneK
sapersut ilmiartiniarnerine periautsi-
mik nutåmik oKåtåriumavdlune. ani-
ngaussarsiornikut sujuariarnigssaK
anguniardlugo sulinerup ilåtut pingå-
ruteKartutut atuarsinauneK issigine-
KåsaoK. 1966-ip 1968-ivdlo akornåne
OKåtårissameK nunane ardlalingne i-
ngerdlåneKésaoK, silarssuaK tamåker-
dlugo suliniarneK autdlarnersinago.
nautsorssutigineKarpoK silarssuar-
me tamarme inuit atuameK sapersut
15 sivnerdlugit ukiugdlit 700 millio-
niussut — inersimassut tamaisa tat-
dlimångordlugit avgoråine avgomere
mardluk.
ilavut puigugaussut
i&jeltøeng KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekage - lagkageblinde
sandkager og andre skærekager.
kåg&ncat - kågérxat assigTngitsut akulertt - kågérKaf kajoriuf - nøddekage
(KéKoriarialik) - lagkaglllagssaf - sandkagil - kågifdlo avdlat avgugagssat.
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
majime junimilo umiarssuagssat
TF. ukiut pingasut Kångiuput ikiui-
ssarnikut inspektøre Kaj Pedersen
Atuagagdliutine nalunaeruteKarmat
nunavtine ikiuissarnikut pissutsinut
Fungassumik. tupåtdlautigeKå ikiui-
ssarnikut nunavtine ajorssarneK tai-
1113 agtigingmat. inspektøre taimane
agdlagpoK: „inugtut atugkatigut ajor-
ssauteKarneK KanoK angnertutigissoK
Kalåtdlit-nunane takorKårdlugo ami-
larr>ernarpoK. isumaKarnarsimagalu-
arpoK Danmarkip ikiortariaKartutigut
’sumagingnigdluarfiup naligititaussu-
tut ilagissåne Kalåtdlit-nunåne, pi-
ssutsinik taima ajortigissunik suju-
^ugagssaKåsångitsoK.
aipåtigut åma nikatdlornartOKarpoK
ci'Karsautigilerdlugit inugtut atugka-
lSut ajoKusinerit kalåtdlit akornåne
Pdersut sulivfigssualiortiternikut ig-
CuoKarfingnutdlo nugternikut. encor-
umik tungaveKardlune sujumut ta-
ordluisagåine isumaKarnarpoK Ka-
atdlit-nunane ikiuissarnikut pissutsit
ukiune aggersune sule uvdlumikornit
a3 ornerulerumårtut. “
tairnanernit ukiut pingasut Kånglu-
neråne kæmnere Helge Knudsen uki-
ane 13-ine nunavtine ikiuissarnermut
ungassunik sulinermine tamåkuninga
PssissaKardluarsimassoK Atuagag-
Fiutine agdlagpoK:
»Kalåtdlit-nunåne åssigmgisitsini-
Vlk ikiuissarnermut tungassunlpoK.
°Kautsinik såkortussutsimikut nå-
magtunik ajorssarpungalunlt ersser-
Krgsåsavdlugo tamatumuna pitsångor-
saingåtsiarnigssaK KanoK pissariaKar-
igilersimasscxK, kingusingnerpårpåmik
ukiorKigtinago.“
Kåumatip åipå avigdlugo KångiutoK
iloKiait Danmarkime peKatigigfiånit
tupåtdlangnartumik nalunaerutausso-
KarpoK nunavtine iloKiait atugait
pivdlugit. nalunaerume ilåtigut tai-
neKarpoK, nunavtine Kavsérpagssuar-
ne iloKiait sumiginagauvdluinartut a-
ningaussanik nåmagtunik ikiorneKar-
taratik avatimikutdlo iluaKutimik tu-
ngaisigut kamangnartumik agdlåt su-
supagineKardlutik.
nunavtine ikiuissarnikut ajornar-
torsiutit tamanut angmassumik OKat-
dlisigineKarsimångitdlat sordlo atuar-
fit pivdlugit inatsisigssaK sumilo inu-
ngorsimaneK pineKarsimassut. tama-
tumunga pissutauvoK sordlo kæmner
Knudsenip erKortumik OKautigigå, u-
torKalinersiutigdlit, iloKiait, anånat
kisermåt, sulivfigssaerutut avdlatdlo
ikiortariaKartut inoKatigingne nipait-
sunut ilaungmata. tåuko peKatigigfe-
Kéngitdlat igdlersuisseKaratigdlunit i-
nungnut, landsrådimut ministereKar-
fingmutdlunit nipitusårsinaussunik.
nalautat nuånitsut avmitigalugit i-
nuit ikiutinik isumavdluteKartariaKa-
lersimassut, tåssåuput kalåtdlit ino-
Katigit akornavtine puigugaussut su-
miginagaussutdlo. Kuj amasutigissarpåt
ikiutisiminertaramik Kussassardlutig-
dle pissariaKartumik ikiutigssamik Ki-
nuteKarnigssamut, inup pissariaKar-
titsinera nåpertordlugo atugaKaler-
nigssamik isumangnaitdlisaissugssa-
mik. nunavtine avdlane atugarigsår-
neK malungnarsiartuinartitdlugo, pui-
gugaussut ivko atugait nåkinarsiar-
tuinarput. avåmume nivtarsaissugssa-
Kangitdlat, inusugtunik iliniarsima-
ssunik nipitusårnertånik ikiortigssa-
Kångitdlat norKainiarnermingne. a-
tugkatik nåmagissariaKarpait, tai-
måikaluartordle inunerup alångortå-
nilersimanertik tamatigut pissussuti-
gisimångilåt.
ukiune kingugdlerne inoKatigingne
avdlångorneruj ugssuaK nagsataKarsi-
mangmat inugtut atugkatigut ajoKU-
sinernik taima angnertutigissunik, i-
noKatigit pissugssauvfigissariaKarpåt
inuit tåuko ikiusavdlugit. Danmarkip
atugarigsårfigssup ilaginåinarsinåu-
ngilå Danmarkimut inugtaussut ilait
taima ajortigissunik atugaKartitaung-
mata.
atuarfit pivdlugit inatsisigssaK su-
milo inungorsimaneK pingårdluinar-
tuput, måna landsrådip ingmikut itu-
mik atautsiminermine oKaluserissag-
ssai. tåukule ardlåinåtdlunit ilaKångi-
laK årKingneKångikune inugtaoKatau-
ssut ilaisa perKingnigssanut uloria-
nautaulersugssamik. landsrådip måna
atautsimlnerane angussaK angisoK u-
naussariaKarpoK ikiuissarnermut tu-
ngassutigut malungnartunik pitså-
ngorsaineKåsavdlune, ilavta puigu-
gaussut inup pissariaKartitsineranut
nåpertutumik atugaKarsinaulernigsså-
nik kinguneKartugssamik.
-------—i-------—.—.—--------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtartul angatdlåtagkaf
atornikut — OKalugtartuvdlo
nQlal 10
85,00 kr. + nagslhnerata akla Uångut-
dlugo tlgunerane aklUgagss&ngordluglt
nagsiuneKÅsåput
Kr. 85,00 + porto, sendea pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
Den ser teknisk ud —
men det må den også gerne, for den er
markedets mest avancerede stereo-
båndoptager. AKAI M-7 er forsynet
med CROSS-FIELD tonehoved og dæk-
ker alle hastigheder fra lT/s til 15”.
Vi - V2 - V4 spor mono og stereo af-
spilning.
Forlang gratis brochure.
Frode Herløv & Co.
Borgergade 14 - København K.
Tlg.adr.: SELECTAHERLOEV.
FISKEKUTTER TIL SALG
Fiskekutter, GR 6-139, „Hardberg", henliggende i Godthåb, sælges for
ejers regning.
Kutteren er bygget i 1946 på Færøerne af eg på eg og fyr med frem-
faldende stævn, bak og krydsebhæk og er forsynet med Dan Normo motor
type 3 T 120 HK bygget 1963.
Bruttotonnage 57,77 brt.
Fartøjet er vurderet til 251.000 kr., men hovedmotoren skal gennemgå
krumtapreparation, der vil koste ca. 10.000 kr.; ligesom redningsflåde til
ca. 5.000 kr. skal anskaffes. Andre klargøringsudgifter vil ikke andrage
over 5.000 kr., da fartøjet i 1963 har gennemgået større reparation på
Holsteinsborg Skibsværft.
Total specifikation kan indhentes ved erhvervsstøtteudvalget, Godthåb.
Tilbud bedes snarest fremsendt til erhvervsstøtteudvalget gennem
lokale kæmner, idet det orienterende kan oplyses, at kvalificeret køber
har mulighed for at opnå erhvervsstøttelån til overtagelse og klargøring
af fartøjet.
P. u. v.
Jørgen Reventlow.
11