Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 21

POSTULÍNSGERÐ OG HESTAVÍG
17
svaðafengna viðureign beri fyrir augu. Um það skulum við leiða
danskan mann sem vitni:
Nu til Dags arrangerer man vel ikke saadanne Kampe; men by-
der Lejligheden sig til at se en Hestekamp, lader Islændingen
den sjældent gaa ubenyttet hen.
Naar Hingstene bliver tre til fire Aar gamle, bliver de stundom
ondskabsfulde og gaar l0s paa hverandre, og da er der Lejlighed
til at se en Hestekamp. - Det var i 1896, at jeg bespgte Skaga-
fjördur og Síra Hallgrímur Thorlacius paa Glaumbær Præste-
gaard. Han var en ivrig Hesteopdrætter - og havde ialt 150 He-
ste, som gik lpse. Skagafjords-Ridehestene var i0vrigt vidt og
bredt bekendt for at være særlig dygtige, fyrige og udholdende
og det hændte ikke sjældent, at Hingstene sloges paa Græsgan-
gene - hvilket hidlokkede Tilskuere, som med den stprste Inter-
esse afventede Udgangen af Kampen, ofte uden at s0ge at skille
de Kæmpende ad. Præsten fortalte mig, at der nylig havde været
en saadan Hingstekamp: To Hingste, tilhprende hver sin Bonde,
græssede paa Engene nede ved Hjeraðsvötn og gik l0s paa hin-
anden. De rejste sig paa Bagbenene, sloges med Forbenene og
bedes. Saa vendte de sig pilsnart om og sloges med Bagbenene,
for et 0jeblik efter igen at vende Fronten til. Sk0nt de flængede
hinandens Skind, saa Blodet fl0d af gabende Saar, gjorde hver-
ken den ene Hingsts Ejer eller den anden Ejers Huskarle, som
var til Stede, længe noget for at skille Dyrene ad. F0rst da Til-
skuerne en Timestid havde fulgt Kampen, og Bonden, som var
Ejer af det ene Dyr, med Stolthed kunde konstatere, at hans
Hingst havde faaet Overtaget, gjorde man Ende paa Kampen og
drev de lemlæstede Dyr fra hverandre.19
HESTAVÍG OG VERÐLAG Á ALÞINGISHÁTÍÐINNI 1930
Þó að svo hafi almennt verið talið hingað til, að síðasta hestavíg á ís-
landi sé hestaat það, sem Jón Espólín segir frá í Árbókum sínum og
hann telur hafa farið fram nálægt 1623, er óhjákvæmilegt að minnast á
19
Daniel Bruun, Fortidsminder og Nutidshjem paa Island (Ny omarbejdet og forðget
Udgave), Khöfn 1928, bls. 299-300.