Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 286

282
GRIPLA
fattelsen af ordet som henvisende til fyrste i almindelighed; der er
stedse tale om et medlem af Ynglinge-slægten.
Hvis man vil g0re gældende, at omtalen af de to drenge som Yng-
lings b0m i strofe 2 i Egils saga ikke skal opfattes bogstaveligt som
henvisende til Ynglingeslægten, sá ville dette, sávidt jeg har kunnet se
af det tidligste kildemateriale, være den eneste gang denne betegnelse
benyttes om andre end mandlige medlemmer af Harald hárfagers
slægt. Af særlig interesse er de to fdrstnævnte eksempler pá benævnel-
sen Yngling, idet Hrafnsmál afspejler brugen af dette ord i Norge i an-
den halvdel af 9. árh., medens Egils anvendelse af ordet henviser til
Island og Norge midt i 10. árh. Af de tidligere nævnte digte, hvori be-
tegnelsen Yngling forekommer, er to udprægede lovdigte bestemte for
den págældende fyrstes hird, hvorimod Arinbjamarkviðas ophavssitua-
tion er helt anderledes. Arinbjörn var morbroder til Egils hustru og
var Egils bedste ven. Ude i Island g0r Egill et digt om vennen og tak-
ker ham for et livslangt, varmt venskab. I digtets tredie strofe fortæller
Egill, at han for lang tid siden havde pádraget sig den mægtige konges
vrede, „Ynglings burr“. Det er ábenbart, at denne tilfpjelse Ynglings
s0n ikke har skullet betegne fyrstesbn i almindelighed, men har tjent
som specifikation af den fornemme afstamning. Og af sammenhængen
træder det frem, at der her kun kan refereres til Erik blodpkse, s0n af
Harald hárfager. - Egils brug af ordet Yngling i et digt over en af
Borgarslægtens egne slægtninge má have influeret pá, hvorledes man i
slægtsoverleveringen opfattede denne betegnelse i eftertiden.
Ogsá af Óttar svartis digt Höfuðlausn ses, at benævnelsen Yngling i
Norge henviste specifikt til Harald hárfagers æt. Digtet er gjort for at
stemme den vrede konge mildt over for skjalden. I digtet Höfuðlausn
gennemgár Óttar de berpmmeligste begivenheder i Olaf Haraldssons
liv. Ved omtalen af kongens ankomst til Norge siger skjalden, at Olaf,
Haralds ætling, landede i det mellemste Norge; og ved afslutningen af
den egentlige beretning i strofe 19 sprger skjalden for i versets sidste
linje at betegne kong Olaf som Yngling.28 Endnu i begyndelsen af 11.
broder Snorris forskning. (Se H. Kohts to artikler om henholdsvis Hákon og Skule i
Norsk biografisk leksikon V, s. 163-169 og XIV, s. 24-27.)
28 Det er netop denne strofe som Snorri medtager i Skáldskaparmál som eksempel
pá Yngling (Snorra-Edda, a. udg., s. 238), og det fremgár her udtrykkeligt, at denne
betegnelse er betinget af den genealogiske forbindelse til Harald hárfager.