Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 281

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 277
sammenligning med faderen, om hvem vi fár at vide, at han som tolv-
árig „í einvígi" dræbte en berygtet bersærk og dennes tolv fæller. Men
S0nnen Guttorm viser intet tegn pá forsvarsvilje over for faderens
banemand, Haki Hadelandsbersærk, da denne rpver gárdens kostbar-
heder og bortf0rer de to s0skende. Allerklarest kommer Guttorms
manglende handlekraft dog til udtryk i forbindelse med befrielsen fra
Hakis gárd. Kong Halvdans udsending med hundrede mand sætter
Guttorm op i vognen hos spsteren som om han var et kvindfolk og
ikke kunne deltage i processionen over isen. Da Halvdan pá lang af-
stand ser, at hans folk fprer vognen med sig, lader han straks byde til
bryllupsfest. If0lge fortællingen skulle s0nnen og datteren af en konge
i Ringerike være ligestillede med Halvdan den sorte. Kong Sigurds
arvtager, Guttorm beh0ver tilsyneladende ikke at give sin tilslutning
til giftermálet; ogsá her synes han sat uden for spillet.14
Fra i kapitel fem af Halvdan den sortes saga at have optrádt som en
medgprlig og ubetydelig broder forvandles Guttorm, s0n af Sigurd
hjort senere i Heimskringla til en stor hærf0rer og en visionær politi-
ker. De to roller, Guttorm spiller som henholdsvis Ragnhilds broder
og onkel til Harald hárfager, er i den grad stik modsatte, at man má
sp0rge sig om der her virkelig kan være tale om én og samme mand. -
Vi m0der i Heimskringla Guttorm Sigurdsson for anden gang i be-
gyndelsen af Harald hárfagers historie. Guttorms s0sters0n er ti vintre
gammel og har lige mistet sin fader, Halvdan den sorte, som havde et
rige i Opland. Nu optræder Guttorm ikke blot som sin unge frændes
medhjælper ved rigsstyret, men synes tillige at have været drivkraften
bag tanken om at forene det atlantiske Norge med landets 0vrige dele.
I forbindelse hermed deltager Guttorm i de fleste kampe som 0verste
hærf0rer eller hertug. Efter rigssamlingens gennemf0relse opretholder
han regeringsmyndigheden over Viken og det gamle Ynglingerige un-
der kong Haralds hyppige ophold i landets nordlige egne.15
Det er af særlig interesse at se hvad der berettes om Guttorm Sig-
urdsson i Haralds þáttr. Denne kilde har især selvstændig kildeværdi
vedrprende 0stnorske forhold og er i sin oprindelige form blevet be-
nyttet af Snorri i Heimskringla; men i dag kendes den kun som en del
af Flateyjarbók. Af den udformning, Haralds þáttr har heri, ses at den
14 Heimskringla I, a. udg., s. 88 f.
15 Heimskringla I, a. udg., s. 94 f., 97, 114, 120, 129 f.