Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 294

290
GRIPLA
náma, at Guttorm, s0n af Sigurd hjort, var Harald hárfagers farbro-
der, altsá broder til Halvdan den sorte. Fra digtet Ynglingatal kender
vi stamtavlen for endnu en bræðrungr til Harald hárfager, nemlig
Ragnvaldr heiðum hæri, s0n af Olaf Geirstadaalf. Sigurd hjort omtales
ikke i digtet, og for 0vrigt heller ikke Halvdan den sorte; men det si-
ges, at Olafs fader var Guðröðr göfugláti, som sáledes var Harald hár-
fagers farfader.50 Rent sprogligt er slægtsbetegnelsen bræðrungr énty-
dig, og den optræder sável i Gulatingslovene som i Grágás. I Snorra-
Edda anvendes denne betegnelse i indledningen til Skáldatals opreg-
ning af skjalde for de norske konger, og heri anfpres det netop, at
Ragnvaldr var Harald hárfagers bræðrungr.51 Ragnvaldr havde sáledes
den samme slægtsmæssige forbindelse med kong Harald som med de
to drengebörn, Guttorms spnner. Ordet bræðrungar betyder bogstave-
ligt sdnner af br0dre, og en mands bræðrungr er sáledes en s0n af en
broder til hans fader. Bræðrungur benyttes ogsá den dag i dag i is-
landsk sprogbrug om en s0n af en farbroder, ligesom systrungur er en
s0n af en moster.
Af Gulatingslovene fremgár, at man i Norge fra gammel tid havde
tre hovedbaugar: efter fader, broder og bræðrungr - sáledes at nár det
gjaldt bod i forbindelse med drab var bræðrungsbaugr nummer tre i
rækken.52 Ved den tid da Skallagrímr udvandrer til Island er báde
Halvdan den sorte og hertug Guttorm d0de, og det gensidige pligt-ret
forhold med hensyn til báde hævn og bod er blevet aktuelt for deres
s0nner. I tilfældet hvor Skallagrímr dræbte Guttormssdnnerne skulle
Harald hárfager tage arv efter sine agnatiske fætre, og det var til-
svarende hans opgave at hævne drabet pá dem. I Island havde man
ikke en automatisk social graduering af „manngjöld“; men det ses af
Grágás, at bodssatserne i tilfælde af bauggildismenn (farssiden) var
væsentlig hpjere end for nefgildismenn (spindesiden).53 Og det var
ogsá i Island dyrere at b0de for drabet pá en bræðrungr end pá en
systrungr. Ved den tid da de ovenfor omtalte begivenheder udspillede
sig i Norge, og ligeledes i samtiden da Egils saga blev skrevet i Island,
havde det i begge tilfælde f0rt til en ringere hævn over Þórólfr at g0re
50 Heimskringla I, a. udg., s. 79-83.
51 Snorra-Edda, udg. v. Guðni Jónsson, 1949, s. 342.
52 Norges gamle love I, udg. v. R. Keyser og P.A. Munch, 1846, s. 74, 80 f.
53 Grágás I a, udg. v. Vilhjálmur Finsen, 1852, s. 193-204.