Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 300

296
GRIPLA
komplementariteten mellem tid og sandhed: jo hurtigere en oplysning
nedtegnes, desto kortere tid er der til forvanskning deraf. I lang tid
har „kildepositivismen“ samlet sig om en aldersfiksering af de skrift-
lige frembringelser af de forskelligartede kilder til nordisk middelal-
der. Hvor vigtige disse dateringsforhold end er, mener jeg at ogsá an-
dre faktorer skal medtages i vor kildevurdering. Ved siden af den tids-
mæssige faktor má ogsá „rummet“ kobles til, sável i rent fysisk som i
kulturel forstand. I tilfældet Egils saga og Heimskringla menes den
fprstnævnte saga at være blevet til pá storgárden Borg, medens Heims-
kringla kan henlægges til Reykholt. Disse to storgárde tilhdrer ikke
blot det samme landskab og ligger mindre end et halvt dagsridt fra
hinanden; men dertil kommer, at omrádet er let fremkommeligt og i
sin helhed knyttet til det samme politiske centrum, d.v.s. samme loka-
le ting og samme gode - i den relevante periode Snorri selv. I dette
landskab tilbringer Snorri næsten hele sit voksne liv eller fyrre ár, fprst
pá Borg og siden i Reykholt.64 Begge gárde blev i denne periode be-
boet af Snorris familie. Pá Borg boede hans fprste hustru og deres
64 Báde Snorris fædrene og mðdrene slægt hörte til i Vestlendingefjerdingens sydlige
del. Omkring tyve ár gammel vendte Snorri tilbage til omrádet og boede pá Borg i árene
1200-1206, hvorefter han flyttede til Reykholt; men midt imellem kom han ogsá til at eje
Stafholt, beliggende tæt ved omrádets várþing, hvor Hvítá og Þverá modes. Den vestlige
del af Skallagríms gamle landnam bod pá et meget uvejsomt terræn med moser og sum-
pe samt en strand med temmelig háblose landingsforhold. Borgarfjordens Ostlige del var
derimod begunstiget fra naturens hánd i flere henseender; efter islandsk málestok var
det et tæt bebygget omráde med ypperlige samfærdselsmuligheder til lands.
Friðjón Sveinbjörnsson, Borgarnesi, og Árni Guðmundsson, Beigalda í Borgar-
hreppi, er jeg megen tak skyldig for deres kyndige og værdifulde oplysninger om heste-
ruter rundt om i denne del af Borgarfjorden fra gammel tid. Disse ruter viser sig at
stemme nöje overens med hvad vi kan læse os til i de forskellige sagaer i Sturlungasam-
lingen. Mellem Borg og Reykholt kunne man benytte tre rideveje, hvoraf den længste
blev redet pá omkring seks timer, medens den korteste kunne rides pá et par timer min-
dre. Og midt imellem Snorris to hovedgárde lá hans tredie storgárd Stafholt nord for
Hvítá, medens Reykholt lá syd for áen, der krydsedes af en udmærket færge; dertil kom
de gode græsgange ved rideruterne.
Snorris förste magtbase var Mýramannagoðorðið, men gradvis overtog han flere af de
nærliggende godord. Denne position má have givet ham et enestáende kendskab til sine
efterhánden talrige þingfararbonder og i nogen grad ogsá til deres hushold. Har nogen
anden mand i dette store omráde haft samme ,,hobby“ som Snorri, ville de to sikkert
have haft kendskab til hinandens interessefelt. Dengang blev det litterære forum ikke sá
ensidigt som nu holdt inden for skrivestuens trange rammer, og det synes at tinget ved
Þverá má have været ikke mindre velegnet til udveksling af viden og oplysninger.