Eimreiðin


Eimreiðin - 01.01.1929, Qupperneq 84

Eimreiðin - 01.01.1929, Qupperneq 84
Í4 FRÁ SÓLEVJUM eimreiðiN Klukkan 8 um morguninn erum við í Nagoya. Við hristum af okkur rykið, förum í sparifötin og búum okkur, eins oð bezt má verða, undir þenna eina dag — í ]apan. Ekki þarf að efast um, að ég var velkominn gestur á heimili séra Octavíusar. Höfðu þau hjónin frá mörgu að spyrja eftir 5 ár »í útlegð«, enda bar ég þeim bréf og kveðjur frá ætt' ingjum og vinum í Ameríku. — Nokkru seinna ókum við úr hlaði, lét bifreiðin fáa akfæra vegi í borginni eftir skilda, oð gaf sig ekki fyr en langt úti í sveit. Öllu veitum við eftirtekt, heimsækjum merka staði og miður merka, og spyrjum séra Octavíus um alt hugsanlegt. — . Til Kína er ferðinni heitið. Og nú erum við komnir inn > »anddyrið«. Bendir alt til þess: Húsagerð, klæðaburður, mat- aræði, mál og menning, en fólkið þó fyrst og fremst. japanar er^mjög lágir á velli; er meðalhæð karla 158 cm- (meðalhæð íslendinga er 171 cm.), en kvenna aðeins 148 cm. Þeir eru grannir og mikil snyrtimenni. Hárið or venjulega hrafnsvart, strítt og sljett, eins og á Kínverjum- Laglegri eru þeir en Mongólar yfirleitt, og er hörundsliturinn allhvítur. Margir semja þeir sig mjög að siðum hvítra manna. þó er alþýðan allfastheldin. Kvenbúningurinn japanski er afar einkennilegur, en ekki ólaglegur, þegar maður venst honum- Kjólarnir eru oft allavega skjóttir. Mittisbandið er afarbreitt oS eru fimm mjórri bönd notuð til að reyra það á sig; það er hnýtt á mjóhryggnum, en hnúturinn svo fyrirferðarmikill, að mest líkist svæfli. Hárið er prýðilega sett upp, en altof fyrir/ ferðarmikið og gljásvart. Japanar eru óvenjulega hæversk>r og eru að því leyti Frakkar Austurálfunnar, þó nokkuð séu þeir yfirborðslegir. Þeir eru samvinnuþýðir og lipurmenni- Áhlaupamenn eru þeir miklir, en miður útheldnir. Hviklyndir eru þeir og litlu orðheldnari en Kínverjar. Við vorum boðin til tedrykkju á japönsku heimili. Kemnr sér vel, að síra Octavíus er vel að sér í málinu og kann allar reglur kurteisinnar. Hér er hvorki forstofa né langur gangur. Skóna setur maður af sér fram við anddyrið. Gólfið er upphækkaðuri tveggja þrepa hár pallur. Á því eru haglega ofnar hálm' ábreiður. Ekki eru stólar, borð né önnur húsgögn sjáanleð- Maður bregður undir sig fótunum og situr á gólfinu og býr þar um bólið sitt á kvöldin. Byggingarlag hofanna í Japan og »pagódanna« er alkíu' verskt, og íbúðarhúsin bera mjög keim af kínverskri húsa' gerð. Þau eru venjulega bygð úr timbri, lág og lítil og ligSÍ3 laus ofan á grunninum, nema hvað stærstu stoðirnar ná eitt'
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.