Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Árbók Háskóla Íslands - 01.03.1966, Qupperneq 113

Árbók Háskóla Íslands - 01.03.1966, Qupperneq 113
111 Stúdentsprófi lauk hann frá Menntaskólanum í Reykjavík 1915 og embættisprófi í læknisfræði frá Háskóla Islands árið 1921. Að kandídatsprófi loknu stundaði hann framhaldsnám í Noregi, Danmörku og Þýzkalandi, en skömmu eftir heimkomu árið 1924 var hann ráðinn kennari í meinafræði við Háskóla Islands. Sama ár hélt hann utan til frekari undirbúnings því starfi og dvaldist í Austurríki og Danmörku við rannsóknastörf til haustsins 1926, að hann var skipaður dósent og forstöðu- maður Rannsóknastofu Háskólans. Þar með hefjast skipulagðar meina- og sýklafræðirannsóknir á Islandi og er próíessor Dungal því réttnefndur brautryðjandi í þeim fræðum hérlendis. Mörg verkefni biðu úrlausnar og hófst hann þegar handa af sínum alkunna dugnaði og atorku. Á þeim tíma var taugaveiki landiæg, sem kunnugt er, og eitt af fyrstu verkefnum hans var að hefta útbreiðslu hennar. Á starfsár- unum í Kaupmannahöfn stjórnaði hann taugaveikideild Serum- institutsins um skeið og kom sú reynsla honum að góðu haidi hér. Á nokkrum árum tókst að finna alla taugaveikismitbera og þannig að útrýma farsótt, sem margan Islending hafði að velli lagt. Á þessum tíma var Rannsóknarstofan til húsa í Kirkjustræti 12, og var aðstaðan þar ófullkomin á flestan hátt. Það var því undravert, hve miklu forstöðumaðurinn fékk áorkað. Níels Dungal var mikill þrekmaður, og hefur hann sagt mér, að á þessum árum hafi áhugi og verkefni ráðið meiru um lengd vinnudagsins en klukkan. En á fyrstu árunum hvíldu að mestu á honum einum hinar margvíslegustu sýkla- og meinafræði- rannsóknir, sem inna þurfti af hendi fyrir sjúkrahús og lækna, ekki aðeins í Reykjavík heldur og víðs vegar um landið. Þrátt fyrir óteljandi verkefni á sviði mannasjúkdóma lét prófessor Dungal ekki þar við sitja, heldur haslaði sér einnig völl í baráttunni við húsdýrasjúkdómana, sem herjuðu búfé landsmanna. Á ótrúlega skömmum tíma tókst honum að fram- leiða nýja tegund af bóluefni gegn bráðapest í sauðfé, sem tók langt fram dönsku bóluefni, er áður hafði verið notað. Islenzk bændastétt og um leið þjóðin öll stendur í mikilli þakkarskuld
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.