Milli mála - 26.04.2009, Blaðsíða 187
1.4 Forsknings- og erfaringsbaserede principper for god og
dialogisk vejledning
Bidrag i faglitteraturen om god vejledning drejer sig om både
vejledning generelt og opgavevejledning og tilbagemelding på
tekst mere specifikt.31 Jeg har valgt fire eksempler til at vise hvad
god opgavevejledning og tilbagemelding er. Disse eksempler inde-
holder vigtige principper som er konkrete og brugbare i praksis.
De er vigtige fordi de kan give os en mere bevidst holdning til
vejledning og læring, vejlederrollen og vejledningsforholdet. I tre
af eksemplerne er det især tekst og den studerende der står i
opmærksomhedens centrum. Det fjerde og sidste er det eneste jeg
har kunnet finde, som er eksplicit dialogisk og har fokus på stu-
derendes læring og som dermed er i tråd med nyere læringsteori.
Et enkelt, kort og konkret bud på god vejledning giver de
københavnske skrivecenterfolk i deres bog Vejledning ved at bruge
fire k’er: „konkret, konstruktiv, kriteriebaseret og kærlig“.32 De tre
første k’er er også med i næste eksempel, mens „kærlig“ er det
eneste som direkte knytter an til vejledning som omsorg som vi så
i citatet i afsnit 1.2. „Kærlig“ kan minde vejledere om at tænke på
den skrivendes sårbarhed og om at en vigtig vejlederopgave er at
motivere og opmuntre til forbedring snarere end fokusere på man-
gler og fejl i studerendes tekster.
Medieforsker Jens Elmelund Kjeldsen, Universitetet i Bergen,
peger på „tre veier mod god tilbakemelding: å kommentere kon-
struktivt og positivt, kriteriebasert og konkret samt prosesorientert
og nivåbasert“.33 Kriteriebaseret og konkret vil sige begrundet
tilbagemelding. Den tager udgangspunkt i de aktuelle tekst- og
bedømmelseskriterier, som i dette eksempel:
RANDI BENEDIKTE BRODERSEN
187
31 Fx Olga Dysthe, Siri Breistein, Jens Elmelund Kjeldsen & Liv Ingeborg Lied,
„Studentperspektiv på rettleiing“, Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå, pp.
207–227; Jens Elmelund Kjeldsen, „Tilbakemelding på tekst“, Forskningsveiledning på master-
og doktorgradsnivå, pp. 162–182; Lotte Rienecker, Thomas Harboe & Peter Stray Jørgensen,
Vejledning. En brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser, Frederiksberg:
Samfundslitteratur, 2005.
32 Lotte Rienecker, Thomas Harboe & Peter Stray Jørgensen, Vejledning, p. 94.
33 Jens Elmelund Kjeldsen, „Tilbakemelding på tekst“, p. 163. Kjeldsen har samarbejdet med
skriveforsker Olga Dysthe om et flerårigt skriveprojekt ved Universitetet i Bergen i 1990’erne.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 187