Milli mála - 01.01.2013, Síða 234
234
Stivnet af gru så hun lige ind i hans abnorme, sindssyge sjæl. (Ditlevsen
1977: 204)
Idet Ditlevsen gør en mand til romanens gåde, drejer hun en af de
dominerende figurer i den moderne kultur og litteratur. Peter
Brooks siger:
I det patriarkalske samfund fremstår det sådan, at den mandlige krop
tilsyneladende er uproblematiseret, fjernet som objekt for nysgerrighed
eller repræsentation, og som følge heraf mere gennemgribende skjult.
Her er der et åbenlyst paradoks: hvis den mandlige krop i patriarkatet
bliver den norm, den standard mod hvilken man måler andethed - og
derfor skaber kvindens gåde - ville man forvente at den mandlige krop var
mere åbent udstillet og diskuteret. Et øjebliks refleksion tillader os at se,
at paradokset er knap så åbenlyst. Præcis fordi den er norm, er den mand-
lige krop skjult for undersøgelse, taget som agenten og ikke som objekt
for viden: Blikket er ”fallisk”, dets objekt er det ikke. (Brooks 1993: 15)
Hvis Peter Brooks har ret i sin antagelse af, at blikket er fallisk, så
indtager Kirsten en fallisk position og manden, dvs. Schultz, bliver
objekt. Men her er objektet ikke det traditionelle, begærede objekt,
men begærets subjekt. Selv om Schultz udstilles som en kvinde og
et ulæseligt tegn, er han ikke en kvinde bag en mands ydre eller en
mand, der har indtaget en kvindelig position. Han er en mand, der
er sat i en kvindelig position for at blive studeret i sin egenskab af
at være mand. Ved at lade en kvinde, Kirsten, placere en mand,
Schultz i kvindens traditionelle position som den beskuede, gen-
nembryder Ditlevsen de antiteser, der igennem sproget strukturer
verden. Idet modsætningerne mand/kvinde, subjekt/objekt, aktiv/
passiv, beskuer/beskuet, kultur/natur, parade/maskerade destabili-
seres, undermineres konventionerne om, hvad der er mandligt og
hvad der er kvindeligt.
De to genrer er altså fælles om gåden, ligesom de på mindst et
punkt er enige om målet: At rekonstruere sandheden om, hvad der
skete, hvordan det skete og hvem der var implicerede. Det er deri-
mod forskellige bidrag de yder til gådens opklaring. Deres for-
skellige roller er bundet til det plan de opererer på; henholdsvis det
TERAPEUTEN OG VAMPYREN