Milli mála - 01.01.2013, Blaðsíða 240
240
hed om seksualiteten og den angst, de udtrykker, når de konfronte-
res med den, ægger ham. Den vidende og begærende kvinde inte-
resserer ham ikke. Selv siger han:
”[…] Man kan godt være forelsket i et barn. Ved de, børn er så fine, så
æstetiske. Jeg har aldrig holdt af voksne kvinder, de er for voldsomme, for
vidende, men et lille barn er uskyldigt. Så uskyldigt” - han ledte efter
ordene ”at det lægger sine små arme om halsen på en mand, der leger med
det. Hvis en kvinde gør det, er det beregnet og villet.” (Ditlevsen 1977:
202f.)
Han motiverer sine besøg på danserestaurationen ”Gibraltar”, hvor
Kirsten har mødt og genkendt ham, således: ”Nå, jeg kommer der,
fordi jeg kan lide at se de unge piger, nogle af dem endnu i konfir-
mationskjolen på, danse sig væk fra deres barndom, danse sig
erfarne, skyldige og skuffede” (Ditlevsen 1977: 206). Som konse-
kvens heraf har han et ufuldbyrdet forhold til hustruen. Han kan
kun holde hende ud, fordi han ved, at hun er uskyldig. Den eneste
fornøjelse ægteskabet bibringer ham er, at han ved at fortælle løg-
nehistorier om sine eskapader med andre kvinder kan skræmme
hende. Voksne og seksuelt erfarne kvinder pirrer ham kun, når han
skuffer dem ved at afvise deres opfordringer.
For at skjule perversionen og delvis som et indslag i den opfører
Schultz en maskerade. Den skal ikke forveksles med den kvindelige
maskerade i lacaniansk betydning, men den har stærke affiniteter
til den. Spillet mellem masken og det den skjuler får form i karak-
teristikken af ham. Alt efter hvilken position betragteren indtager
i forhold til Schultz’ hemmelighed, fremstår han som en ”pæn” og
”forførende” mand eller en ”djævel”. Det pæne og forførende hen-
viser til hans karakter. Han er galant og opmærksom, en venlig og
omgængelig mand. Og lejlighedsvis fører han sig frem som den
store Don Juan. Disse egenskaber skjuler på en gang hans perver-
sion og lokker ofrene til. Alle kvinder oplever ham som en damer-
nes ven. Frk. Salomon citeres for at have talt om hans ”vidunderlige
øjne” og ”verdensmandsagtige fremtoning” (Ditlevsen 1977: 41).
Og Ruth siger: ”Er han ikke smart” (Ditlevsen 1977: 159). Fru
Schultz ønsker sig, at Kirsten skal træffe ham, ”så han kunne be-
TERAPEUTEN OG VAMPYREN